Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Risiko for smitte med MRSA fra borger til personale i den primære sundhedssektor

Igangværende - Projektperiode 01. september 2016 til 31. december 2018
Sygeplejesker, samt pleje- og rengøringspersonale, som har tæt kontakt med borgere, der er smittet med den multiresistente bakterie Staphylococcus aureus (MRSA), er usikre på, om de selv risikerer at blive smittet og hvilke konsekvenser, det eventuelt kan få for dem, deres familie og omgangskreds. I dette projekt vil vi undersøge denne risiko for at blive smittet med MRSA.
Formål
Formålet med dette projekt er at undersøge, i hvilken grad ansatte, der står for pleje af og rengøring hos borgere, der er smittet med MRSA, er udsat for MRSA i arbejdsmiljøet.

Konkret vil vi
•undersøge spredningen af MRSA via luft og overflader i plejeboliger, hvor beboerne er smittet med MRSA.
•undersøge om de ansatte bliver udsat for MRSA via luften og overflade i forbindelse med bestemte arbejdsområder eller arbejdsopgaver
•belyse sociale og psykologiske konsekvenser for de ansatte, som har tæt kontakt med beboere, der er smittede med MRSA.
•identificere barrierer for, at de ansatte kan udføre deres arbejde i henhold til de gældende infektionshygiejniske retningslinjer for arbejde med beboere, der er smittede med MRSA.

Baggrund
Halvdelen af alle mennesker bærer permanent eller midlertidigt bakterien Staphylococcus aureus (S. aureus) i næsen, på huden og i slimhinderne. Som bærer af S. aureus har man ingen symptomer, men bakterien kan forårsage infektion. Den er en af de hyppigste årsager til infektioner i huden og bløddele som fx muskler, og så er bakterien den hyppigste årsag til infektioner efter kirurgi.

Man behandler normalt S. aureus-infektioner med antibiotika, men den multiresistent udgave af bakterien, MRSA, er resistente overfor en hel klasse af antibiotika heriblandt penicilliner (methicillin, dicloxacillin, nafcillin, oxacillin mv), cephalosporiner og carbapenemer. Så hvis man er smittet med MRSA, kan det være vanskeligt at behandle.MRSA er et stigende problem i Danmark.

Tidligere blev MRSA især fundet hos patienter, der var indlagt på hospitalet, men i dag ses MRSA især uden for sygehusene - fx i plejeboliger, samt i resten af samfundet.

Det danske sundhedsvæsen har udarbejdet en række infektionshygiejniske retningslinjer, for at forhindre, at ansatte på blandt andet plejehjem med beboere, der er smittet med MRSA, selv bliver smittet. Men beboere med MRSA kan frit færdes i plejeboligen og deltage i sociale aktiviteter uden for værelset, og det kan øge risikoen for, at de ansatte bliver smittet med MRSA.

Mål
Det overordnede formål med projektet er at afdække og komme med løsninger på de udfordringer, som sygeplejesker, sosuassistenter og –hjælpere, og rengøringspersonale på plejehjem oplever i forhold til den risiko, der er i deres arbejdsmiljø for at blive smittet med MRSA.

Støttet økonomisk af
HelsefondenProjektperiodeAugust 2016 til januar 2018

Projektleder
Seniorforsker Anne Mette Madsen, NFA

Kontaktperson på NFA
Seniorforsker Anne Mette Madsen, NFA

Samarbejdspartner(e)
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital (KMA-HVH).

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Anne Mette Madsen

Anne Mette Madsen

Seniorforsker

3916 5242

amm@nfa.dk

Gå til profil
Resultater
  • Tidsskriftartikel (1)
    Concentrations of Staphylococcus species in indoor air as associated with other bacteria, season, relative humidity, air change rate, and S. aureus-positive occupants