Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Siddetid og MSB

Afsluttet - Projektperiode 01. april 2015 til 31. januar 2019
Et prospektivt kohortestudie med objektive målinger af siddetid over flere døgn og månedlige målinger af lænderygbesvær.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge sammenhængen mellem siddetid på arbejdet og risikoen for lænderygbesvær. Det vil vi undersøge ved at anvende data fra DPhacto-kohorten, som omfatter ca. 875 medarbejdere i produktionen og administrationen hos 15 rengørings-, transport- og industrivirksomheder i Danmark.

I DPhacto-kohorten har vi målt deltagernes siddetid på arbejdet og i fritiden med præcise og pålidelige bevægelsesmålere over 4-5 arbejds- og fridøgn. Derudover har deltagerne hver måned i et år oplyst om deres smerter i lænderyggen.

Projektet vil besvare følgende tre overordnede forskningsspørgsmål:

• Øger meget siddetid på arbejdet (total mængde af siddetid) risikoen for smerter i lænderyggen?
• Øger længerevarende, sammenhængende arbejdsperioder med siddetid (antal perioder på 30 minutter eller mere uden afbrydelser) risikoen for smerter i lænderyggen?
• Øger meget siddetid pr. døgn (total mængde af siddetid i et helt arbejdsdøgn) risikoen for smerter i lænderyggen?

Baggrund
38,4 % af alle beskæftigede i Danmark sidder ned mindst tre-fjerdedele af arbejdstiden (Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014). I perioden 1987-2005 steg andelen af medarbejdere med meget siddetid på arbejdet fra 34 til 40 %. Derudover antages det, at voksne danskere har 3-6 timer daglig siddetid i fritiden. Det kan derfor have betydelige helbredsmæssige konsekvenser for den danske befolkning, at der mangler et videnskabeligt grundlag for at give anbefalinger i forhold til mængden af siddetid på og udenfor jobbet.

Flere undersøgelser viser, at meget siddetid er en selvstændig helbredsrisiko, der blandt andet øger risikoen for diabetes, hjertekarsygdom og dødelighed men tilsyneladende ikke har betydning for udviklingen af smerter i lænderyggen.

En del undersøgelser er baseret på selvrapporteret siddetid. Det udgør et betydeligt metodologisk problem, fordi undersøgelser viser, at selvrapporteret siddetid er et upræcist mål for, hvor lang tid en person har siddet ned på arbejdet og/eller i fritiden. Forskere bag flere reviews om siddetid og helbred har derfor anbefalet, at sammenhængen mellem siddetid og helbred bør undersøges ud fra præcise, objektive, teknologiske målinger af siddetid, og ikke med selvrapporterede data.

Behovet for nye undersøgelser forstærkes af, at der ser ud til at være en biologisk kausal sammenhæng mellem længerevarende stillesiddende arbejde og smerter i lænderyggen. Det ser især ud til at være de længerevarende, sammenhængende perioder med siddetid, der udgør et helbredsproblem, men det er ikke undersøgt i forhold til risikoen for smerter i lænderyggen. Derudover er betydningen af den totale mængde og fordeling af siddetid henover hele døgnet (både i arbejde og fritid) for smerter i lænderyggen ukendt.

Vi har valgt at undersøge risikoen for lænderygbesvær, fordi det

• forekommer meget hyppigt blandt beskæftigede i Danmark
• har store konsekvenser både for den enkelte medarbejder og for danske virksomheder
• er vurderet til at være blandt de største danske helbredsmæssige udfordringer.

Mål
Formålet med projektet er at tilvejebringe viden og retningsgivende information og anbefalinger angående siddende arbejde til danske virksomheder og medarbejdere samt øvrige interessenter som fx arbejdstilsynet og arbejdsmiljørådgivere. Anbefalinger fra projektet kan fx omfatte

• øvre grænser for antal timer siddende tid på arbejde og i fritid
• øvre grænser for længerevarende, sammenhængende perioder med siddetid på arbejdet
• hyppighed og varighed af afbrydelser og pauser fra sammenhængende perioder med siddetid i arbejde.

Tidsplan
Projektet gennemføres i perioden fra april 2015 til februar 2019.

Finansiering
Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter projektet økonomisk.

Kontakt
• Mette Korshøj, forsker og projektleder for dette forskningsprojekt
• Andreas Holtermann, professor, NFA

Der er nedsat en videnskabelig følgegruppe for projektet.

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Mette Korshøj Larsen

Mette Korshøj Larsen

PostDoc

3916 5453

mkl@nfa.dk

Gå til profil
Resultater
  • Tidsskriftartikel (3)
    Is objectively measured sitting at work associated with low back pain?: A cross sectional study in the DPhacto cohort
    Prolonged sitting at work is associated with a favorable time course of low-back pain among blue-collar workers: A prospective study in the DPhacto cohort
    Is prolonged sitting at work associated with the time course of neck-shoulder pain?: A prospective study in Danish blue-collar workers
  • Konferenceabstrakt til konference (1)
    Stillesiddende adfærd under arbejdet