Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Nordiske arbejdsmiljøperspektiver

Afsluttet - Projektperiode 01. januar 2010 til 30. juni 2014
Det traditionelle arbejdsmiljøbegreb har længe været under pres. Der er sket en udvikling og forskydning i arbejdet fra landbrug og industriarbejde til service og videnarbejde. Det har forandret arbejdsmiljøområdet og reguleringen. Det er i stigende omfang blevet tydeligt, at der foregår en kompliceret interaktion mellem person og omgivelser, hvori den enkelte persons og fællesskabets forståelse af problemer og muligheder tillægges større betydning.Den nordiske tradition Den nordiske arbejdslivsforskning har siden formuleringen af socio-teknikken været internationalt kendt for at inddrage samarbejds-, medarbejder- og menings­perspektivet i udviklingen af arbejdet fx gennem aktionsforskning og socio-teknisk jobdesign. Det nordiske forskningsperspektiv har været understøttet af og har haft indflydelse på arbejdsmiljølovgivningen, som har et højt refleksivt element og en demo­kra­tisk tilgang til medarbejderindflydelse (fx Det Udviklende Arbejde ). Vision Visionen er at udvikle en teoretisk forståelsesramme for at kunne beskrive og udforske arbejds­miljøforhold i det moderne service- og videnarbejde. Projektet tager udgangspunkt i de ydelser, der skabes gennem arbejdsprocessen, og som udgør organisationens eksistens­berettigelse. Intentionen er at skabe et nyt teoretisk perspektiv gennem fokus på arbejdets produktive kerne, herunder mening, indflydelse og samarbejde. Læs mere om projektet her på nettet Formål At udvikle en teoretisk forståelsesramme, der med afsæt i den nordiske tradition indenfor arbejdsmiljøforskning og regulering sætter særligt fokus på arbejdets produktive kerne, herunder mening, indflydelse og samarbejde. Målet er at udviklingen sker i samarbejde mellem nordiske forskningsmiljøer og at dette samarbejde fører til en fælles projektrapport. Projektet gennemfører et litteraturstudie, som sammenfattes i en rapport i Nordisk Ministerråds serie. Målgruppen er andre forskere, arbejdsmiljøprofessionelle og politikere. På længere sigt er målet at viderebearbejde resultatet til videnskabelige artikler/en bog, som kan få international gennemslagskraft og tydeliggøre det særlige nordiske arbejdsmiljøperspektiv. Baseret på rapporten afholdes afslutningsvis en workshop med deltagelse af centrale nordiske arbejdsmiljøforskere samt inviterede udenlandske forskere. Formålet er at formidle resultaterne fra rapporten og igangsætte initiativer, der kan føre til internationale artikler og fællesnordiske forskningsinitiativer. Herudover formidles resultaterne via nationale forskningsformidlingskanaler. Baggrund Motivation Det traditionelle arbejdsmiljøbegreb, som har taget udgangspunkt i undersøgelser af eksponering fra miljøet og relateret effekt på personen, har længe været under pres. Det skyldes blandt andet, at der er sket en udvikling og forskydning i arbejdet fra landbrug og industriarbejde til service og videnarbejde. Det er i stigende omfang blevet tydeligt, at der foregår en kompliceret interaktion mellem person og omgivelser, hvori den enkelte persons og fællesskabets forståelse af problemer og muligheder har fået og tillægges større betydning. Det er i høj grad sådanne tolkninger, som danner grundlag for igangsættelse af organisatoriske handlinger, hvorigennem der skabes forandring og nye meningsdannende processer. Perception og meningsdannelse er ikke kun et individuelt anliggende, da de enkelte medarbejdere er indlejret i og præget af den lokale arbejdspladskultur. [1,2] Områderne psykosocialt arbejdsmiljø og sikkerhedskultur eksemplificerer et arbejdsmiljø, som er præget af komplicerede interaktioner mellem personer, ledelse, teknologi og omgivelser. Det har forandret arbejdsmiljøområdet, -reguleringen og -arbejdet, og der er samtidig sket en ændring i arbejdsmiljøforståelsen. Dermed er der et behov for en nytænkning af arbejdsmiljøbegrebet, og det er vigtigt, at der udvikles en ny teoretisk forståelsesramme, der kan tage højde for de komplekse sociale, ledelsesmæssige og organisatoriske sammenhænge, der er mellem erkendte problemer og mulige løsninger. Ligeledes er der behov for, at en sådan forståelsesramme kan tage højde for væsentlige samfundsmæssige udviklingstræk som fx et stærkt øget forandringspres i forhold til arbejdsprocesser og virksomheder, samt en stigende tendens til individualisering af arbejdet, som bl.a. indebærer, at medarbejderne får og påtager sig et øget ansvar for egen sundhed og sikkerhed. Dette rejser helt nye udfordringer i forhold til de mere gængse kollektive forebyggelsestiltag og organiseringer, som de nordiske arbejdsmiljøsystemer er bygget på.[3] Visionen er således at udvikle en teoretisk ramme for forståelsen af forholdet mellem individ, ledelse og organisation med udgangspunkt i arbejdet, som kan begribe sammenhængene mellem arbejdsmiljø, produktivitet og forandring både i individuelt og kollektivt perspektiv. Der tages udgangspunkt i de ydelser, som skabes gennem arbejdsprocessen, og som udgør organisationens eksistensberettigelse. Intentionen er at skabe en ny forståelsesramme ud fra et sådant fokus på arbejdets produktive kerne. Det er gennem løsningen af arbejdsopgaverne, at organisationen skaber de ydelser/produkter, som udgør dens eksistensberettigelse, og det er i denne proces at arbejdsmiljøet opstår. Løsningen af arbejdsopgaven er central for skabelse af fællesskab og mening i arbejdet.[4] Samtidig kan divergerende opfattelser af kerneopgaverne give anledning til uenigheder og konflikter. Sammenhængen mellem arbejdsopgaven, arbejdsmiljøet og mening er underprioriteret både i arbejdsmiljøforskningen og i den almene organisations- og ledelsesforskning. Ved at fokusere på denne sammenhæng bliver det muligt at bringe arbejdsmiljødiskussionen tættere på centrale processer i organisationen frem for den relativt perifere sidevognsplacering, som arbejdsmiljøarbejdet og -diskussionen traditionelt har fået, også i de nordiske systemer, hvor demokratisk arbejdsmiljøorganisering er indskrevet i lovgivningen.[5,6] Det er ikke sådan, at der hersker en simpel sammenhæng, hvor større organisatorisk og ledelsesmæssig fokus på løsningen af arbejdsopgaven nødvendigvis giver større mening i arbejdet. Taylorisering af arbejdet har blandt andet vist, at dette ikke er tilfældet. Det har nærmere ført til en øget afkobling af mening og arbejdsopgave og det kan føre til en instrumentel holdning til arbejdet.[7] Konflikter om hvad en rimelig og anstændig løsning af kerneopgaven består i, fx i form af kvalitet og service, er et andet eksempel på, at fokus på arbejdsopgaven kan give anledning til konflikt. Det er heller ikke sådan, at mere mening i arbejdet nødvendigvis og af sig selv fører til at bedre arbejdsmiljø og højere produktivitet. Mere mening kan skabe et forventningspres både hos medarbejderne selv og omverdenen, som ikke kan opfyldes, og meningsbegrebet er i sig selv ikke en entydig størrelse. Hverken ledelse eller medarbejdere kan egenhændigt definere en rigtig mening med løsning af arbejdsopgaven, og ofte er der dilemmaer og konflikter i løsningen af arbejdsopgaven. Men det illustrerer netop vigtigheden af medarbejderindflydelse og involvering, samarbejde og ledelse.[8,9] Den nordiske forskningstradition Den nordiske arbejdslivsforskning har siden formuleringen af socio-teknikken været internationalt kendt for at inddrage samarbejds-, menings- og medarbejderperspektivet i udviklingen af arbejdet fx gennem aktionsforskning og socio-teknisk jobdesign. Udgangspunktet har ofte været samarbejdet mellem de sociale parter og de lovgivende myndigheder.[10,11] Det nordiske forskningsperspektiv har været understøttet af og har haft indflydelse på arbejdsmiljølovgivning, som har et relativt højt refleksivt element og en demokratisk tilgang til medarbejderindflydelse.[12] Udviklingen de sidste fem år har yderligere tilnærmet den lovgivningsbaserede arbejdsmiljømodel med den aftalebaserede samarbejdsmodel. Men som nævnt, er der også foregået udviklinger, som bevæger sig væk fra dette kollektive perspektiv i retningen af mere individualisering og en udviskning af det traditionelle modstillingsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Disse udviklingstendenser peger væk fra det participatoriske og socio-tekniske grundlag, som den nordiske forskningstradition bygger på. Dette giver anledning til at udvikle og nytænke det nordiske teoretiske perspektiv på arbejdsmiljøområdet. En nyudvikling af arbejdsmiljøbegrebet, baseret på den skandinaviske tradition med et samtidigt blik for nye forskydninger, giver et stort potentiale for at skabe en ny tilgang til arbejdsmiljøforskningen, som forventeligt vil møde stor international opmærksom, da Skandinavien internationalt er kendt for at have et godt arbejdsmiljø. Men det stiller også særlige krav til formidling og publicering, fordi den nordiske tankegang på mange måder adskiller sig fra arbejdsmiljøsystemer og samarbejdssystemer i andre Europæiske lande, selv i forhold til lande som ofte af arbejdsmarkedsforskere grupperes sammen med de nordiske systemer i kategorien Social Europe fx sat op i forhold til liberale økonomier.[13] Projektets nyhedsværdi De nordiske forskningsmiljøer, som har fokus på sammenhængen mellem arbejdsmiljø, ledelse og organisering, er indtil videre forholdsvis løst koblede fx gennem sporadiske kontakter i internationale følgegrupper og lign. Projektet antager, at der er mulighed for et langt tættere og mere systematisk samarbejde, og projektet vil med afsæt i de særlige nordiske traditioner indenfor området - bidrage til en ny teoretisk forståelsesramme, der bedre kan beskrive og håndtere arbejdsmiljøproblemer i det moderne arbejdsliv. Den planlagte workshop som tager udgangspunkt i teoridiskussion styrker de nordiske netværk. Projekter sigter mod en fællesnordisk publikation og udvikling af fælles forskningsprojekter. Beskrivelse af projektet Idéer til forskningsspørgsmål og analyser Den ovenstående diskussion leder frem til følgende relaterede forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har meningsperspektivet for udvikling af organisatoriske og ledelsesmæssigt tiltag til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø? Kan ledelsesmæssig fokusering på arbejdets produktive kerne føre til en samtidig forbedring af arbejdsmiljø og produktivitet? Hvordan transformeres betydningen af indflydelse og involvering, når arbejdsorganiseringen forskydes mod en højere grad af selvledelse, når det traditionelle modsætningsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager udviskes og hidtidige medarbejderorganiseringsformer kommer under pres? Hvordan kan arbejdsmiljøregulering og aftalebaserede systemer kombineres, så det styrker arbejdsmiljøarbejdet gennem en tæt kobling af samarbejdsrelationer og en styrkelse af arbejdets produktive kerne? Kan begrebet virksomhedens sociale kapital , herunder tillid mellem parterne og retfærdige processer, bruges til at indfange og nyorientere den nordiske tradition for partssamarbejde og medarbejderinvolvering? Analyserne baseres dels på en gennemgang af eksisterende litteratur og på analyser af eksisterende forskningsprojekter, udført i de deltagende forskningsmiljøer. Deltagerne har en portefølje af igangværende og afsluttede projekter, som kan analyseres for at kaste lys over de nævnte forskningsspørgsmål. Metodemæssigt baseres analysen primært på kvalitative analyser, men flere af forskningsprojekterne indeholder også kvantitative data om både indhold og proces, som kan bidrage til at svare på forskningsspørgsmålene. Metode og design For at besvare forskningsspørgsmålene udarbejdes et review, som giver et overblik over de sidste 10-20 års forskning indenfor det særlige nordiske perspektiv på medarbejderindflydelse, samarbejde og mening i arbejdsmiljøforskningen. Reviewet udgives som rapport i Nordisk Ministerråds serie og omarbejdes efterfølgende til en review artikel. Som opstart på reviewarbejdet afholdes et arbejdsseminar, hvor udvalgte arbejdsmiljøforskere hver især præsenterer et kort paper, som beskriver deres syn på det særlige nordiske perspektiv, centrale artikler, vigtige forskningsprojekter og resultater samt deres forslag til afgrænsning og retning af reviewarbejdet. Den fælles workshop baserer sig på papers indsendt af forskere fra de deltagende institutioner. Disse papers diskuteres og videreudvikles gennem kritik fra og diskussion med de deltagende forskere, herunder inviterede eksperter. Efter afholdelsen af workshopen udgives de indsendte abstracts og papers i en rapport, og der udarbejdes en kortfattet opsamling på diskussioner for dermed at fastholde diskussioner. Papers viderebearbejdes og sendes til internationale tidsskifter. Reviewrapporten og nogle af de indleverede workshopbidrag viderebearbejdes til en bog, som udfolder det teoretiske perspektiv. Bogens formål er at beskrive de nordiske tilgange og praksisser indenfor arbejdsmiljøområdet og at placere dem på det internationale landkort. Tidsplan Projektet gennemføres i perioden januar 2010 til december 2011. Finansiering Nordisk Ministerråd har bevilget 405.000 kr. til projektet. Kontaktinfo Seniorforsker Ole H. Sørensen , tlf. 3916 5306, ohs@arbejdsmiljoforskning.dk er projektleder for projektet. Derudover deltager følgende personer i projektet: Forsker Anders Bojesen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA abo@arbejdsmiljoforskning.dk Telefon: +45 3916 5246 Professor Jan Ch. Karlsson Arbetsvetenskab, Karlstad University, Sverige jan.karlsson@kau.se Telefon: +46 54 700 15 02 Professor Per Øystein Saksvik Psykologisk Institut, NTNU, Norge Per.Saksvik@svt.ntnu.no Telefon: +47 7391897551 Referencer Olsén P. Hvis vi bare ku få fred til at passe vores arbejde... - om mening, forandring og psykiske arbejdsmiljø. Tidsskrift for Arbejdsliv 2008;10(4):43-58. Ravn I. Mening i arbejdslivet - definition og konceptualiseringer. Tidsskrift for Arbejdsliv 2008;10(4):59-75. Busck O, Knudsen H, Lind J, Jørgensen T. Medarbejderdeltagelsens transformation - konsekvenser for arbejdsmiljøet. Tidsskrift for Arbejdsliv 2009;11(1):31-48. Sørensen OH, Mac A, Limborg HJ, Pedersen M. Arbejdets kerne. Om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis. København: Frydenlund; 2008. Frick K. Från sidovagn till integrerat arbetsmiljöarbete: Arbetsmiljöstyring som ett ledningsproblem i svensk industri. Stockholm: FFA & Arbetslivscentrum; 1994. Jensen PL. Can participatory ergonomics become the way we do things in this firm - The Scandinavian approach to participatory ergonomics. Ergonomics 1997;40(10):1078-87. Bain P, Watson A, Mulvey G, Taylor P, Gall G. Taylorism, targets and the pursuit of quantity and quality by call centre management. New Technology Work and Employment 2002;17(3):170-85. Hvid H. To be in control - vejen til et godt psykisk arbejdsmiljø, læring og innovation? Tidsskrift for Arbejdsliv 2009;11(1):11-31. Kristensen TS, Hasle P, Pejtersen J. Virksomhedens sociale kapital - en ny indfaldsvinkel til det psykiske arbejdsmiljø? Tidsskrift for Arbejdsliv 2008;10(2):30-45. Flemming D, Thörnqvist C. Nordic management-labour relations and internationalization. Converging and diverging tendencies. Nord; 2003:15. Schiller B, Venneslan K, Ågotnes H, Bruun H, Nielsen R, Töllborg D. The future of the Nordic model of labour relations - three reports on internationalization and industrial relations. Nord; 1993:36. Sørensen OH, Hasle P, Navnbjerg S. Local agreements on organisation of health and safety activities. Economic and Industrial Democracy 2010:31:1;Forthcoming. Hall PA, Soskice D. Varieties of Capitalism - The Institutional Foundations of Comparative Advantage. Oxford: Oxford University Press; 2001. Publikationer Projektet vil sammenfatte artikler fra litteraturstudiet i en rapport i Nordisk Ministerråds serie. Målgruppen er andre forskere, arbejdsmiljøprofessionelle og politikere. Herudover sigter projektet mod at skrive videnskabelige artikler/en bog, som kan få international gennemslagskraft, og tydeliggøre det særlige nordiske arbejdsmiljøperspektiv. Endelig vil projektet formulere en detaljeret projektbeskrivelse, der kan danne grundlag for en større nordisk multicenter ansøgning.

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Ole Henning Sørensen

Ole Henning Sørensen

Chefkonsulent

3916 5331

ohs@nfa.dk

Gå til profil