Fysiske arbejdskravs betydning for udvikling af muskel- og skeletbesvær

Afsluttet - Projektperiode 01. januar 2012 til 31. december 2015
Formålet med projektet var at undersøge to overordnede forskningshypoteser om fysiske krav i arbejdet og udviklingen af muskel- og skeletbesvær. Forskningsprojektet blev gennemført i tæt samarbejde med Fagligt Fælles Forbund (3F).
Kort uddannelse, arvelige faktorer og livsstil øger risikoen for at udvikle muskel-og skeletbesvær. Men hvor stor betydning har de fysiske krav i arbejdet for, hvordan almindeligt forekommende muskel- og skeletbesvær udvikler sig? Det ved vi ikke. Der mangler nemlig dokumentation for, hvilke niveauer af fysiske krav i arbejdet der i sig selv øger risikoen for muskel- og skeletbesvær.

Dette gør det vanskeligt effektivt at forebygge muskel- og skeletbesvær. For at få en mere sikker viden om risikofaktorerne i arbejdet, er det nødvendigt med objektive og præcise målinger af de fysiske krav i arbejdet over flere døgn og at følge udviklingen af muskel- og skeletbesvær tæt over længere tid. Formålet med dette projekt er at teste to hypoteser

Der er en direkte sammenhæng mellem en række fysiske krav i arbejdet og udviklingen af muskel- og skeletbesvær. Faktorer som køn, alder og fysisk kapacitet har betydning for sammenhængen mellem de fysiske krav i arbejdet og udvikling af muskel- og skeletbesvær. Forskerne bag projektet vil teste hypoteserne ved at foretage objektive målinger af de fysiske krav i arbejdet over fire døgn og følge udviklingen af muskelskeletbesvær tæt gennem 1 år blandt ca. 1.000 beskæftigede inden for tre brancher: transport, industri og rengøring

Målingerne vil give bedre dokumenterede og mere præcise oplysninger om sammenhængen mellem fysiske krav i arbejdet og udvikling af muskel- og skeletbesvær. Dette vil medvirke til, at myndigheder og fagpersoner kan udvikle mere effektive anbefalinger til at forebygge muskel- og skeletbesvær.

Formål
Formålet med projektet er at undersøge to overordnede forskningshypoteser:

1) Der er et positivt dosis-responsforhold mellem en række fysiske krav i arbejdet, som fx arbejdstiden, hvor man arbejder med armene over skulderhøjde, ensidigt gentaget arbejde, arbejde med overkroppen foroverbøjet, og udvikling af muskel- og skeletbesvær.

2) En række faktorer, som fx køn, alder og fysisk kapacitet, har en signifikant betydning for sammenhængen mellem fysiske krav i arbejdet og muskel- og skeletbesvær.

Baggrund
Årsagerne til udvikling af muskel- og skeletbesvær er multiple og sammensatte. Der er solid dokumentation for, at socioøkonomiske forhold, genetiske faktorer og livsstil har betydelig indvirkning på udvikling af muskel- og skeletbesvær. Dette har gjort, at flere fremtrædende internationale og danske forskere har stillet spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad fysiske krav i arbejdet har betydning for udvikling af muskel- og skeletbesvær.

Tvivlen bliver yderligere forstærket ved, at der mangler troværdig dokumentation for, at fysiske krav i arbejdet øger risikoen for muskel- og skeletbesvær. Det skyldes hovedsagligt, at de eksisterende studier angående fysiske krav i arbejdet og risiko for muskel- og skeletbesvær er baseret på studier med få personer, målinger eller observationer over korte perioder af arbejdsdagen, metoder med ringe troværdighed (selvrapporteret information) eller manglende prospektiv opfølgning på udvikling af muskel- og skeletbesvær.

Den manglende videnskabelige dokumentation for sammenhængen mellem fysiske krav i arbejdet og muskel- og skeletbesvær giver en usikkerhed omkring det forebyggende arbejdsmiljøarbejde for at mindske muskel- og skeletbesvær. Det kan medføre, at muskel- og skeletbesvær udvikler sig til et endnu større samfundsproblem.

Objektive målinger af fysiske krav i blandt beskæftigede inden for transport-, industri- og rengøringsbrancherne vil give bedre dokumenterede, mere præcise, og derfor potentielt mere effektive anbefalinger til forebyggelse af muskelskeletbesvær.

Forskningsprojektet blev gennemført i tæt samarbejde med Fagligt Fælles Forbund (3F). De øvrige samarbejdspartnere i projektet er professor Pascal Madeleine fra Aalborg Universitet, professor Karen Søgaard fra Syddansk Universitet og overlæge Ole Steen Mortensen fra Bispebjerg Hospital.

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Andreas Holtermann

Andreas Holtermann

Professor MSO

3916 5352

aho@nfa.dk

Gå til profil
Resultater
  • Tidsskriftartikel (4)
    Time course of neck-shoulder pain among workers: A longitudinal latent class growth analysis
    The association between multisite musculoskeletal pain and cardiac autonomic modulation during work, leisure and sleep - a cross-sectional study
    Shift work is associated with reduced heart rate variability among men but not women
    The joint association of musculoskeletal pain and domains of physical activity with sleep problems: Cross-sectional data from the DPhacto study, Denmark