Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Registerstudie af ulykkestrend (RUT)

Afsluttet - Projektperiode 01. januar 2009 til 14. juni 2013
Forskningsprojektet, som er registerbaseret, skal belyse om den aktuelle stigning i ulykkesfrekvensen på arbejdsmarkedet kan tilskrives: En negativ udvikling i arbejdsmiljøet udbredt til store dele af det danske arbejdsmarked. En ændret praksis, fx med hensyn til anmeldelse af nye typer af arbejdsulykker, som ikke tidligere var anerkendt, og derfor sjældent blev anmeldt. Læs mere i venstremenuen. Formål Formålet med projektet er at udrede årsagerne til udviklingen i anmeldte ulykker i perioden 1997-2007. I denne periode vendte udviklingen fra en generelt faldende tendens i antallet af anmeldte arbejdsulykker til en betydelig stigning. I en nylig analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA (1) er det blevet godtgjort, at udviklingen i anmeldte arbejdsulykker hverken kan forklares af en ændret beskæftigelse, ændet antal præsterede timer eller en  ændret anmeldefrekvens.Arbejdstilsynet konkluderer endvidere, at stigningen i anmeldte arbejdsulykker ej heller kan forklares af administrative ændringer (2). Den sete udvikling i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden må derfor have andre forklaringer end de ovennævnte, og projektets formål er netop at finde andre faktorer der kan forklare udviklingen, dels faldet i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1997 til 2003, og dels stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 2003 og frem. I jagten på disse faktorer vil der i projektet blive arbejdet ud fra to hypoteser. Den ene hypotese er en Forværret-arbejdsmiljø-hypotese , der antager at stigningen i antallet af anmeldte arbejdsulykker afspejler reelle forværringer i arbejdsmiljøet. Hvis dette er tilfældet må det formodes, at der er tale om påvirkninger af makrofaktorer som fx konkurrenceforhold og arbejdsmarkedsforhold, idet der er tale om udbredte ændringer der har ramt flertallet af brancher. Den anden hypotese, der vil blive arbejdet ud fra i projektet, er Artefakt-hypotesen , nemlig at stigningen i anmeldte arbejdsulykker i den sidste del af perioden ikke afspejler en reel stigning i det faktiske antal ulykker, men derimod er et udtryk for ændret anmeldepraksis, fx anmeldelse af typer af ulykker som ikke tidligere er blevet anmeldt. Her kunne der fx være tale om pludselige løfteskader eller om psykiske skader. Baggrund Fra 2003 til 2006 er antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynets (AT) ulykkesregister steget med 21 pct. for kvinder og med 16 pct. for mænd. I en nylig analyse fra NFA (1, 2) udarbejdet til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg er det blevet godtgjort, at stigningen i anmeldte arbejdsulykker ikke kan forklares af stigende beskæftigelse, stigende antal præsterede timer og stigende anmeldefrekvens. Arbejdstilsynet konkluderer endvidere, at stigningen i anmeldte arbejdsulykker ej heller kan forklares af administrative ændringer (2). Vi står således tilbage med et uforklaret fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1997 til 2003, men især en uforklaret stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 2003 og frem. Figur 1: Udviklingen i anmeldte arbejdsulykker i perioden 1997 2006 (relativt til 1997), i absolut antal, samt efter korrektion for beskæftigelsen og for præsterede timer. Mænd og kvinder samlet.   Knækket fra en faldende til en stigende tendens ses i 39 af 49 brancher for mænd og i 32 af 49 brancher for kvinder, og for flertallet af disse brancher gælder det, at knækket sætter ind i perioden mellem 2002 og 2004. Der er dermed tale om en udbredt påvirkning af ulykkesrisikoen gennem faktorer, som i høj grad ikke er branchespecifikke. Omvendt er disse faktorer ikke universelt rammende, idet nogle brancher har klaret sig igennem perioden med en status quo eller endog en faldende ulykkestendens. Ifølge De Økonomiske Råd (3) har der efter et dyk forud for 2003 været en højkonjunktur i Danmark, med en konstant positiv vækst siden 2003, og hypoteserne 1a-1c (se under Metode og Design) er refleksioner over de mulige negative konsekvenser heraf for ulykkesrisikoen (4). Det må formodes, at der primært er tale om påvirkninger af makrofaktorer som fx konkurrenceforhold og arbejdsmarkedsforhold som ændret medarbejderrekrutterning og lønpolitik. De faktorer, der på virksomhedsniveau kan have ændret sig, er fx faktorer som ansættelses- og arbejdsforhold, sikkerhedsklimaet, arbejdstempo, arbejdsmængde, brug af løse ansættelsesformer, kortere anciennitet og nye organisationsformer. Alle disse faktorer kan føre til ændret sikkerhedspraksis, og det vil være relevante at få belyst, i hvilken udstrækning disse faktorer har haft betydning for den sete udvikling i arbejdsulykker. Det vil endvidere være relevant at få identificeret hvilke faktorer, der er modificerbare, med henblik på senere udvikling af virkemidler til forbedring af sikkerheden. I denne sammenhæng vil det også være af interesse at få belyst, hvordan presset fra makrofaktorerne er håndteret, og hvilke arbejdsforhold, der har ændret sig i de brancher, der generelt har reduceret deres ulykkestal. En konkurrerende forklaring kan være, at stigningen beror på en ændret anmeldepraksis (Artefakt-hypotesen). Ændringen af arbejdsskadesikringsloven i 2003, med bl.a. anerkendelsen af pludselige løfteskader, kan have bidraget til det stigende antal anmeldte ulykker (hypotese 2a). NFA s analyse af stigningen i anmeldte arbejdsulykker 2003-2006 (1) omfattede anmeldelser af arbejdsulykker, der blev behandlet på fem skadestuer. Konklusionen var her, at anmeldefrekvensen har været uændret i mere end ti år. Pludselige løfteskader fører imidlertid uhyre sjældent til skadestuebehandling, hvorfor det er muligt, at analysen har overset en markant stigning i denne specifikke type af ulykker. Noget lignende kan i teorien gælde, hvis der har været en markant stigning i anmeldelse af posttraumatisk stress som en pludselig hændelse (fx en ulykke). De to hypoteser (Forværret arbejdsmiljø og Metodeartefakt) er konkurrerende, men udelukker ikke hinanden. Det antages at udbredelsen og dermed betydningen af de 2 hypoteser vil være forskellig i forskellige brancher. Projektets nyhedsværdi Projektet vil belyse hvorvidt den aktuelle stigning i ulykkesfrekvensen kan tilskrives en negativ udvikling i arbejdsmiljøet udbredt til store dele af det danske arbejdsmarked og/eller om stigningen kan tilskrives en ændret praksis, fx med anmeldelse af nye typer af arbejdsulykker, som ikke tidligere blev anerkendt, og derfor tidligere mere sjældent blev anmeldt. Dette spørgsmål er af stor betydning, idet arbejdsulykker må anses for et tidligt varsel på et forringet arbejdsmiljø, hvor andre negative helbredskonsekvenser vil have en længere latenstid. Hvis der er tale om et generelt forværret arbejdsmiljø, indikerer den aktuelle stigning i antallet af arbejdsulykker, at årsagerne til stigningen skal forklares ud fra faktorer, der har ændret sig væsentligt over en relativ kort årrække. Dette indikerer igen, at der formentlig er tale om faktorer der kan interveneres overfor, hvorfor projektet vil kunne bidraget med et vidensgrundlag for at udvikle nye effektive virkemidler, der kan bringe arbejdsmiljøet tilbage til en positiv udvikling. Metode og design Projektet forløber over 24 måneder og er inddelt i tre faser. I Fase I vil der blive arbejdet med hypotese 2 (Metodeartefakt) med data fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, sammenkørt med SIF s Skadestuedata (10), skadestuedata fra Fyn (12) og data fra DREAM registeret (7). I Fase II vil der blive arbejdet med hypotese 1 (Forværret arbejdsmiljø), hvor der vil blive anvendt data fra Erhverv og Hospitalsbehandlingsregisteret (EHR) (5), Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) (6), DREAM-registeret, Den Integrede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) (8) og NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø (9). I Fase III vil resultaterne fra projektet blive afrapporteret. Analyser Den overordnede analysestrategi vil være: Først at undersøge om de hypotetiske ulykkesfaktorer (fremhævet med fed nedenfor) er associeret med en øget ulykkeshyppighed. Der er tre registerkilder til ulykker (AT s ulykkesregister, EHR og NAK), der hver for sig har sine styrker og svagheder. Hvor det er muligt vil associationen mellem den hypotetiske faktor og ulykker blive undersøgt med kobling til alle tre registre. Dernæst at undersøge om udviklingen i den hypotetiske faktor over tid kan være en forklaring på udviklingen i anmeldte arbejdsulykker, dette om muligt under inddragelse brancheforskelle, specielt med henblik på at skelne mellem brancher med en negativ og positiv udvikling siden 2003.   Hypotese 1: Forværret arbejdsmiljø Ad hypotese 1a: Data: EHR indeholder oplysninger om branchekode (inkl. for vikarbureauer), jobkoder og indlæggelser som følge af ulykker, for alle kalenderår i perioden. Analysestrategi: Med opdeling på jobgrupper, vil associationen mellem ansættelse i vikarbureau og indlæggelser som følge af ulykker blive undersøgt. Udviklingen i brugen af vikarbureauer vil blive undersøgt ved brug af erhvervsklassifikationsmodulet i EHR. Data: NAK indeholder oplysninger om efteruddannelse og omskoling fra 1995, 2000 og 2005. DREAM indeholder oplysninger om overførselsindkomst. Analysestrategi: Betydningen af efteruddannelse og omskoling på ulykkesrisikoen kan undersøges i tværsnitstudier internt i NAK, og prospektivt med data fra NAK koblet med data fra AT s ulykkesregister og med data fra EHR. Data fra NAK koblet med data fra DREAM kan belyse om personer, der er gået fra overførselsindkomst til erhvervsarbejde har en øget ulykkesrisiko, fx kan data fra NAK 1995 koblet med data fra DREAM 1993+1994 identificere personer, der er gået fra overførselsindkomst til lønarbejde, og disse personers ulykkesrisiko kan sammenlignes med personer uden forudgående overførselsindkomst. Udviklingen i disse faktorer igennem perioden undersøges ved at gentage undersøgelserne for NAK 2000 og NAK 2005. Data: NAK indeholder oplysninger om anciennitet, jobskifte. Analysestrategi: Sammenhængen mellem lav anciennitet/jobskifte og ulykker kan undersøges i tværsnitstudier internt i NAK, og prospektivt med kobling med AT s ulykkesregister og med EHR. Udviklingen i gennemsnitlig anciennitet og andelen af kohorten med nylig jobskifte undersøges internt i NAK 1995, 2000 og 2005. Data: IDA (8) indeholder bl.a. data om anciennitet, men udgangspunktet er den enkelte virksomhed (hvor udgangspunktet i analyserne baseret på NAK, EHR og DREAM vil være på individniveau). Analysestrategi: Forløbsanalyse med henblik på at undersøge udviklingen i gennemsnitlig anciennitet på brancheniveau. Data: Arbejdsmarkedsstyrelsen har data over arbejdstilladelser til personer fra nye EU-lande opdelt på branche fra 2003. Analysestrategi: Forløbsanalyse med henblik på at undersøge udviklingen i brugen af personer fra nye EU-lande på brancheniveau. Ad hypotese 1b: Data: NAK indeholder data om tempo (hastighed og mængde), overarbejde, skiftehold og natarbejde. Analysestrategi: Sammenhængen med ulykker kan undersøges i tværsnitstudier internt i NAK, og prospektivt med kobling med AT s ulykkesregister og med EHR. Udviklingen i disse faktorer undersøges internt i NAK 1995, 2000 og 2005. Ad hypotese 1c: Data: Undersøgelsen baseret på NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø (9) har oplysninger om oplevet stress, og samtidig om arbejdstempo og mængde, for 1997 og 2004. Analysestrategi: Ved kobling med AT s ulykkesregister og med EHR vil det herved være muligt at undersøge om oplevet stress, uafhængigt af arbejdstempo, er associeret med en øget ulykkesrisiko. Udviklingen i oplevet stress og arbejdsmængde undersøges ved at sammenligne undersøgen baseret på NFA s spørgeskema for psykisk arbejdsmiljø fra 1997 med 2004. Hypotese 2: Metodeartefakt Ad hypotese 2a: Data: Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens data. Analysestrategi: Udviklingen i anmeldelse af pludselige løfteskader vil blive analyseret ved en kobling mellem de to datasæt, år for år gennem perioden. Branche, køn, mm. inddrages i analyserne. Ændringer i sværhedsgraden af anmeldte arbejdsulykker vil blive undersøgt ved at følge anmeldte ulykker i DREAM (det langvarige sygefravær). Ad hypotese 2b: Data: AT s ulykkesregister koblet med SIF s Skadestuedata (10) og med skadestuedata fra Fyn. Analysestrategi: Det vil blive undersøgt om registreringstilbøjeligheder er ændret efter indførelsen af EASY i 2003 (11). Branche, køn, mm. inddrages i analyserne. Tidsplan Projektet blev påbegyndt i maj måned 2009 og ventes afsluttet i maj måned 2011. Finansiering Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden med 1.851.652 kr. Kontaktinfo Projektdeltagere Projektleder er seniorforsker Johnny Dyreborg, NFA. Forsker Kathrine Carlsen, NFA. Datamanager Werner Aistrup, tidligere medarbejder på NFA. Samarbejde En intern følgegruppe, som skal bidrage med løbende dialog og projektudvikling er tilknyttet. Den består af Kompetencegruppen for Arbejdsulykker og Sikkerhed og Kompetencegruppen for Epidemiologi, begge på NFA. Derudover er en ekstern følgegruppe tilknyttet, som består af Steen E. Navrbjerg, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Sociologisk Institut, Københavns Universitet og to repræsentanter fra Arbejdsmiljørådet. Referencer Inddragelse af overordnede faktorer som forklaring på udviklingen af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1997-2006. (www.at.dk/sw49337.asp), 15. januar 2008. Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 - Baggrundsrapport. (www.at.dk/sw49337.asp), 15. januar 2008. De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2006, Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik (http://www.dors.dk/sw3333.asp) DR Penge: Østarbejdere har gavnet økonomien, (http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/01/21/162402.htm). EHR - Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret, NFA. (http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/ehr) NAK - Den nationale arbejdsmiljøkohorte (NFA) er gennemført i 1995 2000 og 2005. Se Facts om NAK : (www.nak.dk).  DREAM Er Beskæftigelsesministeriets forløbsdata-register, som omfatter data for personer, som har modtaget overførselsindkomster, se It-systemer i den statslige beskæftigelsesindsats, DREAM : http://www.ams.dk/sw2442.asp. IDA - Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning: (http://www.dst.dk/TilSalg/Forskningsservice/Fsedatabaser/IDA.aspx) Spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø, NFA. Undersøgelsen er gennemført i 1997 og i 2004, se: NFA, Spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø : http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Sp%C3%B8rgeskemaer/Psykisk%20arbejdsmilj%C3%B8.aspx. Statens Institut for Folkesundhed s Ulykkesregister, har siden 1990 indsamlet oplysninger om ulykker fra fem sygehuse i Danmark og dækker ca. 17 pct. af den danske befolkning. Se: http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Sygdomme%20og%20tilskadekomst/Ulykker/Ulykkesregisteret.aspx  EASY - er Arbejdstilsynets system til elektronisk anmeldelse af arbejdsskader. Se: http://www.at.dk/sw6998.asp. Skadestuedata fra Fyn. NFA har indgået et samarbejde med UlykkesAnalyseGruppen (UAG), Odense Universitetshospital, og Arbejdsmedicinsk Klinik, Sygehus Viborg, om anvendelsen af skadestuedata indsamlet på Fyn siden 1980. Udgivelser Binger U, Dyreborg J, Hansen JV og Thomsen BL. Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - En registerbaseret undersøgelse. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2013.  

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Johnny Dyreborg

Johnny Dyreborg

Seniorforsker

3916 5499

jdy@nfa.dk

Gå til profil
Resultater
  • Rapport (1)
    Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - En registerbaseret undersøgelse