Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Registerstudie af ulykkestrend (RUT)

Afsluttet - Projektperiode 01. januar 2009 til 14. juni 2013
Det var projektets formål at udrede årsagerne til udviklingen i anmeldte ulykker i perioden 1997-2007, hvor udviklingen vendte fra en generelt faldende tendens til en betydelig stigning, der i flertallet af brancher satte ind i perioden mellem 2002 og 2004.
Forskningsprojektet, som var registerbaseret, skulle belyse om den aktuelle stigning i ulykkesfrekvensen på arbejdsmarkedet kan tilskrives:
1)En negativ udvikling i arbejdsmiljøet udbredt til store dele af det danske arbejdsmarked.
2) En ændret praksis, fx med hensyn til anmeldelse af nye typer af arbejdsulykker, som ikke tidligere var anerkendt, og derfor sjældent blev anmeldt.

Formål
Formålet med projektet var at udrede årsagerne til udviklingen i anmeldte ulykker i perioden 1997-2007. I denne periode vendte udviklingen fra en generelt faldende tendens i antallet af anmeldte arbejdsulykker til en betydelig stigning.

I en nylig analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA (1) er det blevet godtgjort, at udviklingen i anmeldte arbejdsulykker hverken kan forklares af en ændret beskæftigelse, ændret antal præsterede timer eller en  ændret anmeldefrekvens.

Arbejdstilsynet konkluderer endvidere, at stigningen i anmeldte arbejdsulykker ej heller kan forklares af administrative ændringer (2). Den sete udvikling i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden må derfor have andre forklaringer end de ovennævnte, og projektets formål er netop at finde andre faktorer der kan forklare udviklingen, dels faldet i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1997 til 2003, og dels stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 2003 og frem.

I jagten på disse faktorer vil der i projektet blive arbejdet ud fra to hypoteser. Den ene hypotese er en Forværret-arbejdsmiljø-hypotese , der antager at stigningen i antallet af anmeldte arbejdsulykker afspejler reelle forværringer i arbejdsmiljøet. Hvis dette er tilfældet må det formodes, at der er tale om påvirkninger af makrofaktorer som fx konkurrenceforhold og arbejdsmarkedsforhold, idet der er tale om udbredte ændringer der har ramt flertallet af brancher. 

Den anden hypotese, der vil blive arbejdet ud fra i projektet, er Artefakt-hypotesen , nemlig at stigningen i anmeldte arbejdsulykker i den sidste del af perioden ikke afspejler en reel stigning i det faktiske antal ulykker, men derimod er et udtryk for ændret anmeldepraksis, fx anmeldelse af typer af ulykker som ikke tidligere er blevet anmeldt. Her kunne der fx være tale om pludselige løfteskader eller om psykiske skader.


Baggrund


Fra 2003 til 2006 er antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynets (AT) ulykkesregister steget med 21 pct. for kvinder og med 16 pct. for mænd. I en nylig analyse fra NFA (1, 2) udarbejdet til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg er det blevet godtgjort, at stigningen i anmeldte arbejdsulykker ikke kan forklares af stigende beskæftigelse, stigende antal præsterede timer og stigende anmeldefrekvens.

Arbejdstilsynet konkluderer endvidere, at stigningen i anmeldte arbejdsulykker ej heller kan forklares af administrative ændringer (2). Vi står således tilbage med et uforklarligt fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 1997 til 2003, men især en uforklarligt stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker i perioden 2003 og frem.

Knækket fra en faldende til en stigende tendens ses i 39 af 49 brancher for mænd og i 32 af 49 brancher for kvinder, og for flertallet af disse brancher gælder det, at knækket sætter ind i perioden mellem 2002 og 2004.

Der er dermed tale om en udbredt påvirkning af ulykkesrisikoen gennem faktorer, som i høj grad ikke er branchespecifikke. Omvendt er disse faktorer ikke universelt rammende, idet nogle brancher har klaret sig igennem perioden med en status quo eller endog en faldende ulykkestendens.

Ifølge De Økonomiske Råd (3) har der efter et dyk forud for 2003 været en højkonjunktur i Danmark, med en konstant positiv vækst siden 2003, og hypoteserne 1a-1c (se under Metode og Design) er refleksioner over de mulige negative konsekvenser heraf for ulykkesrisikoen (4). Det må formodes, at der primært er tale om påvirkninger af makrofaktorer som fx konkurrenceforhold og arbejdsmarkedsforhold som ændret medarbejderrekrutterning og lønpolitik.

De faktorer, der på virksomhedsniveau kan have ændret sig, er fx faktorer som ansættelses- og arbejdsforhold, sikkerhedsklimaet, arbejdstempo, arbejdsmængde, brug af løse ansættelsesformer, kortere anciennitet og nye organisationsformer. Alle disse faktorer kan føre til ændret sikkerhedspraksis, og det vil være relevante at få belyst, i hvilken udstrækning disse faktorer har haft betydning for den sete udvikling i arbejdsulykker.

Det vil endvidere være relevant at få identificeret hvilke faktorer, der er modificerbare, med henblik på senere udvikling af virkemidler til forbedring af sikkerheden. I denne sammenhæng vil det også være af interesse at få belyst, hvordan presset fra makrofaktorerne er håndteret, og hvilke arbejdsforhold, der har ændret sig i de brancher, der generelt har reduceret deres ulykkestal. En konkurrerende forklaring kan være, at stigningen beror på en ændret anmeldepraksis (Artefakt-hypotesen).

Ændringen af arbejdsskadesikringsloven i 2003, med bl.a. anerkendelsen af pludselige løfteskader, kan have bidraget til det stigende antal anmeldte ulykker (hypotese 2a). NFA s analyse af stigningen i anmeldte arbejdsulykker 2003-2006 (1) omfattede anmeldelser af arbejdsulykker, der blev behandlet på fem skadestuer. Konklusionen var her, at anmeldefrekvensen har været uændret i mere end ti år.

Pludselige løfteskader fører imidlertid uhyre sjældent til skadestuebehandling, hvorfor det er muligt, at analysen har overset en markant stigning i denne specifikke type af ulykker. Noget lignende kan i teorien gælde, hvis der har været en markant stigning i anmeldelse af posttraumatisk stress som en pludselig hændelse (fx en ulykke).

De to hypoteser (Forværret arbejdsmiljø og Metodeartefakt) er konkurrerende, men udelukker ikke hinanden. Det antages at udbredelsen og dermed betydningen af de 2 hypoteser vil være forskellig i forskellige brancher.

Finansiering
Projektet blev finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Johnny Dyreborg

Johnny Dyreborg

Seniorforsker

3916 5499

jdy@nfa.dk

Gå til profil
Resultater
  • Rapport (1)
    Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - En registerbaseret undersøgelse