Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Teknisk målte fysiske krav i arbejdet og langtidssygefravær

Igangværende - Projektperiode 01. januar 2017 til 31. juli 2020
Dette projekt vil medvirke til at opbygge det nødvendige vidensgrundlag for at kunne give vidensbaserede anbefalinger til medarbejdere, virksomheder og arbejdsmiljøprofessionelle om fysiske arbejdskrav og langtidssygefravær.

Formålet med dette projekt er at anvende data om fysiske krav i arbejdet, som er indsamlet med teknisk udstyr, og koble dem med registeroplysninger om langtidssygefravær. På den måde kan vi undersøge,

• hvornår de fysiske krav i arbejdet bliver så høje, at de øger risikoen for langtidssygefravær • om fysiske krav i arbejdet kan forebygge langtidssygefravær, hvis arbejdet er tilrettelagt på den rigtige måde.

Høje fysiske (ergonomiske) krav i arbejdet er årsag til hver fjerde længerevarende sygemelding i Danmark og Norge. Det viser undersøgelser af de to befolkninger. Men, hvornår er de fysiske krav i arbejdet for høje? Og kan fysiske krav i arbejdet til og med forebygge sygemeldinger, hvis arbejdet bliver tilrettelagt på den rigtige måde? Det vil vi undersøge i dette forskningsprojekt.

Hidtil har man hovedsageligt anvendt spørgeskemaer til at indhente viden om, hvilken betydning de fysiske krav i arbejdet har for risikoen for sygefravær. Denne form for målinger er ofte upræcise og usikre. For at få tilstrækkelig præcise oplysninger om de fysiske krav i arbejdet er man derfor nødt til at indsamle data ved hjælp af teknisk udstyr, som kan registrere præcist hvor meget en person fx står, går, står foroverbøjet eller sidder ned i løbet af en arbejdsdag.

Vi vil anvende data indsamlet fra omkring 1.100 medarbejdere, der har deltaget i to tidligere undersøgelser - NOMAD & DPhacto. I begge undersøgelser anvendte vi bevægelsessensorer til at indsamle præcise oplysninger om de fysiske krav i arbejdet, som hver enkelt deltager var udsat for gennem 4-5 døgn. 
Oplysningerne viser den samlede daglige tid med stillestående, gående og siddende arbejde, arbejde med foroverbøjet ryg og armene over skulderhøjde, repetitivt armarbejde, samt hvordan tiden var fordelt i løbet af dagen. Disse typer data vil vi sammenholde med data fra DREAM-registeret om langtidssygefravær (5 sammenhængende ugers fravær på grund af sygdom og derover).

Målet med projektet er at medvirke til at opnå viden om, hvornår de fysiske krav i arbejdet bliver så høje, at de øger risikoen for langtidssygefravær; derudover at indhente ny viden om, hvorvidt fysiske krav i arbejdet kan medvirke til at forebygge langtidssygefravær, hvis de fysiske krav bliver tilrettelagt på den rigtige måde.

Denne viden er nødvendig for at kunne give vidensbaserede anbefalinger til medarbejdere, virksomheder og arbejdsmiljøprofessionelle om fysiske arbejdskrav og langtidssygefravær.

Støttet økonomisk af Arbejdsmiljøforskningsfonden

Projektperiode1. januar 2017 til 31. juli 2020

Projektleder: Forsker Sofie Dencker-Larsen, NFA

Kontakperson på NFA: Forsker Sofie Dencker-Larsen, NFA

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Andreas Holtermann

Andreas Holtermann

Professor MSO

3916 5352

aho@nfa.dk

Gå til profil

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Sofie  Dencker-Larsen

Sofie Dencker-Larsen

Forsker

3916 5367

sdl@nfa.dk

Gå til profil