Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Udvikling af bæredygtig sikkerhedskultur

Afsluttet - Projektperiode 01. april 2013 til 30. september 2017
Ph.d.-projektets overordnede formål er at undersøge, hvordan en bæredygtig sikkerhedskultur kan udvikles og fastholdes i en stor multinational produktionsvirksomhed. Konkret vil studiet fokusere på følgende spørgsmål: Hvilke virkemidler skal der til i en multinational produktionsvirksomhed for at udvikle en bæredygtig sikkerhedskultur? Hvordan påvirker ledelsens prioriteringer, tilgange, forståelser og handlinger det konkrete sikkerhedsarbejde? Hvilke barrierer og muligheder er der i dagligdagen, som relaterer sig til den konkrete sikkerhedspraksis både på dag- og natholdet i virksomhedens produktionsafdelinger? Det unikke ved dette ph.d.- projekt er, at forskeren (antropolog) skal indgå som en del af virksomhedens produktionshold (henholdsvis dag- og nathold) for at afdække processen fra medarbejdernes perspektiv, samtidigt med at hun følger processen i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation.  Formål Store multinationale produktionsvirksomheder i Danmark har investeret mange ressourcer til forbedring af deres arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsulykker gennem formel organisering, certificeringer, tekniske forbedringer og uddannelse og alligevel oplever de både alvorlige og små ulykker i dagligdagen. Den nuværende viden fra mange lande samt to nylige afsluttede AMFF (Arbejdsmiljøforskningsfonden) støttede projekter viser, at det er afgørende for virksomhederne at tilegne sig en nul ulykker vision og have fokus på deres sikkerhedskultur, hvis de vil knække ulykkeskurven. Det overordnede formål med dette Ph.d.-projekt er at undersøge, hvordan en bæredygtig sikkerhedskultur kan udvikles og fastholdes i en stor multinational produktionsvirksomhed. Det unikke ved dette Ph.d.-studie er, at forskeren (antropolog) skal indgå som en del af virksomhedens produktionshold (henholdsvis dag- og nathold) for at afdække processen fra medarbejdernes perspektiv, samtidigt med at hun følger processen i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation. Konkret vil studiet fokusere på følgende spørgsmål: Hvilke virkemidler skal der til i en multinational produktionsvirksomhed for at udvikle en bæredygtig sikkerhedskultur? Hvordan påvirker ledelsens prioriteringer, tilgange, forståelser og handlinger det konkrete sikkerhedsarbejde? Hvilke barrierer og muligheder er der i dagligdagen, som relaterer sig til den konkrete sikkerhedspraksis både på dag- og natholdet i virksomhedens produktionsafdelinger? Det unikke ved dette ph.d.studie er, at forskeren (antropolog) skal indgå som en del af virksomhedens produktionshold (henholdsvis dag- og nathold) for at afdække processen fra medarbejdernes perspektiv, samtidigt med at hun følgerprocessen i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation.  Baggrund Mange store internationale produktionsvirksomheder har tilegnet sig en nul ulykker - politik (Mathis and Hinze 2011; Shell 2011; Gudworth 2010) i deres bestræbelser på at forbedre medarbejdernes sundhed og sikkerhed, for at forbedre deres konkurrenceevne og generelle sociale ansvarlighed (CSR) (Eichendorf 2011). Nul ulykker visionen er ikke alene et mål, men en proces, hvor virksomhederne har en strategi for, at alle ulykker kan forebygges. Virksomhederne har gjort meget i deres bestræbelser på at forebygge ulykker gennem organisatoriske-, tekniske-, og uddannelsesmæssige tiltag, og alligevel oplever de, at der bliver ved med at ske ulykker (Mathis and Hinze 2011). En del multinationale virksomheder har fået kortlagt deres sikkerhedskultur (sikkerhedskultur forstået som fælles værdier, holdninger og praksisser vedrørende sikkerhed) ved anvendelse af spørgeskemaer, interviews og observationer (Zohar, 2010), men der mangler evidens og viden på området om, hvordan store multinationale virksomheder kan forbedre deres sikkerhedskultur, især når deres sikkerhedspolitik skal implementeres i flere afdelinger, flere fabrikker og på et globalt plan. Tidligere danske studier (Nielsen et al., 2012; Dyreborg et al., 2008) har fremhævet nogle værktøjer, som kan anvendes til forbedringer af virksomheders sikkerhedskultur, men der opstår ofte barrierer, der hindrer en forankring af en blivende sikkerhedskultur (Nielsen et al., 2008), hvilket delvist kan forklares gennem udvikling af subkulturer i organisationen (Alveson & Billing, 1999). Disse kan eksempelvis udvikles på forskellige produktionshold såsom dag- og nathold, som vil være dette studies fokus. Tidligere studier har desuden påvist, at der er forskel i sikkerhedsniveauet mellem netop dag- og nathold med en ringere sikkerhed på natholdet, hvor ledelsen er mindre til stede (Berg, 2011; Huanga,2007). Beskrivelse af projektet Konkret vil studiet fokusere på følgende spørgsmål: Hvilke virkemidler skal der til i en multinational produktionsvirksomhed for at udvikle en bæredygtig sikkerhedskultur? Hvordan påvirker ledelsens prioriteringer, tilgange, forståelser og handlinger det konkrete sikkerhedsarbejde? Hvilke barrierer og muligheder er der i dagligdagen, som relaterer sig til den konkrete sikkerhedspraksis både på dag- og natholdet i virksomhedens produktionsafdelinger? Virksomhederne har gjort meget i deres bestræbelser på at forebygge ulykker gennem organisatoriske-, tekniske-, og uddannelsesmæssige tiltag, og alligevel oplever de, at der bliver ved med at ske ulykker. En del multinationale virksomheder har fået kortlagt deres sikkerhedskultur ved anvendelse af spørgeskemaer, interviews og observationer, men der mangler evidens og viden på området om, hvordan store multinationale virksomheder kan forbedre deres sikkerhedskultur, især når deres sikkerhedspolitik skal implementeres i flere afdelinger, flere fabrikker og på et globalt plan. Kvalitativ analyse af sikkerhedspraksis Ph.d.-studiet vil blive gennemført som en kvalitativ analyse af sikkerhedspraksissen i arbejdet på en dansk produktionsvirksomhed, der i foråret/sommeren 2012 fik kortlagt deres sikkerhedsklima ved anvendelse af et nordisk spørgeskema om sikkerhedsklima, NOSACQ-50. På baggrund af spørgeskemaets syv dimensioner har virksomheden identificeret nogle virkemidler til at forbedre deres sikkerhedskultur. Det er den efterfølgende implementering og de muligheder og barrierer til eventuel fastholdelse af disse tiltag, som vil være omdrejningspunktet for ph.d.-studiet. Konkret vil dette blive gjort ved at udforme undersøgelsen i to forskningsspor. I det ene spor vil forskeren, i ca. seks måneder, indgå som en del af de to produktionshold (3 måneder i henholdsvis dag- og nathold) på lige fod med de øvrige ufaglærte medarbejdere, for herigennem at få indsigt i de problematikker, som relaterer sig til den konkrete arbejdspraksis (jf. forskningsspørgsmål 3). I det andet spor vil forskerens sideløbende  følge arbejdet i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation og dens intentioner og konkrete initiativer (jf. forskningsspørgsmål 1 & 2). Hensigten med de to ovennævnte tilgange er bedst muligt at kunne bidrage til den eksisterende forskning ved både at inddrage et ledelsesperspektiv (top-down) og et medarbejderperspektiv (bottom-up). Metode og design Ph.d.-studiet vil blive gennemført som en kvalitativ analyse af sikkerhedspraksissen i arbejdet på en dansk produktionsvirksomhed, der i foråret/sommeren 2012 fik kortlagt deres sikkerhedsklima ved anvendelse af et nordisk spørgeskema om sikkerhedsklima, NOSACQ-50 (Kines et al., 2011). På baggrund af spørgeskemaets syv dimensioner har virksomheden identificeret nogle virkemidler til at forbedre deres sikkerhedskultur. Det er den efterfølgende implementering og de muligheder og barrierer til evt. fastholdelse af disse tiltag, som vil være omdrejningspunktet for ph.d.-studiet. Forskningsmetode: Feltarbejde, observation, interviews og brug af policy-materiale Studiet vil være baseret på seks måneders feltarbejde i to produktionsafdelinger (tre måneder i hver på henholdsvis daghold og nathold). Deltagerobservation er valgt som den primære forskningsmetode, da den regnes som velegnet til at skabe indsigt i sociale handlemønstre, implicitte antagelser og arbejdspraksisser Semistrukturerede interviews Deltagelse i møder i medarbejdergruppen, arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen på lige vilkår med arbejdsmiljørepræsentanterne Inddragelse af relevant policy-materiale vil udgøre studiets datamateriale. Erfaringer fra tidligere antropologiske studier i Danmark, hvor forskeren indgik i fx. et byggesjak i fire måneder som led i sine deltagerobservationer (Baarts, 2005; AMFF støttet projekt) vil blive inddraget. Forskningsfeltet vil metodisk blive etableret med inspiration fra George Marcus idé om at følge sit forskningsobjekt, hvad enten det er ting, idéer, mennesker eller metaforer (Marcus 1998). Med afsæt heri ønsker forskeren at følge idéen om sikkerhed og skabe indblik i, hvordan det øgede fokus herpå påvirker de daglige arbejdspraksisser gennem forestillinger, politikker og handlinger. Konkret vil dette blive gjort ved at udforme undersøgelsen i to forskningsspor. I det ene spor vil forskeren, i ca. seks måneder, indgå som en del af de to produktionshold (tre måneder i henholdsvis dag- og nathold) på lige fod med de øvrige ufaglærte medarbejdere, for herigennem at få indsigt i de problematikker, som relaterer sig til den konkrete arbejdspraksis. De to afdelinger (dag- og nathold) er valgt, da tidligere studier tyder på, at der er en markant forskel i sikkerheden sådanne afdelinger imellem - med en ringere sikkerhed på natholdet, hvor ledelsen er mindre til stede (Berg, 2011;Huanga, 2007). Et relevant aspekt er derfor også at identificere generelle forskelle mellem de to afdelinger samt forskelle i deres sikkerhedspraksis (jf. forskningsspørgsmål 3). Sideløbende vil forskeren, i det andet spor, følge arbejdet i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation og dennes intentioner og konkrete initiativer (jf. forskningsspørgsmål 1 & 2). I praksis vil forskeren deltage i møder med arbejdsmiljøorganisationen, studere policy-dokumenter og andre officielle retningslinjer både dem, der kommer fra topledelsen og dem, som arbejdsmiljøorganisationen selv udarbejder. I virksomhedens arbejdsmiljøorganisation vil det ikke, som i produktionen, være muligt at indgå på lige fod med medarbejderne, da dette arbejde er højt specialiseret. I stedet vil forskeren observere og benytte sig af metodetilgangen shadowing , hvor man følger en enkelt medarbejder ad gangen i dennes arbejde (Czarniawska 2007). Udover arbejdsmiljøorganisationens konkrete initiativer vil fokus være på samspillet og eventuelle problematikker mellem ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen, da det antages, at disses prioriteringer til tider kan være forskellige (produktion vs. sikkerhed). Derudover vil det sandsynligvis være relevant at undersøge, hvad det betyder for virksomhedens sikkerhedskultur, at topledelsen og den grundlæggende virksomhedskultur er tysk, mens de konkrete sikkerhedskulturelle tiltag skalimplementeres i en dansk kontekst. Feltarbejdets fordeling Nedenstående skema er en oversigt over feltarbejdets fordeling i de pågældende afdelinger. Afdelinger Okt. 2013 Nov. 2013 Dec. 2013 Jan. 2014  Feb. 2014 Marts 2014 Daghold       Nathold             Arbejdsmiljøorganisation             I både produktionen og arbejdsmiljøorganisationen vil metodetilgangen blive suppleret med semistrukturerede interviews (henholdsvis med medarbejderne fra arbejdsmiljøorganisationen og mindst 10 personer fra hvert produktionshold) for at skabe ydereligere indsigt i de involverede parters forståelser og oplevelser. Hensigten med de to ovennævnte tilgange er bedst muligt at kunne bidrage til den eksisterende forskning ved både at inddrage et ledelsesperspektiv (top-down) og et medarbejderperspektiv (bottom-up). Analysestrategi Tilgangen vil således overordnet være at undersøge sikkerhed i spændingsfelterne mellem politik og praksis, samarbejdsrelationer og hierarki, ansvar og tillid. Analytisk vil studiet tage afsæt i en antropologisk tilgang til at undersøge politik , forstået som en planlagt eller principiel fremgangsmåde til at opnå givne mål, idet et fokus på politik på en gang begrebsliggør både problemet, løsningsmodellen og målgruppen (Jöhncke et al., 2004: 390). Antropologisk forskning inden for studiet af politik viser, at der ikke er noget direkte forhold mellem en politik og de konsekvenser den får for de mennesker, den er rettet imod (Mogensen & Whyte 2007: 175). Derfor er det relevant at gå bagom forholdet afsender, politik og modtagergruppe og ikke blot besvare spørgsmålet om, hvorvidt en politik virker eller ej, men i stedet bevæge sig videre og finde svar på, hvordan den virker, for hvem og med hvilke konsekvenser for de implicerede. Dette har den antropologiske tilgang vist sig egnet til, netop fordi den tager afsæt i den empiriske kontekst. Et fokus på politik gør det desuden muligt at undersøge, hvordan fremstillinger af virkeligheden og foreskrevne handlemønstre sættes igennem, samt hvilke iboende sociale og politiske rationaliteter de er udtryk for (Jöhncke et al., 2004: 386). Hvad er eksempelvis forståelserne af og forventningerne til en god medarbejder i en produktionshal? Perspektivet handler således ikke blot om at identificere og analysere dominerende beskrivelser og rationaliteter, men gennem det antropologiske feltarbejde at skabe en empirisk funderet beskrivelse af, hvordan dominerende virkelighedsbilleder skabes og ændres i praksis. Oplagt vil (mis)forholdet mellem de dominerende beskrivelser og menneskers faktiske liv derfor være i centrum. Tilgangen peger således på spørgsmålene om, hvordan de konkrete politikker integreres, påvirker og forandrer den daglige arbejdspraksis, de sociale/kollegiale relationer og medarbejdernes tilgang til arbejdet og til virksomheden. Ved at være opmærksom på både politikken som intention og løsningsmodel, og de mennesker, som på forskellig vis bliver påvirket heraf, bliver det således muligt at belyse, hvordan kulturelle forståelser af problemer og løsninger brydes, forhandles og flyttes. Hermed skabes generelle indsigter om forholdet mellem politik og praksis, hvilket kan bidrage til at besvare spørgsmålet om, hvordan en bæredygtig sikkerhedskultur kan udvikles og fastholdes i en stor multinational produktionsvirksomhed som denne. Tidsplan Projektet startede den 1. april 2013 og forventes afsluttet den 31. marts 2016. Finansiering Arbejdsmiljøforskningsfonden har bevilget 1.800.000 kroner til projektet. Kontakt Ph.d. studerende, antropolog Iben Louise Karlsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Vejledere Steffen Jöhncke, seniorrådgiver, Institut for Antropologi, Københavns UniversitetKent Nielsen, Ph.d., Souschef Arbejdsmedicinsk Klinik Herning. Herning.Pete Kines, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Samarbejdspartnere Københavns Universitet, Institut for Antropologi. Referencer Baarts, Charlotte (2004). Viden og Kunnen. En antropologisk analyse af sikkerhed på en byggeplads. København: Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bergh, Maria (2011). Safety Climate - An evaluation of the safety climate at AkzoNobel SiteStenungsund. Master of Science Thesis, Chalmers University of Technology, Department of Productand Product Development - Division of Productions Systems, Gothenburgh, Sweden. Czarniawska B. (2007). Shadowing and other techniques for doing fieldwork in modern societies. Copenhagen Business School Press. Universitetsforlaget. Dyreborg, et al. (2008). Forebyggelse af Alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i Sikkerhed ogSikkerhedskultur. Afsluttende projektrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø. Eichendorf W. (2011). Vision Zero. Deutsche Gesetzliche Unfallversicherung - DGUV. Available atwww.dguv.de/content/prevention/prev_pays.../e_vision_zero.pdf (visited 13.9.2012) Gudworth A., (2010). The positive impact of communication on safety at Shell. Strategic Communication Management 14 -2010, 16-19. Huanga Y.H., Chenb J.C., DeArmondc S., Cigularovc K., Chenc P. Y. (2007). Roles of safety climate and shift work on perceived injury risk: A multi-level analysis, Accident Analysis & Prevention, 39, 1088-1096. Jöhncke, S., Svendsen, M. N. & Whyte, S. R. (2004). Løsningsmodeller sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt , i: Viden om verden en grundbog i antropologisk analyse. Red. Kirsten Hastrup. Hans Reitzels Forlag. Pp. 385-407. Kines, Lappalainen, Mikkelsen, Pousette, Tharaldsen, Tómasson, Törner (2011). Nordic Safety Climate Questionnaire (NOSACQ-50): a new tool for measuring occupational safety climate. International Journal of Industrial Ergonomics, 41, 634-646. Marcus, George (1998). Ethnography in/of the World System: The Emergence of Multi-sited Ethnography i: Ethnography through Thick and Thin. Princeton: Princeton University Press. Pp. 79104. Mathis, J., Hinze, J., CII: Making Zero Accidents a Reality. Available at: http://www.elcosh.org/en/document/533/d000518/cii%253A-making-zero-accidents-a-reality.html (visited 13.9.2012) Mogensen, H O. & Whyte, S R. (2007). Sundhedspolitikkens Veje. Om planlæggere og aktører i Vibeke Steffen (Red.) Sundhedens Veje. Grundbog i Sundhedsantropologi. Hans Reitzels Forlag. Nielsen, K., Pedersen, LM., Andersen, LP., Kines, P., Andersen, D., Rasmussen, K., Mikkelsen, KL. (2012). Integreret ulykkesforebyggelse på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. Afsluttende projektrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Nielsen, K. J., Rasmussen K., Glasscock D., Spangenberg S. (2008). Changes in safety climate and accidents at two identical manufacturing plants. Safety Science, Volume 46, Issue 3, March 2008, Pages 440-449. Shell (2011), Sustainability report, the royal Dutch Shell PLC SUSTAINABILITY REPORT 2010, Shell, The Hague. Available athttp://sustainabilityreport.shell.com/2010/servicepages/welcome.html?cat=m (visited 13.9.2012) Spradley, J P. (1980) Participant Observation. Orlando. Harcourt Brace Jovanovich inc. Zohar, Dov, (2010) Thirty years of safety climate research: Reflections and future directions Accident Analysis & Prevention, Volume 42, Issue 5, September 2010, Pages 1517-152 Projektets nyhedsværdi Ph.d.-projektetsl formål er at generere viden om nytteværdien af de sikkerhedskulturelle virkemidler, som er blevet iværksat af en virksomhed for at nedbringe antallet af arbejdsulykker og forbedre arbejdsmiljøet generelt. Det særlige ved projektet er, at interventionsprocessen vil blive studeret på to måder. Dels  fra medarbejdernes perspektiv i produktionen, hvor forskeren vil indgå som en del af nogle produktionsteams. Dels fra det organisatoriske perspektiv, hvor forskeren vil følge arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen. Projektet vil bidrage med afgørende viden: da det giver både et bottom-up og top-down perspektiv på virksomhedens daglige prioriteringer (produktion kontra sikkerhed) og handlinger, samt identificerer muligheder og barrierer for at forbedre sikkerhedskulturen. Samtidig vil det komparative aspekt mellem daghold og nathold gøre det muligt at få indblik i, hvordan praktiske arbejdsforhold er relateret til og får betydning for sikkerheden.

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Pete Kines

Pete Kines

Seniorforsker

3916 5360

pki@nfa.dk

Gå til profil

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Iben Louise Karlsen

Iben Louise Karlsen

Forsker

3916 5478

ika@nfa.dk

Gå til profil