Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Arbejdstid, arbejdsulykker og hjertesygdom

Igangværende - Projektperiode 01. januar 2014 til 31. december 2018
Hvordan påvirker arbejdstiden, fx om vi har dag- eller natarbejde eller skiftende arbejdstider, vores helbred? Og kommer unge med aften- og nattearbejde oftere ud for arbejdsulykker end ældre med samme arbejdstider? Det er spørgsmål, som forskerne gerne vil undersøge og finde svar på i dette projekt
Formål
Formålet med projektet `Arbejdstid, arbejdsulykker og hjertesygdom´ er at skabe ny viden om sammenhænge mellem arbejdstid og risiko for arbejdsulykker og traumer og iskæmisk hjertesygdom, dvs. hjertesygdom, der er karakteriseret ved reduceret ilttilførsel til hjertemuskelen pga. forsnævrede eller blokerede kranspulsårer. Det er ligeledes et mål at undersøge hvordan sammenhængene påvirkes af alder, køn og uddannelsesniveau.
Baggrund
Arbejdstid kan overordnet beskrives i forhold til placering på døgnet, ugen og året samt varigheden heraf. I dette projekt fokuseres især på lange arbejdstider og arbejdstider placeret som fast nattearbejde og skiftende arbejdstider med og uden nat. Den følgende litteraturgennemgang refererer til skiftearbejde, som arbejde udenfor almindeligt dagarbejde, i de tilfælde hvor der ikke findes mere detaljerede studier.
I Danmark anmeldes over 40.000 arbejdsulykker om året. Flere studier tyder på, at der er sammenhæng mellem længden af daglig arbejdstid og skiftearbejde (med nattearbejde) samt til dels fast nattearbejde og risiko for ulykker (for systematisk review se. En mulig mekanisme er via søvn, idet både nattearbejde og lange arbejdstider medfører for lidt søvn og søvnproblemer og dermed træthed, og både kort søvnlængde og træthed er associeret med øget risiko for ulykker. Effekterne kan dog afhænge af flere ting. Således viser et studie, at kvinder med lange arbejdstider har større risiko for arbejdsulykker, mens det samme ikke var gældende for mænd. Generelt mangler der viden om, hvorvidt sammenhænge mellem arbejdstid og arbejdsulykker er de samme uafhængigt af alder, køn og uddannelsesniveau. I dansk og europæisk sammenhæng har der været stigende fokus på unges arbejdsmiljø, bl.a. fordi unge mellem 18 og 24 år har en betydelig overhyppighed af arbejdsulykker. Data fra NFA’s nationale arbejdsmiljøovervågning (NAK) viser, at både mænd (9,0 %) og kvinder (6,0 %) mellem 18-24 år har højere forekomst af selvrapporterede arbejdsulykker end mænd (4,2 %) og kvinder (2,2 %) mellem 50 og 59 år.
Iskæmisk hjertesygdom forekommer relativt sjældent, men er fortsat en af de hyppigste årsager til for tidlig død. Sammenhænge mellem skiftearbejde og iskæmisk hjertesygdom har været undersøgt i flere studier. Resultaterne er dog ikke entydige. Således konkluderer et ældre review, at der er begrænset videnskabelig evidens for en kausal sammenhæng mellem skiftarbejde og hjertekarsygdom, hvilket blandt andet skyldes at studierne har få cases og dårlig information om eksponering. I modsætning hertil konkluderer et nyere review, at skiftearbejde er associeret med øget risiko for hjertesygdom. Dette review skelner dog ikke mellem forskellige former for skiftearbejde. Sammenhænge mellem lange arbejdstider og faktorer relateret til hjertesygdom har ligeledes været undersøgt, om end i mindre omfang.
Der er fremsat flere hypoteser om mulige mekanismer for sammenhænge mellem arbejdstid og iskæmisk hjertesygdom. Flere af disse kan være i spil samtidigt. De relaterer sig til fysiologiske forhold fx døgnrytmeforstyrrelser, adfærdsmæssige forhold fx rygning og kost, og utilstrækkelig restitution: •Arbejde om natten (især flere på hinanden følgende nattevagter) virker forstyrrende på den naturlige døgnrytme, hvilket kan føre til dårlig søvnkvalitet, utilstrækkelig restitution og hormonale forstyrrelser. •Aften- eller weekendarbejde påvirker velbefindende og dermed muligvis helbredet fx gennem arbejde-privatlivskonflikter og social isolation. •Lange arbejdstider kan føre til utilstrækkelig restitution og derigennem påvirke helbredet. Lange arbejdstider er fx associeret med kort søvn, som er en risikofaktor for iskæmisk hjertesygdom i prospektive studier. Lange arbejdstider giver øget risiko for forhøjet blodtryk, der er risikofaktor for blodpropper fx i hjertet. Der er således grund til at tro, at både arbejdstidens placering og længde kan have betydning for risikoen for iskæmisk hjertesygdom, men der mangler fortsat videnskabelig evidens fra studier af høj kvalitet og statistisk styrke
Mål
Projektet udnytter den nye mulighed for at anvende data fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og vil dermed fremadrettet have stor videnskabelig såvel som praktisk betydning ved at give erfaring med at gennemføre forskning i AKU. I dette projekt har vi valgt at fokusere på arbejdstid, arbejdsulykker og iskæmisk hjertesygdom. I fremtiden kan disse suppleres med undersøgelser af fx psykisk arbejdsmiljø og andre udfald fx diabetes.
Med anvendelse af AKU kan vi lave undersøgelser i et repræsentativt udsnit af den arbejdende befolkning, foretage analyser på subgrupper og drage fordel af, at der er spørgeskema informationer relateret til arbejdsulykker. Projektet supplerer dermed igangværende projekter støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden: I Sikkert Arbejde For Unge (SAFU) gennemføres på en væsentlig mindre gruppe arbejdstagere detaljerede undersøgelser af hvilke mekanismer, der kan forklare unges overhyppighed af arbejdsulykker. Projekt Skiftearbejde og helbred anvender Dansk Arbejdstidsdatabase (DAD) til at belyse sammenhænge mellem skiftearbejde og sygefravær, psykiske helbredsproblemer og spontan abort blandt regionsansatte. Nærværende projekt er dermed en styrkelse af forskningen i både arbejdstid, arbejdsulykker og iskæmisk hjertesygdom.
Støttet økonomisk af
Arbejdsmiljøforskningsfonden
Samarbejdspartnere
Københavns Universitet: Professor Åse Marie Hansen
Bispebjerg Universitetshospital: Professor Jens Peter Bonde
Aarhus Universitetshospital: Professor Henrik Kolstad
Kræftens Bekæmpelse: Seniorforsker Johnni Hansen,

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Ann Dyreborg Larsen

Ann Dyreborg Larsen

Forsker

3916 5477

adl@nfa.dk

Gå til profil

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Anne Helene Garde

Anne Helene Garde

Professor MSO

3916 5258

ahg@nfa.dk

Gå til profil
Resultater
  • Tidsskriftartikel (3)
    Long working hours and stroke among employees in the general workforce of Denmark
    Working hours and all-cause mortality in relation to the EU Working Time Directive: a Danish cohort study
    Long weekly working hours and ischaemic heart disease: a follow-up study among 145 861 randomly selected workers in Denmark