Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Uønsket seksuel opmærksomhed (USO) fra ledere og kollegaer

Igangværende - Projektperiode 01. september 2018 til 30. august 2021
Uønsket seksuel opmærksomhed (USO) fra ledere og kollegaer er forbundet med lavere jobtilfredshed, højere sygefravær og flere depressive symptomer.

Formålet med projektet er derfor at udvikle redskaber til at forebygge og håndtere USO. Projektet omfatter:
• Et valideret monitoreringsværktøj, som skal bidrage med mere nuanceret viden om USO
• En vejledning (udarbejdet i samarbejde med udvalgte arbejdspladser) til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og tillidsrepræsentanter (TR), som skal bidrage til en systematisk og organisatorisk indsats
• Et dialogspil til ledere og medarbejdere, som skal hjælpe med at italesætte USO
• Businesscases som bidrager med viden om økonomiske omkostninger og mulige besparelser ved en systematisk og organisatorisk indsats
• Viden om konsekvenserne for berørte medarbejdere.

I projektet tages udgangspunkt i en bred forståelse af USO, som omfatter et kønskrænkende arbejdsmiljø, uønskede seksuelle tilnærmelser og seksuel tvang. Samtidigt kan USO ses som en form for negativ adfærd, og forebyggelse handler derfor også om klare normer og værdier på arbejdspladsen.
Med den verdensomspændende #MeToo-kampagne er USO for alvor kommet på dagsordenen, men der er stor usikkerhed om forekomsten, da forskellige metoder giver forskellige resultater. Samtidigt er USO et tabu, og mange fravælger at fortælle deres fagforening eller leder om krænkelser.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøgennemfører de mest systematiske målinger af forekomsten. Opgørelsen baseres på et spørgsmål, hvor respondenterne angiver, om de har været udsat for seksuel chikane. Ulempen ved denne metode er, at respondenterne selv definerer, hvornår det er seksuel chikane. Det er et problem, fordi mange er tilbageholdende med at kategorisere krænkende hændelser som chikane. Derfor vil vi udvikle og validere et monitoreringsværktøj til måling af USO, baseret på det amerikanske Sexual Experience Questionnaire.
Sammen med fire arbejdspladser vil vi udvikle en vejledning om, hvordan arbejdspladsen kan forebygge og håndtere USO. De deltagende arbejdspladser inddrages gennem et aktionslæringsforløb, hvor de aktivt skal arbejde med at udvikle eller revidere deres politikker/retningslinjer. Dette arbejde vil indgå i vejledningen som konkrete eksempler og cases. Derudover vil vejledningen indeholde personlige beretninger, der illustrerer konsekvenser og dilemmaer for medarbejderne udsat for USO (baseret på 15 kvalitative interview med medarbejdere udsat for USO) og økonomiske beregninger af besparelsespotentialet ved en forebyggende indsats (basereret på interview med 15 arbejdspladser).Vejledningen suppleres med et dialogspil, som skal bidrage til italesætte normer og kulturer på arbejdspladsen gennem konkrete eksempler på dilemmaer, som medarbejderne skal forholde sig til. Dialogspillet udvikles på baggrund af de kvalitative interview og testes blandt de deltagende arbejdspladser, som led i aktionslæringsforløbet.