Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Skiftearbejde og helbred

Igangværende - Projektperiode 01. juli 2013 til 31. december 2018
Skiftearbejde er uundgåeligt i mange erhverv. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan skiftearbejde tilrettelægges bedst muligt under hensyntagen til de ansattes helbred.

Formål

At undersøge sammenhænge mellem skiftearbejde og risiko for

• sygefravær, herunder varighed af sygefravær,

• psykiske helbredsproblemer

• spontan abort.


De tre udfald er valgt, fordi skiftearbejde kan have betydning for deres risiko, samtidigt med at den videnskabelige evidens er begrænset. De har alle stor betydning for både den enkelte og samfundet, og når vagtplanen skal gå op.

Baggrund

Tre dimentioner af skiftarbejde

Skiftearbejde defineres i dette projekt som arbejde udenfor almindelig dagtid. Vi skelner mellem tre forskellige dimensioner af skiftearbejde, som hver især er relateret til mulige mekanismer for hvordan skiftearbejde har betydning for helbredet:

Døgnrytmeforstyrrende arbejdstider
Omfatter især natarbejde, som ved forskydning af de biologiske døgnrytmer kan påvirke helbredet. Flere studier tyder desuden på, at måden natarbejdet tilrettelægges på fx som fast eller skiftende samt antallet af nattevagter i træk også har betydning for helbredet.

Socialt skæve arbejdstider
Aften- og weekendarbejde, er eksempler på socialt skæve arbejdstider, som kan påvirke helbredet fx gennem arbejde- og privatlivskonflikter samt social isolation. Socialt skæve arbejdstider kan gøre det svært at opfylde forpligtelser overfor børn og partner og at koordinere familie- og arbejdsliv, hvilket kan føre til alvorlige familielivskonflikter. Skiftearbejdere kan desuden have svært at deltage i sociale aktiviteter, som er arrangereret i forhold til den dagsorienterede rytme i det omgivende samfund, hvilket kan lede til social isolation.


Arbejdstider, der kompromitterer restitution

Det formodes ligeledes at kort tid mellem to vagter kan have en effekt på helbredet.


De tre dimensioner udelukker ikke hinanden, da flere mekanismer kan være i spil samtidigt.


Status over foreliggende viden

Skiftearbejde er associeret med akutte og forbigående effekter såsom dårlig søvn, nedsat kognitiv funktion og mave- eller tarmgener. Desuden er der nogen, men begrænset epidemiologisk evidens for, at visse typer skiftearbejde øger risikoen for kroniske sygdomme. Trods to årtiers intens forskning i skiftearbejde og helbred, er især den epidemiologiske evidens dog stadig begrænset.


Manglende epidemiologisk evidens

Mange studier på området er mangelfulde, fordi de:


• omfatter relativt få personer med skiftearbejde, hvilket begrænser studiernes statistiske styrke

• beskriver arbejdstiden unuanceret, idet personens arbejdstid beskrives ved et enkelt spørgsmål, fx Arbejder du dag, aften, nat eller skiftende vagter? eller ikke har specifik viden om den enkeltes arbejdstid

• registrerer arbejdstiden en enkelt gang eller to, og der er sjældent oplysninger om de ændringer, der forekommer over en længere periode

• indhenter oplysninger om arbejdstid retrospektivt, fx gennem spørgeskemaundersøgelser, hvilket giver risiko for recall bias; eksempelvis at personer med psykiske helbredsproblemer overvurderer deres arbejdstid.


Endelig er lav deltagelse et problem i spørgeskemaundersøgelser, som ofte anvendes. I dette projekt vil vi imødekomme flere af disse begrænsninger ved at bruge data fra Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD), hvor vi gennemfører fremadrettede registerundersøgelser baseret på detaljerede oplysninger om arbejdstiden fra en ny stor kohorte af regionsansatte på hospitaler. På den måde kan vi tage højde for en række begrænsninger i tidligere studier om betydningen af skiftearbejde for helbred.


Beskrivelse af projektet

Projektets overordnede formål er at styrke grundlaget for anbefalingerne om tilrettelæggelse af skiftearbejde ved at undersøge betydningen af skiftearbejde for helbred. Formålet opfyldes ved at gennemføre prospektive registerstudier blandt hospitalsansatte, hvor andelen af skiftearbejde er stor. Vi benytter administrative data om arbejdstid fra den nyetablerede Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD), der kobles med registeroplysninger om sygefravær, psykisk helbred og abort.


Mål

Med dette projekt vil vi styrke det videnskabelige grundlag for anbefalingerne om optimal tilrettelæggelse af skiftearbejde. Projektet vil således bidrage til at svare på de spørgsmål som arbejdstidsplanlæggere, ledere og arbejdsmiljøprofessionelle jævnligt står med fx øger skiftearbejde risikoen for sygefravær? Medfører aften- og weekendarbejde større risiko for psykiske helbredsproblemer? Skal gravide undgå at arbejde om natten?


Støttet økonomisk af

Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden og knyttet til Københavns Stressforskningscenter, som er et nyetableret forskningssamarbejde mellem NFA, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitetet og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.


Samarbejdspartnere

• Åse Marie Hansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

• Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg.

• Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital

• Johnni Hansen, Kræftens bekæmpelse

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Ann Dyreborg Larsen

Ann Dyreborg Larsen

Forsker

3916 5477

adl@nfa.dk

Gå til profil

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Anne Helene Garde

Anne Helene Garde

Professor MSO

3916 5258

ahg@nfa.dk

Gå til profil
Resultater
  • Konferenceabstrakt til konference (1)
    Hvad skal man være opmærksom på ved tilrettelæggelse af natarbejde?
  • Tidsskriftartikel (2)
    Night work and hypertensive disorders of pregnancy: a national register-based cohort study
    Payroll data based description of working hours in the Danish regions