Integreret motion på arbejdspladsen (IRMA)

Afsluttet - Projektperiode 01. august 2010 til 31. marts 2012
Projektets overordnede formål var at udvikle og afprøve effektive styrketræningsmetoder, som nemt kan implementeres på arbejdspladserne.
Formål
Projektets formål er at udvikle og afprøve simple styrketræningsmetoder, som opfylder følgende tre kriterier:

1)Træningsmetoderne skal være nemme at implementere ude på arbejdspladserne
2)Træningsmetoderne skal have tilstrækkelig høj intensitet til effektivt at kunne opbygge den fysiske kapacitet hos medarbejderne selv ved kortvarig daglig anvendelse
3)Træningsmetoderne skal være specifikt målrettet bestemte kropsregioner.
Udvikling af træningsmetoder

Formålet var at udvikle simple træningsmetoder (elastik eller træningsbolde) til specifik, intensiv styrketræning af muskelgrupper i henholdsvis lænderyg, arm/håndled og hofte/knæ. I udviklingen af træningsmetoderne anvendes elektromyografi (måling af muskelaktivitet ved overfladeelektroder) til at bestemme specificitet og intensitet af muskelaktivitet under træningsøvelserne.

Baggrund
Samlet set var der indtil år 2007 moderat evidens for, at fysisk træning er effektiv til i en vis grad at mindske skulder- og nakkebesvær (Ylinen 2007). NFA har gennem randomiserede kontrollerede træningsinterventioner (RAMIN, SPA, Elastik-projektet og VIMS) vist, at styrketræning udført med høj intensitet har markante positive effekter på graden af muskelskeletbesvær i nakkeskulderregionen.

RAMIN-undersøgelsen (rehabilitering af muskelsmerter i nakken) viser, at intensiv styrketræning udført 3 x 20 minutter om ugen på arbejdspladsen over en 10-ugers periode, mindsker selvoplevet ”værste smerte” (100 mm VAS (visuel analog skala)) med 79 % (Andersen et al. 2008d). Endvidere normaliseredes det fysiske funktionsniveau på en række områder (Andersen et al., 2009a, Andersen et al. 2008d, Andersen et al. 2008a).

Træningsintensiteten i de anvendte håndvægtsøvelser er - på trods af tilstedeværelse af muskelsmerter - meget høj, og for to ud af fem øvelser er muskelaktiviteten (målt med elektromyografi (EMG)) på lige fod med en maksimal statisk kontraktion (Andersen et al. 2008c). Selvom håndvægtstræning er effektiv i de gennemførte undersøgelser, kan det være en praktisk hindring for mange mennesker at have håndvægte liggende på arbejdspladsen eller i hjemmet. Det kan derfor være vanskeligt i praksis at få gennemført den nødvendige træning.

Et mere praktisk anvendeligt træningsredskab er træningselastikker. Her findes flere kommercielle tilgængelige typer elastikker, fx Thera-band. Tidligere studier der har målt EMG-aktiviteten under skulder- og nakke rehabiliteringsøvelser med elastik (Hintermeister et al. 1998), tager ikke højde for variabler som træningsintensitet eller progressiv overbelastning (øgning af vægt eller gentagelser) i forbindelse med elastiktræning.

Vi sammenlignede effekten af håndvægtsøvelser og elastikøvelser på graden af specificitet og intensitet af aktivering af skulder- og nakkemusklerne (Andersen et al. 2010a). Sammenligning af nogle få øvelser viser, at der kan opnås lige så høj grad af muskelaktivering med træningselastikker som med håndvægte.

Endvidere fandt vi i et randomiseret kontrolleret studie, at en ganske lille daglig træningsmængde hver dag (2 min) i betydeligt omfang kan reducere forekomst og intensitet af muskelsmerter i nakke-skulderregionen blandt ansatte med kontorarbejde (Andersen 2010). Dette åbner nye perspektiver for integration af motion på arbejdspladsen, da elastikkerne ikke fylder meget og kan medbringes overalt. Vi ser derfor potentiale i at udbygge denne forskning.

Fysisk tungt arbejde – fx tunge løft, træk eller skub – er en væsentlig risikofaktor for udvikling af muskelskeletbesvær (National Research Council and Institute of medicine 2001). Fysisk tungt arbejde er en væsentlig arbejdsbetinget årsag til nedslidning og langvarigt sygefravær (Lund et al. 2006, Christensen et al. 2007). Ligeledes forekommer førtidspensionering med betydelig overhyppighed i erhverv, der er præget af fysisk tungt arbejde (Hannerz et al. 2004).

Endelig er fysisk tungt arbejde en væsentlig risikofaktor for tidlig overgang til efterløn (Lund and Villadsen 2005). De afledte socioøkonomiske konsekvenser af fysisk tungt arbejde er således betydelige.

Flere systematiske Cochrane reviews viser - i overensstemmelse med ”Backpain Europe” - at der er evidens for, at fysisk træning kan mindske smerter i forbindelse med kronisk lænderygbesvær (Hayden et al. 2005).

Der er god grund til at antage, at målrettet styrketræning kan bidrage til at mindske forekomst og intensitet af muskelskeletbesvær relateret til fysisk tungt arbejde. Der er således behov for at udvikle simple styrketræningsmetoder, der kan anvendes i integreret motion på arbejdspladsen med det formål at forebygge og mindske muskelskeletsmerter ved fysisk tungt arbejde.

Financiering
Projektet blev støttet økonomisk af Arbejdsmiljøforskningsfonden

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Lars Louis Andersen

Lars Louis Andersen

Professor MSO

3916 5319

lla@nfa.dk

Gå til profil