Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Processtøttede arbejdsmiljøindsatser

Afsluttet - Projektperiode 01. august 2010 til 31. december 2013
Pædagoger og pædagogmedhjælpere har i følge Det Fælleskommunale Løndatakontor (2010) et relativt højt gennemsnitligt sygefravær på omkring 20 kalenderdage om året. Gruppen har nu den højeste risiko for langtidssygefravær sammenlignet med alle andre jobgrupper. Der er derfor behov for en forskningsbaseret undersøgelse af årsagerne til og muligheden for at forebygge det høje sygefravær i pædagogiske institutioner som børnehaver og vuggestuer. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge, om systematiske processtøttede arbejdsmiljøindsatser med afsæt i kerneopgaven kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø nedsætte antallet af sygedage øge kvaliteten af ydelsen. Undersøgelsen gennemføres i pædagogiske institutioner og har særligt fokus på nedslidningstruede grupper. Et supplerende mål med projektet er at øge den forskningsbaserede viden om dette område, og at vurdere hvilke typer arbejdsmiljøindsatser, der har størst effekt på trivsel og sygefravær indenfor dette område. Formål Formålet med projektet er at undersøge om systematiske processtøttede indsatser med afsæt i kerneopgaven kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, nedsætte antallet af sygedage og øge kvaliteten af ydelsen i børnehaver og vuggestuer (0-6 år). Projektet vil besvare følgende forskningsspørgsmål:Kan en intervention med systematisk processtøtte og afsæt i kerneopgaven nedsætte antallet af sygedage for medarbejdergrupper i pædagogiske institutioner? Herunder følgende underspørgsmål: Bidrager interventionen til forbedringen af det psykosociale arbejdsmiljø og på hvilken måde bidrager dens enkelte elementer? Hvilken betydning har fokus på kerneopgaven for det psykosociale arbejdsmiljø og kvaliteten af ydelsen, og på hvilken måde kan det inddrages i interventioner? Hvilke forhold i det psykosociale arbejdsmiljø har betydning for det høje sygefravær i pædagogiske institutioner? Projektet bygger på og supplerer det omfattende empiriske materiale, der indsamles i et forebyggelsesprojekt i pædagogiske institutioner i Københavns Kommune finansieret af Forebyggelsesfonden ( Pionerprojektet 13 mio. kr.) suppleret med yderligere indsamling af procesdata, sygefraværsdata og måling af kvaliteten af ydelsen. Baggrund og status på eksisterende viden To større danske forskningsbaserede initiativer (1;2) har undersøgt og udviklet metoder til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø. Begge initiativer konkluderer, at succesfulde interventioner har: eksplicit fokus på styring og ledelse, herunder kommunikation og systematisk fastholdelse af processen samspil med den løbende håndtering af psykisk arbejdsmiljø i drift og udvikling de rette organisatoriske proceskompetencer, evt. med ekstern støtte. Internationale interventionserfaringer peger i samme retning (3;4). Flere af ovenstående anbefalinger bygger på sammenligninger af interventioner i forskellige arbejdspladser med store forskelle i arbejdsforhold og kontekst. Konklusionerne bygger typisk på, at den overvejende del af interventionerne har manglet et eller flere af disse elementer, mens nogle få succesfulde arbejdspladser har benyttet dem. Projekterne peger således på elementer til en løsningsmodel, som endnu ikke er systematisk afprøvet. Denne kritik understøttes af international forskning, som konkluderer, at der er et generelt behov for flere interventionsstudier med et stærkt eksperimentelt design (5-9). De anbefaler desuden, at indsatser til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø skal fokusere på udførelsen af kerneopgaven. Dette er centralt af flere årsager: Det sikrer, at arbejdsmiljøindsatser ikke forbliver i en perifer sidevognsposition (10-12) men i stedet bliver en del af den daglige drift, fordi det skaber reel værdi for organisationen fx i form af større kvalitet i ydelsen eller øget effektivitet (13-15). Det øger den enkelte medarbejders oplevelse af mening i arbejdet og forhindrer dermed frustrationer fx i forbindelse med forandringer, meningsløshed og levering af dårlig kvalitet til brugerne (16-22). Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø fører til nedsat motivation og trivsel, sygefravær og følgelig nedsat produktivitet (23-27). Dette forskningsprojekt fokuserer på børnehaver og vuggestuer af fire årsager: Metoden kan afprøve en standardiseret intervention i et design med et stort antal sammenlignelige arbejdspladser med samme arbejdsgiver. Kerneopgaven og kvaliteten af ydelsen er af central betydning for medarbejderne på grund af relationen til børnene og ansvaret for deres velfærd og udvikling (28;29). Pædagoger og pædagogmedhjælpere har et relativt højt og stigende sygefravær på ca. 20 dage/år, og gruppen har den højeste risiko for langtidssygefravær (30-33). Området er kun undersøgt forskningsmæssigt i enkeltområder (støj, vold, burn-out og stemmeskader) (34-38). I pædagogiske institutioner kan arbejdsmiljøindsatser med afsæt i kerneopgaven fx bestå i at have en klar arbejdsdeling mellem medarbejderne og lave ugeplaner for aktiviteter med børnene, som tilpasses dagligt. På den måde er alle klar over, hvem gør hvad. Det skaber tryghed for børnene, og den klare arbejdsdeling frigiver plads til fokus på kerneopgaven for de ansatte. Det kan også være at indarbejde dokumenteringskrav som del af den pædagogiske indsats for børnenes udvikling. Eller at arbejde med støjreduktion, som både kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø og børnenes trivsel. Beskrivelse af projektet Forskningsprojektet bliver gennemført i samarbejde med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning (KK-BUF). Det er en stor arbejdsplads med mange direkte sammenlignelige enheder, hvilket giver mulighed for et stærkt eksperimentelt evalueringsdesign. KK-BUF gennemfører en intervention med hjælp af arbejdsmiljøkonsulenter fra Grontmij. Arbejdsmiljø København (AMK) er ligeledes tilknyttet med det formål at bistå og følge interventionen, samt efterfølgende at sikre forankringen heraf. Forskningsprojektet sikrer, at der kan gennemføres en videnskabelig evaluering, som bygger på det omfattende materiale, der genereres af interventionen samt supplerende data om kvalitet i ydelsen og om forløbet af implementeringsprocessen. Du kan læse mere om projektet på: http://www.mitbuf.dk/Pionerprojektet Metode og design InterventionenFormålet med interventionen er at forbedre arbejdsmiljøet i de deltagende institutioner. Indsatsen gennemføres derfor på de arbejdspladser, der har det højeste korte sygefravær. Det korte sygefravær (op til 14 kalenderdage) er valgt, fordi det i forundersøgelsen viste sig at have større sammenhæng med medarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø end det lange sygefravær. Interventionsperioden varer 18 måneder og omfatter: analyse af arbejdsprocesser udvikling af indsatsplaner på arbejdspladsseminarer gennemførelse af indsatser tværgående seminarer konsulentbistand tæt procesopfølgningSystematisk processtøtte omfatter en række elementer, som skal sikre forankring, ejerskab og faglighed: stærk forankring centralt i KK-BUF og inddragelse af ledelsesstrengen uddannelse og sidemandsoplæring af arbejdsmiljøgrupper (TRIO)involvering af pædagogiske ledere og medarbejderrepræsentanter gennem fem tværgående seminarer arbejdsmiljøfaglig og organisatorisk støtte fra eksterne konsulenter støtte til udarbejdelse og opfølgning på indsatsplaner støtte til implementering i form af opfølgningsmøder på hver arbejdsplads. Ensartet implementering sikres gennem koordineringsmøder mellem de involverede arbejdsmiljøkonsulenter og projektparterne. Analytisk designUndersøgelsen gennemføres med et blandet metode design (39-41). Det kvantitative hovedelement er et Regressions-Diskontinuitets-Design (RDD) med indlejret tilfældigt udvalgt kontrolgruppe, hvor 64 institutioner udvælges til interventionsgruppen ud fra et på forhånd opstillet udvælgelseskriterium baseret på kort sygefravær. De øvrige institutioner udgør sammenligningsgruppen. I den endelige analyse beregnes effekten af interventionen i en regressionsmodel, hvor der kontrolleres for baselineværdien af sygefravær. Valget af RDD er muligt, fordi der på forhånd kan opstilles et præcist udvælgelseskriterium, og fordi samme intervention gennemføres i alle enheder. Som påvist blandt andet af Rubin (42), giver RDD et estimatet af interventionseffekten med en intern validitet, som er sammenligneligt med et rent kontrolleret forsøg med tilfældig kontrolgruppe (43). RDD er robust overfor selektions bias , regression mod middelværdien og relativt robust overfor eksterne forandringer.Undersøgelsen medtager kun institutioner med mindst ti medarbejdere. Tilsagn til undersøgelsen gives inden inddeling i interventions- og sammenligningsgruppe. Samlet indgår der ca. 200 institutioner i analysen. For at kunne forklare interventionens betydning for det psykosociale arbejdsmiljø og kvaliteten af ydelsen gennemføres endvidere kvalitativ og kvantitativ procesevaluering. Projektets nyhedsværdi En central pointe i projektet er, at der især i de pædagogiske institutioner med det største sygefravær er det største potentiale for at nedsætte sygefraværet. Projektets hypotese er, at sygefraværet kan nedbringes ved at forbedre arbejdsmiljø og, at der samtidig kan ske en forøgelse af kvaliteten af ydelsen indenfor de allerede eksisterende økonomiske rammer. Forskningsprojektet bidrager til at dokumentere om, og hvordan processtøttede indsatser med afsæt i den pædagogiske kerneopgave, kan lede til forbedringer arbejdsmiljøet og i kvaliteteten af ydelsen. Projektet bidrager ydermere til interventionsforskningen ved at undersøge, om den videnskabeligt anbefalede systematiske processtøtte giver den forventede effekt. Teoretisk belyser forskningsprojektet betydningen af at tage afsæt i kerneopgaven som led i arbejdsmiljøindsatser, hvilket ikke tidligere er eksplicit videnskabeligt afprøvet. Projektet bidrager derudover mere generelt med viden om det psykosociale arbejdsmiljø i pædagogiske institutioner. Tidsplan Projektet gennemføres i perioden fra juli 2010 til december 2013. Finansiering Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter projektet økonomisk med knap 4 mio. kr. Kontakt Seniorforsker Ole H. Sørensen fra NFA er projektleder for projektet. Derudover deltager følgende personer i projektet: Sara Kjær, NFA Statistiker Jørgen Vinsløv Hansen, NFA Professor Peter Hasle, NFA Samarbejde Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning (KK-BUF), Grontmij og Arbejdsmiljø københavn (AMK). Referencer Hasle P, Hvid H, Kristensen TS, Limborg HJ, Møller N, Pejdersen J et al. Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Rapport fra forskningsprojektet VIPS. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2008. Niels, Kaja, Hvenegaard, Hans, Aust, Birgit, Møller, Niels, and Kristensen, Tage Søndergård. Metodeudvikling vedrørende behandling af psykisk arbejdsmiljø i APV-arbejdet. Hovedrapport.  Arbejdstilsynet; 2008. Murta SG, Sanderson K, Oldenburg B. Process evaluation in occupational stress management programs: A systematic review. American Journal of Health Promotion 2007 March;21(4):248-54. Holten, Ann-Louise and Nielsen, Karina. Working paper - Psykkonsortiet. København: Psykkonsortiet; 2009. Leka, S. and Cox, T. The European framework for psychosocial risk management: PRIMA-EF. UK: WHO; 2008. Semmer NK. Job stress interventions and the organization of work. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2006 December;32(6):515-27. Kelloway EK, Hurrell Jr. JJ, Doorewaard HACM. Workplace interventions for occupational stress. In: Näswall K, Hellgren J, Sverke M, editors. The individual in the changing working life.Cambridge: Cambridge University Press; 2008. p. 419-41. Egan M, Bambra C, Petticrew M, Whitehead M. Reviewing evidence on complex social interventions: appraising implementation in systematic reviews of the health effects of organisational-level workplace interventions. Journal of Epidemiology and Community Health 2009 January;63(1):4-11. Bambra C, Egan M, Thomas S, Petticrew M, Whitehead M. The psychosocial and health effects of workplace reorganisation. 2. A systematic review of task restructuring interventions. Journal of Epidemiology and Community Health 2007 December;61(12):1028-37. Jensen PL. Risk assessment - the Danish experience of worker participation in risk assessment. Economic and Industrial Democracy 2002;23(2):201-28. Walters D. One step forward, two steps back: Worker representation and health and safety in the United Kingdom. International Journal of Health Services 2006;36(1):87-111. Sørensen OH, Hasle P, Navnbjerg S. Local agreements on organisation of health and safety activities. Economic and Industrial Democracy 2009;30(4 (In print)). Hasle P, Hvenegaard H. Psykisk arbejdsmiljø skabes i den daglige drift. In: Sørensen OH, Mac A, Limborg HJ, Pedersen M, editors. Arbejdets kerne. Om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis. 1 ed. København: Frydenlund; 2008. p. 179-97. Kristensen TS. Intervention studies in occupational epidemiology. Occupational and Environmental Medicine 2005 March;62(3):205-10. Pallesen, Eva and Olsen, Anne Kjær. Dokumentation i dagtilbud. København: Danmarks Evalueringsinstitut; 2007. Semmer NK, Jacobshagen N, Meier LL, Elfering A. Occupational stress research: the stress-as-offense-to-self perspective. In: McIntyre S, Houdmont J, editors. Occupational Health Psychology: European Perspectives on Research, Education and Practice. Dublin, Ireland ed. Portugal: Ismai Publishers; 2007. Ravn I. Mening i arbejdslivet - definition og konceptualiseringer. Tidsskrift for Arbejdsliv 2008;10(4):59-75. Olsén P. Hvis vi bare ku få fred til at passe vores arbejde... - om mening, forandring og psykiske arbejdsmiljø. Tidsskrift for Arbejdsliv 2008;10(4):43-58. Saksvik PO, Tvedt SD, Nytro K, Andersen GR, Andersen TK, Buvik MP et al. Developing criteria for healthy organizational change. Work Stress 2007 July;21(3):243-63. Tvedt SD, Saksvik PO, Nytro K. Does change process healthiness reduce the negative effects of organizational change on the psychosocial work environment? Work Stress 2009;23(1):80-98. Harpaz I, Fu XN. The structure of the meaning of work: A relative stability amidst change. Human Relations 2002 June;55(6):639-67. Isaksen J. Constructing meaning despite the drudgery of repetitive work. Journal of Humanistic Psychology 2000;40(3):84-107. Bakker AB, Van Emmerik H, Van Riet P. How job demands, resources, and burnout predict objective performance: A constructive replication. Anxiety Stress and Coping 2008;21(3):309-24. Judge TA, Thoresen CJ, Bono JE, Patton GK. The job satisfaction-job performance relationship: A qualitative and quantitative review. Psychological Bulletin 2001 May;127(3):376-407. Taris TW, Schreurs PJG. Well-being and organizational performance: An organizational-level test of the happy-productive worker hypothesis. Work Stress 2009;23(2):120-36. Head J, Kivimaki M, Martikainen P, Vahtera J, Ferrie JE, Marmot MG. Influence of change in psychosocial work characteristics on sickness absence: the Whitehall II study. Journal of Epidemiology and Community Health 2006 January;60(1):55-61. Melchior M, Niedhammer I, Berkman LF, Goldberg M. Do psychosocial work factors and social relations exert independent effects on sickness absence? A six year prospective study of the GAZEL cohort. Journal of Epidemiology and Community Health 2003 April;57(4):285-93. Dybbroe B. Omsorg i skæringspunktet mellem arbejde og liv. Tidsskrift for Arbejdsliv 2006;8(1):67-81. Limborg HJ, Hvenegaard H. Når man arbejder med mennesker - relationer, følelser og psykisk arbejdsmiljø. Tidsskrift for Arbejdsliv 2008;10(4):12-27. Christensen KB, Lund T, Labriola M, Villadsen E, Bultmann U. The fraction of long-term sickness absence attributable to work environmental factors: prospective results from the Danish Work Environment Cohort Study. Occupational and Environmental Medicine 2007 July;64(7):487-9. Labriola, M., Lund, T., and Christensen, K. B. Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2007. Lund T, Labriola M, Villadsen E. Who is at risk for long-term sickness absence? A prospective cohort study of Danish employees. 28 2007;3(225):230. Høgelund, Jan, Filges, Trine, and Jensen, Søren. Langvarigt sygefravær Hvad sker der og hvordan går det? København: Socialforskningsinstituttet; 2003. Borritz M, Rugulies R, Christensen KB, Villadsen E, Kristensen TS. Burnout as a predictor of self-reported sickness absence among human service workers: prospective findings from three year follow up of the PUMA study. Occupational and Environmental Medicine 2006 February;63(2):98-106. Kokkinos CM. Job stressors, personality and burnout in primary school teachers. British Journal of Educational Psychology 2007 March;77:229-43. Rugulies R, Christensen KB, Borritz M, Villadsen E, Bultmann U, Kristensen TS. The contribution of the psychosocial work environment to sickness absence in human service workers: Results of a 3-year follow-up study. Work Stress 2007 October;21(4):293-311. Ilomaki I, Leppanen K, Kleemola L, Tyrmi J, Laukkanen AM, Vilkman E. Relationships between self-evaluations of voice and working conditions, background factors, and phoniatric findings in female teachers. Logopedics Phoniatrics Vocology 2009;34(1):20-31. Zapf D, Holz M. On the positive and negative effects of emotion work in organizations. European Journal of Work and Organizational Psychology 2006 March;15(1):1-28. Bliese PD, Jex SM. Incorporating multiple levels of analysis into occupational stress research. Work Stress 1999 January;13(1):1-6. Nastasi BK, Hitchcock J, Sarkar S, Burkholder G, Varjas K, Jayasena A. Mixed methods in intervention research. Journal of Mixed Methods Research 2007;1(2):164-82. Greene JC, Benjamin L, Goodyear L. The merits of mixing methods in evaluation. Evaluation 2001;7(1):25-44. Rubin DB. Assignment to treatment group on the basis of a covariate. Journal of Education Statistics 1977;2:1-26. Shadish WR, Cook TD, Campbell DT. Regression Discontinuity Designs. In: Shadish WR, Cook TD, Campbell DT, editors. Experimental and quasi-experimental designs for generalized causal inference.Boston: Houghton Mifflin Compay; 2002. p. 207-45. Pejtersen J, Kristensen TS. The development of psychosocial factors at work in Denmark 1997-2005. Work & Stress. In press 2008. KL. Brugerundersøgelser med lokal forankring - sådan gør kommunerne. København: Det Fælleskommunale Projekt; 2008. Hansen, Hanne Foss. Brugertilfredshedsundersøgelser i den offentlige sektor - hvor og hvordan kan vi bruge dem? København: FTF; 2009. Kelly JM, Swindell D. A multiple-indicator approach to municipal service evaluation: Correlating performance measurement and citizen satisfaction across jurisdictions. Public Administration Review 2002 September;62(5):610-21. Randall R, Nielsen K, Tvedt SD. The development of five scales to measure employees appraisals of organizational-level stress management interventions. Work Stress 2009;23(1):1-23. Weiner BJ, Amick H, Lee SYD. Conceptualization and measurement of organizational readiness for change - A review of the literature in health services research and other fields. Medical Care Research and Review 2008 August;65(4):379-436. Nielsen K, Randall R, Albertsen K. Participants appraisals of process issues and the effects of stress management interventions. J Organ Behav 2007 August;28(6):793-810. Oeij PRA, Weizer NM, Elo A-L, Nielsen K, Vega S, Wetzstein A et al. Combating psychological risks in work organisations: Practice of interventions in Europe. In: McIntyre S, Houdmont J, editors. Occupational Health Psychology. European perspectives on research, education and practice.Castelo da Maia: Ismai Publishers; 2006. p. 233-63. Pejtersen JH, Bjørner JB, Hasle P. Determining minimally important score differences in scales of the Copenhagen Psychosocial Questionnaire. Scandinavian Journal of Public Health 2009;Supplement (In print). Crabtree BF, Miller WL. A template approach to text analysis: Developing and using codebooks. In: Crabtree BF, Miller WL, editors. Doing qualitative research.Newbury Park: CA: Sage; 1992. p. 93-109. Lipsey M, Cordray D. Evaluation methods for social intervention. Annual Review of Psychology 2000;51:345-75. Lipsey M. Key issues in intervention research: A program evaluation perspective. American Journal of Industrial Medicine 1996;29:298-302. Armstrong R, Waters E, Moore L, Riggs E, Cuervo LG, Lumbiganon P et al. Improving the reporting of public health intervention research: advancing TREND and CONSORT. Journal of Public Health 2008;19:1-7. Rousseau DM, Fried Y. Location, location, location: contextualizing organizational research. Journal of Organizational Behavior 2001;22:1-13. Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. The Lancet 2001;358 (August 11):483-8.

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Ole Henning Sørensen

Ole Henning Sørensen

Chefkonsulent

3916 5331

ohs@vfa.dk

Gå til profil