Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Formidlingsmøde om anbefalinger om rådgivning om smerter på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøforskere og -rådgivere har i det afsluttede PERMA-projekt samarbejdet om at udvikle anbefalinger til rådgivning om smerter i muskler og led på arbejdspladsen. Resultaterne fremlægges ved et formidlingsmøde tirsdag den 18. juni 2019.

Forskningsprojektet PERMA står for Praksis- og Evidensbaserede anbefalinger i Rådgivningen om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen. Det er et samarbejdsprojekt mellem Brancheforeningen for rådgivningsenheder (BAMR) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). PERMA er et 3-årigt forskningsprojekt, som blev igangsat i foråret 2016 med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Smerter i muskler og led skal forebygges

Formålet med PERMA-projektet har været at udvikle anbefalinger, som arbejdsmiljørådgivere kan benytte i deres arbejde med at forebygge og reducere muskelskeletbesvær på arbejdspladserne.

Det særlige ved PERMA-projektet har været, at arbejdsmiljørådgivere med varierende anciennitet og baggrund har spillet en central rolle gennem hele projektet. Med afsæt i deres praktiske erfaringer har arbejdsmiljørådgiverne udpeget, hvilke udfordringer i arbejdsmiljøet, som anbefalingerne skulle omfatte. Derudover har de også været med i selve udviklingen og justeringen af anbefalingerne. Kombinationen af evidensbaseret viden og viden fra arbejdsmiljørådgivernes praksis er dermed blevet omsat til PERMA-anbefalingerne.

Afslutningen af PERMA-projektet markeres med derfor med et formidlingsmøde om resultaterne af projektet

Tid, sted og tilmelding

På formidlingsmødet vil forskere og rådgivere fortælle om resultaterne af projektet og gennemgå anbefalingerne.

Program

14.00: Velkomst og introduktion ved professor Andreas Holtermann, NFA.

14.15: Oplæg om PERMA-projektet som en del af videngrundlaget for  arbejdsmiljørådgivning ved direktør Arne Helgesen, Arbejdsmiljørådgiverne.

14.30: Gennemgang af PERMA-projektet og de praktiske anbefalinger ved seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, NFA

15.30: Debat mellem forskere og publikum

15.50: Afslutning ved professor Andreas Holtermann, NFA.

16.00: Mødet slutter.

Yderligere oplysninger

Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, seniorforsker på NFA