Gå-hjem-møde på NFA om arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa

Hvordan ser det ud med arbejdsmiljøindsatsen i Europa og i Danmark? Det blev drøftet på NFA’s gå-hjem-møde mandag den 19. oktober 2015, hvor direktøren for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur var på besøg, og hvor NFA præsenterede danske data om håndtering af risici i arbejdsmiljøet.

På mødet præsenterede analysechef Elsa Bach indledningsvis NFA’s arbejdsmiljøovervågning med fokus på fremtidsperspektiverne og danske virksomheders arbejdsmiljøindsats 2012.

Herefter præsenterede analytiker Jesper Møller Pedersen ansattes vurdering af, hvordan deres arbejdsmiljø og helbred hænger sammen med arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats.

Slutteligt præsenterede direktør Christa Sedlatschek fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur de vigtigste konklusioner fra den europæiske virksomhedsundersøgelse ESENER-2. Resultaterne af undersøgelsen er baseret på svar fra knap 50.000 virksomheder i 36 lande og giver et omfattende indblik i, hvordan risici i arbejdsmiljøet håndteres på Europas arbejdspladser.

Se oplæggene på video og power points her

Introduktion og resultater fra undersøgelsen ”Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2012”, ved analysechef Elsa Bach, NFA.

Power point-præsentation

Tidsudvikling og kobling mellem medarbejdere og virksomheder, ved analytiker Jesper Møller, NFA.

Power point-præsentation

De vigtigste konklusioner fra den europæiske virksomhedsundersøgelse ESENER-2, ved Christa Sedlatschek fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur.

Power point-præsentation

Yderligere oplysninger

Seniorkonsulent Paul-Anker Lund, NFA.