Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17
Foto: Ældre kvinde og plejemedarbejder

Tydelig ledelsesstrategi letter indførsel af ny teknologi i ældreplejen

Oprettet den 18. dec 2017 - Af Hanna Sigga Madslund - Foto: Colourbox

Nye teknologier i ældreplejen skal lette de ansattes fysiske arbejdsmiljø og gøre de ældre mere selvhjulpne. Det fungerer bedst, når ledelsen har lagt en strategi, og når tidspres eller krav om effektivisering ikke overskygger teknologiernes positive kvaliteter, viser ny rapport.

Øget brug af nye teknologier som loftlifte, vend-let-senge og vaske-tørre-toiletter i ældreplejen anses for at være en måde at løse nogle af de problemer, som medarbejderne i ældreplejen oplever. Det kan for eksempel være et belastet fysisk arbejdsmiljø og mangel på ressourcer.

Meningen er, at ældre og handicappede borgere, som har behov for hjælp og pleje, kan blive mere selvhjulpne, og at plejepersonalets arbejdsmiljø forbedres, fordi teknologierne gør det lettere at udføre fysisk og psykisk belastende arbejdsopgaver. Spørgsmålet er, hvordan teknologien opleves af medarbejdere og ledere i ældreplejen.

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø satte sig derfor for at undersøge, hvordan teknologierne modtages og implementeres på plejehjemmene, og hvordan det påvirker plejepersonalets arbejdsmiljø og faglige identitet. Resultaterne af undersøgelser er udkommet i en NFA-rapport, som indeholder to hovedkonklusioner.

Ledelsesstrategi hjælper de ansatte

Den ene hovedkonklusion i rapporten er, at teknologierne fungerer ude på plejehjemmene, når ledelsen har lagt en strategi, og når der ikke er et tidspres.

-Når ledelsen har en veludviklet strategi for indførelsen af de nye teknologier, og denne strategi er koblet til kerneopgaven, det vil sige at passe de ældre, så går det godt med at få indført og brugt teknologierne i det daglige. Hvis strategien mangler, oplever medarbejderne ofte, at det er svært at komme i gang med at indføre og bruge den nye teknologi. I nogle tilfælde kan det faktisk føre til øget tidspres, og påvirke de ansattes oplevelse af mening i arbejdet negativt, siger postdoc Jeppe Ajslev fra NFA, som er hovedforfatter på rapporten.

Arbejdsmiljø og faglig identitet påvirkes positivt og negativt

Den anden hovedkonklusion i rapporten drejer sig om arbejdsmiljøet. Her konkluderer rapportens forfattere, at teknologierne aflaster medarbejderne, men godt kunne bruges i større omfang:

- Der er åbenlyse fordele ved at bruge teknologierne, når det gælder om at aflaste personalet i det fysiske arbejdsmiljø på plejehjemmene, men teknologierne kan blive udnyttet endnu bedre end de gør.  Det skyldes nogle organisatoriske forestillinger om teknologiernes effektivitet, der betyder, at teknologierne indføres for at få personalet til at arbejde hurtigere og arbejde alene. Dette øger samtidig behovet for koordinering med kollegaerne, siger Jeppe Ajslev.

Sociale menneskelige relationer giver mening i arbejdet

Når det drejer sig om de sociale relationer med de ældre og mulighederne for at bevare de ældres evner til at klare dagligdags gøremål så længe som muligt, kan teknologierne hjælpe:

-I mange tilfælde kan teknologierne styrke de ældres evner til at klare dagligdags gøremål. Samtidig anser medarbejderne de sociale, menneskelige relationer for at være en væsentlig del af den faglige identitet og det, der giver mening i arbejdet. I de tilfælde, hvor teknologierne ledsages af krav om øget effektivitet og tidspres, kan teknologierne i stedet komme til at ødelægge oplevelsen af mening i arbejdet, siger postdoc Jeppe Ajslev.

Han mener derfor, at det er afgørende at diskutere, hvilken rolle teknologierne skal spille i fremtiden i forhold til de sociale og menneskelige relationer i ældreplejen.

En overraskende positiv side af teknologierne er, ifølge Jeppe Ajslev, at de giver de ansatte nye idéer til, hvad teknologierne også kan bruges til i forhold til de ældre. Et eksempel er, at introduktionen af loftlift til forflytning af den ældre fra seng til stol, kunne udvides ved at liften rækker hele vejen til badeværelset. Ved at introducere én teknologi, bliver medarbejderne således i nogle tilfælde i stand til at identificere det næste potentielle skridt imod endnu bedre fysisk arbejdsmiljø.

Kort om rapporten

Rapporten er skrevet af tre forskere på NFA og bygger på gruppeinterview med:

  • 25 medarbejdere i ældreplejen.
  • 8 ledere og mellemledere i ældreplejen. 

Forskerne har undersøgt, hvordan teknologierne modtages og implementeres på plejehjemmene, og hvordan det påvirker plejepersonalets arbejdsmiljø og faglige identitet.

 

Læs hele rapporten

Ajslev JZN, Johansen HH og Poulsen OM. Nye teknologier i ældreplejen. Plejecentres implementering af velfærdsteknologier og teknologiernes betydninger for arbejdsmiljø og fagidentitet. 58 sider.  Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017.

Animationsvideoer til ældreplejen

På baggrund af rapportens resultater har NFA den 23. januar 2018 offentliggjort to animationsvideoer, der fokuserer på velfærdsteknologier som et vilkår og på hvordan man implementerer dem i ældreplejen.

Find videoerne på hjemmesiden om SOSU-forskningen på NFA.

Yderligere oplysninger

Postdoc Jeppe Ajslev, NFA.