Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Toksikologidatabaser for arbejdsmiljøet

Internettet er den hurtige vej til info om giftige stoffer i arbejdsmiljøet - ofte gratis. Denne side beskriver nogle af de bedste databaser på området.
Skriv til ksh@nfa.dk, hvis du støder på et dødt link eller kender andre gode steder på nettet. Din mail bliver værdsat!

Før du søger

I artiklen Kemi på arbejdet: Find toksikologien på internettet (Dansk Kemi nr. 1/2 - Februar 2016, 97. årgang) kan du hente tips og gode råd til, hvordan du får det bedste resultat ud af din søgning.

Emner: 

  • Identifikation af kemiske stoffer
  • Grænseværdier i forskellige lande
  • Klassificering af kemiske stoffer
  • Bibliografiske databaser
  • Omfattende reviews
  • Kortfattede oversigter
  • Specifikke helbredseffekter (reproduktionsskader, astma/allergi, kræft)

Diverse (fx. hudoptagelse og forbrug af kemikalier i de nordiske lande (SPIN))

Enhver søgning starter med utvetydig identifikation af det pågældende stofs identitet, fx v.hj.a. CAS-nummer, dvs. stoffets unikke nummer fra Chemical Abstracts Service. Søgninger ved hjælp af synonymer og handelsnavne resulterer kun i websider, der benytter det pågældende navn. HUSK på andre måder at tjekke, at dit CAS-nummer er korrekt, fx ved hjælp af fysisk-kemiske data.

Identifikation af kemiske stoffer 

ChemIDplus 
Minder om ChemFinder, men med andre, meget toksikologiske, links - fx til direkte søgning i TOXNET-databaser. Under "Full record" opsummeres bl.a. LD50-værdier. Mulighed for 3D-visning af kemisk struktur. 

Grænseværdier i arbejdsmiljøet fra forskellige lande

Grænseværdier for stoffer og materialer
Arbejdstilsynets grænseværdier for organiske opløsningsmidler (punkt 3.4.2) og stoffer og processer der anses for kræftfremkaldende (punkt 3.6). De resterende grænseværdier fremgår nu af forskellige bilag. Hos Arbejdstilsynet er der også adgang til onlineversioner af andre bekendtgørelser og vejledninger. 

Arbejdsmiljøgrænseværdier fra en lang række lande i hele verden
Det er svært at gennemskue, hvornår oversigten bliver opdateret.

Arbejdsmiljøgrænseværdier fra Holland 
Og fra en del andre europæiske lande. Sidstnævnte er baseret på grænseværdi-lister fra 2010/2011. Oversigten ser ud som om den bliver opdateret jævnligt, men Da værdierne kan have ændret sig, er det er altid en god idé at tjekke værdierne i de nyeste nationale lister.

De tyske MAK-værdier (maximale Arbeitsplatz-Konzentration) er tilgængelige, sammen med den underliggende, grundige dokumentation for at netop disse værdier er valgt. Sat af German Commission for the Investigation of Health Hazards of Chemical Compounds in the Work Area.

Google: Eksempel på CAS nummer søgning: Toluen 
Google er en stærk, generel søgemaskine og altså ikke specifik toksikologisk. Hvis CAS nummeret tastes ind kan man dog få gode resultater. Megen toksikologisk information søges dog bedst via databasernes egne søgefunktioner.

Klassificering af kemiske stoffer

Miljøstyrelsen: EU's liste over harmoniserede klassificeringer 
EU har fælles regler for, hvordan kemiske stoffer skal klassificeres og mærkes. EU's liste over harmoniserede klassificeringer rummer omkring 8.000 kemiske stoffer og stofgrupper, som er klassificeret efter disse regler. Stofferne er undersøgt og vurderet efter, hvor farlige de er med hensyn til brand- og eksplosionsfare, sundheden, m.v. Der er desuden adgang til mange andre "lister" over kemiske stoffer, fx listen over selvklassificering af farlige stoffer, over uønskede stoffer og effektlisten.

Bibliografiske databaser

TOXLINE Special 
Absolut nødvendig i toksikologiske søgninger. Søgning i referencer til publiceret viden, ofte med kort referat. Medtager toksikologiske sammenfatninger. TOXLINE søger i over 3 millioner referencer fra bl.a. Riskline, Biological Abstracts, NIOSH, Medline, International Pharmaceutical Abstracts og International Labor Office.

eChemPortal
ChemPortalen gør det muligt samtidig at søge på rapporter og datasæt ved kemisk navn og nummer, ved kemisk egenskab og ved GHS-klassificering. Output er links til samlinger af fare- og risikoplysninger, fx udarbejdet af statslige institutioner eller anerkendte internationale organisationer. Klassificering af kemiske stoffer fås, når de foreligger. eChemPortal oplyser også om eksponering og om brug kemiske stoffer.

PubMed 
Søger mellem millioner af artikler i tusinder af peer-reviewede biomedicinske videnskabelige tidsskrifter og on-linebøger, fra 1953. Inkluderer ikke toksikologiske sammenfatninger (monografier) som findes i RISKLINE. CAS-numre virker, men bedst for nyere studier - medtag evt. synonymer. Begræns dig evt. til oversigtsartikler ved at vælge: Limits > Publication Types > Review. Fokusér søgning med specifikke søgetermer, fx PubMed's egne termer (MeSH: Medical Subject Headings), som fx Occupational Exposure og Occupational Diseases. De fleste referencer viser en kort referat, så det kan vurderes, om artiklen er relevant at bestille hjem fra fx Det natur- og sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek.

Developmental and Reproductive Toxicology Database (DART) 
Søger blandt referencer om reproduktions- og fosterskader.

Omfattende reviews 

Agency for Toxic Substances and Disease Registry, ATSDR 
Toxicological Profiles, gennemgår på spørgsmål- og svar-form mange aspekter af flere end 250 kemikalier. Skrevet i ikke-teknisk sprog. Specielt følsomme befolkningsgrupper identificeres og det vurderes om det underliggende datagrundlag er tilstrækkeligt.

Den Nordiske Ekspertgruppe (NEG) 
Kriteriedokumenter for kemikalier til som Arbejdstilsynet i de nordiske lande benytter som videnskabelig basis til at fastsætte af arbejdshygiejniske grænseværdier. Tilgængelige i deres fulde længde under "Documents". Bruger du "Search"-funktionen, skal du tilbage til "Show all documents"-listen for at kunne downloade dokumentet.

Dutch Expert Committee on Occupational Standards, DECOS
Hollandske kriteriedokumenter for helbredsbaserede grænseværdier i arbejdsmiljøet. Fuld tilgængelighed, sammen med mange andre rapporter, om fx reproduktionsskader.

European Chemical Agency 
Information om kemikalier, fra de omfattende Risk Assessment Reports (RAR) til de kortere IUCLID data sheets, samt om mærkning og klassifikation. Indtast CAS-nummer, og, på den resulterende side, klik på det understregede #EC - og få adgang til filerne. [fra EU].

Hazardous Substances Data Bank, HSDB 
Optegnelser for >4.500 potentielt helbredsskadelige kemikalier. Informationen stammer fra et bredt udvalg af kildemateriale, med tydelig henvisning. Indholdet vurderes af eksperter. Systematisk ordnet i 15 underområder, herunder human health effects, emergency medical treatment og animal toxicity studies.

INCHEM 
Adgang til omfattende peer-reviewede toksikologiske rapporter, fx Environmental Health Criteria monographs (EHC), Concise International Chemical Assessment Document (CICADS) og International Agency for Research on Cancer (IARC) Summaries and Evaluations.

Integrated Risk Information System, IRIS 
Monografier for mere end 500 stoffer. Fokus på udledning af grænseværdier for kemisk eksponering, hvorunder helbredseffekter ikke antages at forekomme. Indholdet er vurderet af eksperter.

National Toxicology Program, NTP 
Undersøger stoffer for mange helbredseffekter, fx generel giftighed, kræft/mutagenicitet, effekter på immunsystemet samt reproduktionsskader. Søg på CAS-nummer.

Kortfattede oversigter 

GESTIS Substance Database
Indeholder information om mange forhold af betydning for sikkert arbejde med kemikalier:

  • sikker håndtering
  • helbredseffekter
  • førstehjælp
  • vigtige fysisk-kemiske egenskaber
  • klassifikation.

Opdateres jævnligt, af IFA, Institute for Occupational Safety and Health of the German Social Accident Insurance. 

Hazardous Substance Fact Sheets 
Pædagogisk udformede oversigter for 1.500 stoffer. Resultat af "Right to know act", der pålægger virksomhederne at oplyse de ansatte om helbredsskadelige kemikalier. Oversigterne hælder til den forsigtige side, så også mindre kendte effekter medtages.

InternationalChemical Safety Cards, ICSCs
Summerer essentiel information om helbredseffekter og sikkerhed. Skrevet til de, der anvender stofferne på arbejdspladsen.

Registry of Toxic Effects of Chemical Substances, RTECS (betalingsdatabase)
RTECS' over 130.000 filer inkluderer meget korte referencer til publikationer om effekter i både mennesker og dyr, med fokus på akut toksicitet, irritation, mutagenicitet og reproduktionsskader. Der er også angivelse af LD50, LC50 m.v. Kvaliteten af referencerne er ikke kvalitetsvurderet.

VWR Scientific Products 
Giver adgang til mere end 3.000 produktdatablade på dansk.

Where to find MSDS on the Internet 
Links til over 100 sites på nettet med produktdatablade.

Specifikke helbredseffekter

Specifikke helbredseffekter har ofte deres eget afsnit i de omfattende reviews, der er link til ovenfor, fx kræft eller reproduktionsskader. Nogle databaser behandler dog udelukkende specifikke helbredseffekter:

Reproduktionsskader

"Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet", AMI-rapport
Gennemgår >150 stoffer i arbejdsmiljøet for skader på reproduktion. Rapporten vurderer, ved hvilket dosisniveau der forekommer effekter, og hvor veldokumenteret effekten er. (Af Hass, Jakobsen, Brandorff, Jelnes og Petersen, 1990).

Developmental and Reproductive Toxicology Database (DART) 
Er en bibliografisk database med fokus på reproduktion og fosterskader. Databasen indeholder referencer til mere end 200.000 publikationer.

National Toxicology Program, NTP  
undersøger stoffer for effekter på fertilitet og fosterudvikling. Søg på CAS-nummer.

Dutch Expert Committee on Occupational Standards, DECOS
Hollandske kriteriedokumenter for helbredsbaserede grænseværdier i arbejdsmiljøet. Fuld tilgængelighed, sammen med mange andre rapporter, om fx reproduktionsskader. Desværre findes siden ikke længere på engelsk, så søg via CAS-nummer.

Reprotox 
Består af resumeer af reproduktionsskadelige virkninger af kemikalier, lægemidler og fx støj. Resumeerne er baseret på humane, dyre- og in vitro-data og dækker hele reproduktionen inkl. fertilitet og laktation. Desværre er Reprotox ikke gratis - der skal betales før basen kan benyttes.

Astma allergi

National Toxicology Program, NTP  
Undersøger stoffer for effekter på immunsystemet. Søg på CAS-nummer.

Kræft og genotoksicitet

Genetic toxicology (GENE-TOX) 
Giver oversigtsdata for genotoksicitet (mutagenicitet) for over 3.000 kemikalier. Oversigten er resultatet af eksperters gennemgang af den videnskabelige litteratur.

Chemical Carcinogenesis Research Information System (CCRIS) 
Giver oversigtsdata for over 8.000 kemikalier for mutagene og karcinogene effekter, samt tumor promotion og inhibition. Data stammer dels fra originalartikler, dels fra specielle kilder, herunder rapporter fra US National Cancer Institute.

The Carcinogenic Potency Project 
Giver potensen i TD50 for 1.500 kemikalier baseret på 6000 kroniske studier i dyr, m. overordnet beskrivelse af forsøgsdesign.

International Agency for Research on Cancer (IARC) 
Evaluerer stoffer for kræftfremkaldende virkning. Monografierne beskriver desuden stoffernes anvendelse og human eksponering, og specifik beskrivelse af reproduktionsskader. Monografierne kan downloades.

National Toxicology Program, NTP
Undersøger stoffer for kræftfremkaldende og mutagen virkning. Søg på CAS-nummer.

Diverse
 

Hudoptagelse af kemikalier 

EDETOX (Evaluations and Predictions of Dermal Absorption of Toxic Chemicals)
indeholder data om hudoptagelse af kemikalier, der er beskrevet i flere end 2.400 videnskabelige in vivo og in vitro studier. Databasen blev afsluttet i 2005.

Forbrug af kemikalier 

SPIN (Substances in Preparations in the Nordic Countries) 
indeholder oplysninger om brug og mængder af stoffer i Norden. Nordisk lovgivning kræver at producenter og importører af kemikalier anmelder information om kvantitet, funktion, industritype, klassifikation og sammensætning af kemiske produkter. SPIN indeholder informationer om >20.000 stoffer. Antal af produkter samt årligt volumen gives i total, sammen med fordeling på brugskategorier for produkttyper og industritype. (Tryk på "Guide" for brugsanvisning).

Links til links 

Hardin Library for the Health Sciences 
Links til lister over links. Det tjekkes jævnligt, at links er aktive - døde links slettes. Alle lister er ordnet i medicinske emneområder - prøv fx Occupational Health, Poisoning eller Toxicology.

Links mellem job og kemisk udsættelse

Haz-Map er en database designet til at forbinde jobtype med skadelige arbejdsopgaver. Flere end 1.100 kemiske og biologiske påvirkninger i databasen er forbundet til industrielle processer og aktiviteter.