Danmark kan lære af Sveriges tilgang til sikkerhed for tømrerlærlinge

Svenskerne er bedre til at undgå arbejdsulykker end danskerne. Opgørelser viser, at der i Danmark bliver anmeldt cirka dobbelt så mange arbejdsulykker per 1.000 beskæftigede som i Sverige, og i bygge- og anlægsbranchen fylder især de unge mænd en del i ulykkesstatistikken.

Et stort dansk-svensk studie med fokus på netop denne branche har undersøgt, hvad der kan være årsager til den store forskel. En af forklaringerne kan ligge i samarbejdet mellem skole og praktik, når de unge uddanner sig til tømrer, fortæller antropolog og forsker Regine Grytnes fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning. Hun har i projektet interviewet en række unge på danske og svenske erhvervsskoler.

- Noget tyder på, at det er samspillet mellem erhvervsskole og praktikplads, der gør forskellen for de unges oplevelse af sikkerhed, siger hun.

Lærerne holder opsyn

I Sverige udvælger erhvervsskolen praktikpladserne, og de to instanser deler ansvaret for de unges arbejdsmiljø og sikkerhed. Lærerne kommer ud på virksomhederne, mens eleverne er i praktik, og hvis de oplever en sikkerhedsbrist, tager de fat i virksomhedens ledelse eller kan helt fjerne eleven, hvis de finder det nødvendigt, forklarer Regine Grytnes

I Danmark skal de unge selv finde en praktikvirksomhed, hvor de bliver ansat som lærlinge. Det er arbejdspladsen, der har ansvar for deres arbejdsmiljø og sikkerhed, og der er ingen lærerbesøg.

- Der en stærkere opdeling mellem praktik og skole i Danmark, og her kan arbejdsmiljøet blive lidt klemt. Vi siger ikke, at danske virksomheder er dårligere end svenske, men vi kan se, at der er færre ulykker i de svenske. En af årsagerne kan være, at der i Sverige er en tendens til, at virksomheder, som præsterer dårligt på lærlingesikkerhed, vil blive valgt fra, fordi lærerne holder opsyn. I Danmark er der mangel på lærepladser, så for at få en læreplads vil man være mere tilbøjelig til at acceptere tingene, som de er på virksomheden, siger Regine Grytnes.

Hun fortæller, at mens både de svenske og de danske lærlinge i interviewene finder det vigtigt at sige fra, når noget føles forkert eller usikkert, udtrykker de danske lærlinge en større loyalitet over for praktikpladsens politikker:

- De stiller sig mere på virksomhedens side og siger for eksempel, at de godt kan forstå, at det kan være for dyrt for virksomheden at købe noget bestemt sikkerhedsudstyr.

Regine Grytnes understreger, at erhvervsskolerne i de to lande har samme niveau af viden om arbejdsmiljø og sikkerhed. Forskellen ligger ifølge forskerne i højere grad i forståelsen af, hvor ansvaret for lærlingenes sikkerhed ligger.

- I Danmark udtrykker lærlingene, at det er deres eget ansvar at passe på sig selv. De kan spørge lærerne om regler og love, men lærerne kan ikke gøre så meget, mens lærlingene er i praktik. I Sverige går de unge under betegnelsen ’elever’, og de fortæller, at de kan få hjælp af deres lærere, mens de er i praktik. Man kan sige, at der i højere grad bliver bygget et beskyttende stillads om dem.

Virksomheder vil gerne samarbejde med skolen

Et nyt dansk pilotprojekt ved navn ’Sikre praktikvirksomheder’ har testet en arbejdsmiljøindsats med det formål at forbedre sikkerhedsniveauet i bygge- og anlægsvirksomheder med lærlinge. Projektet er blandt andet inspireret af den svenske tilgang, fortæller Regine Grytnes.

- Vi byggede ind, at en lærer fra erhvervsskolen var arbejdsmiljøkonsulent og kom ud i virksomhederne. Her lavede læreren sammen med mesteren en kortlægning af virksomhedens sikkerhedsniveau i forhold til lærlinge. Så blev der lavet en guide med fokusområder til virksomheden og sat en proces i gang, og efter cirka tre måneder kom læreren igen for at følge op, siger Regine Grytnes.

Resultatet var, at sikkerhedsniveauet på praktikvirksomhederne blev bedre, og samtidig fandt forskerne, at virksomhederne var glade for at deltage og fremhævede samarbejdet med erhvervsskolelæreren om lærlingens arbejdsmiljø positivt.

- Vi spurgte, om de kunne tænke sig andre konsulenter, men de ville helst have lærerne, fordi de følte, at de manglede kontakt til skolen og mere viden om lærlingenes kunnen, når de begyndte i praktik, forklarer Regine Grytnes og uddyber:

- Resultaterne tyder på, at det kan have en gavnlig virkning, hvis man kan hjælpe virksomhederne med tiltag, som er hensigtsmæssige for lærlingen – det kan for eksempel være at lave en APV – samt få en snak om, hvordan det går undervejs.

Forskerne håber nu at kunne udføre et lignende projekt i større skala for at kunne afgøre i hvilken grad, man kan forbedre lærlinges arbejdsmiljø og sikkerhed ved at fokusere på praktikpladsen. Og der er uden tvivl behov for en sådan indsats. I pilotprojektet har forskerne nemlig også undersøgt, hvor mange af lærlingene, der havde været udsat for en mindre eller større arbejdsulykke inden for de første tre måneder – fra mindre snitskader til fald fra stilladser – og det gjaldt cirka 9 ud af 10 af de unge i kontrolgruppen.

Links:

Læs rapporten Arbejdsulykker i Danmark og Sverige - Identificering af virkemidler og strategier, der kan overføres fra Sverige til Danmark

Læs rapporten ’Sikre praktikpladser'