Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17
Brandslukning stråtægt hus Colourbox

Røgdykkerudstyr beskytter brandfolk mod indånding af partikler

Oprettet den 5. nov 2018 - Af Kirsten Rydahl - Foto: Colourbox

Brandfolk er beskyttet mod at indånde partikler fra røgen, når de har røgdykkerudstyr på, men de er ikke beskyttede godt nok mod at få sod på huden i forbindelse med brandslukning. Det viser ny forskning. Resultaterne stemmer godt overens med en tidligere undersøgelse af værnepligtige under uddannelse til røgdykkere.

Danske brandfolk risikerer at blive udsat for mange forskellige kemiske stoffer og forbindelser, når de bliver kaldt ud til en brand. Nogle af stofferne kan være skadelige at indånde eller få på huden. Derfor anvender brandfolkene røgdykkerudstyr, der beskytter dem mod at blive udsat for partikler og sod, når de udfører slukningsarbejde.

Der har imidlertid manglet viden om, hvor godt udstyret beskytter brandfolk mod de helbredsrisici, de bliver udsat for i forbindelse med brandslukningen. Det har en gruppe forskere undersøgt i Biobrand-projektet.

Forskerne fulgte med 22 brandfolk på udrykning fordelt over tre døgnvagter på en brandstation i Hovedstadsområdet. Derudover indsamlede forskerne biologiske prøver fra brandfolkene før og efter døgnvagten.

Sod på huden og tjærestoffer i urinen

Resultaterne fra undersøgelsen viser blandt andet, at røgdykkerudstyret beskyttede brandfolkene mod at indånde partikler under slukningsarbejdet. Efter brandslukningen blev brandfolkene imidlertid udsat for partikler, når de tog røgdykkerudstyret af i såkaldte ’sikre zoner’.

Derudover undersøgte forskerne, om brandfolkene blev udsat for sod og tjærestoffer på arbejdet.

- Indholdet af tjærestoffer på brandfolkenes hud og i deres urin svarede nogenlunde til de niveauer, vi tidligere har fundet hos værnepligtige, som gennemgår uddannelsen som røgdykkere. Samtidig kan vi se, at brandfolkene har et højere indhold af tjærestoffer i urinen sammenlignet med det niveau, der tidligere er målt hos danske buschauffører og postbude, siger professor Ulla Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

- Det tyder derfor på, at brandfolkene bliver udsat for sod og tjærestoffer i forbindelse med deres arbejde.

Biomarkør for hjertekarsygdom forhøjet

Forskerne har også undersøgt forekomsten af en række biomarkører for kræft og hjertekarsygdom hos brandfolkene. Resultaterne viser, at en ud af fire målte biomarkører for risiko for hjertekarsygdom var forhøjet efter døgnvagten sammenlignet med før døgnvagten.

Flere undersøgelser understøtter hinanden

Resultaterne fra denne undersøgelse stemmer godt overens med resultaterne fra flere andre nye undersøgelser. Det drejer sig blandt andet om

  • en tilsvarende undersøgelse blandt værnepligtige på røgdykkerkursus, som NFA offentliggjorde i oktober 2017.
  • en undersøgelse udført af Kræftens Bekæmpelse og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor de har set på forekomsten af hjertekarsygdom blandt brandfolk gennem projektet Epibrand. Resultaterne blev offentliggjort i 2017 og viser, at danske brandfolk har øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom sammenlignet med en stikprøve af danske lønmodtagere.
  • en helt ny canadisk undersøgelse, hvor forskere har fulgt brandfolk på udrykning og fundet, at mængden af tjærestoffer i urinen var højere efter udrykning end før, og at brandfolkene havde et højere indhold af tjærestoffer i urinen sammenlignet med kontoransatte.

Baggrunden for undersøgelsen

I 2013 iværksatte den daværende beskæftigelsesminister to forskningsprojekter, som skulle afdække brandfolks mulige risici ved arbejdet.

  • Epibrand skulle belyse forekomsten af kræft og hjertekarsygdom hos danske brandfolk. Projektet blev gennemført af forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
  • Biobrand skulle afklare, om danske brandfolk bliver udsat for partikler og sod i arbejdsmiljøet, når de anvender røgdykkerudstyr under arbejdet. Dette blev undersøgt i to delprojekter hhv. blandt værnepligtige på røgdykkerkursus og blandt professionelle brandfolk på vagt.

Projektet blev gennemført af forskere fra dansk Center for Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (projektleder), Københavns Universitet, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Teknologisk Institut.

Aftale om brandfolks arbejdsmiljø

Resultaterne fra Biobrand er mundet ud i en ny politisk aftale, som Beskæftigelsesministeren offentliggjorde i en pressemeddelelse den 13. september 2018. Aftalen skal sikre, at brandfolks udsættelse for tjærestoffer i røg, partikler og sod i forbindelse med deres arbejde minimeres så meget som muligt.

Partierne bag aftalen er enige om, at der skal sættes ind på tre områder i forhold til hygiejnen:

  • En styrket tilsynsindsats med målrettet tilsyn med hygiejneprocedurer og den konkrete håndtering af forurenet materiale efter brandslukning
  • Styrket kommunikation om hygiejnereglerne og opdatering af tilsynsunderstøttende materialer
  • Opfordring til ny forskning, som blandt andet skal afdække interventioner, der kan mindske påvirkningen fra sod mv.

Læs pressemeddelelsen ’Bedre hygiejne skal forbedre brandmænds arbejdsmiljø’ og den politiske aftale.

Læs den videnskabelige artikel

Andersen MHG, Saber AT, Pedersen JE m.fl. Assessment of polycyclic aromatic hydrocarbon exposure, lung function, systemic inflammation, and genotoxicity in peripheral blood mononuclear cells from firefighters before and after a work shift. Environmental and Molecular Mutagenesis 2018; 59(6):539-548. DOI: doi.org/10.1002/em.22193.

Artiklen er frit tilgængelig (open access).

Læs omtale af tidligere offentliggjorte resultater for værnepligtige

Yderligere oplysninger

Professor Ulla Vogel, NFA