Sosu’ers arbejdsmiljø i ældreplejen: Et ergonomisk paradoks?

Oprettet den 17. dec 2018 - Af Hanna Sigga Madslund - Foto: Colourbox

Sosu’er, der arbejder på plejehjem i Danmark, bruger tekniske hjælpemidler i størstedelen af alle forflytninger af borgere, hvor der er behov for det. Det er en vigtig milepæl i arbejdsmiljøarbejdet i ældreplejen herhjemme. Samtidig rapporterer et stigende antal sosu’er på plejehjem om smerter i kroppen. Det ligner et ergonomisk paradoks.

Arbejdsmiljøet blandt social og sundhedsassistenter og -hjælpere – i daglig tale sosu’er – er på en gang både givende og krævende. På den ene side oplever mange sosu’er engagement og mening i arbejdet. På den anden side indebærer arbejdet en lang række forflytninger af ældre eller syge, og de kommer ofte i situationer med borgere og pårørende, der stiller høje følelsesmæssige krav til de ansatte, som fx at skulle håndtere sorg eller vrede, negative handlinger eller uønsket seksuel opmærksomhed fra fx demente.

Mange oplever at være begrænset i arbejdet pga. smerter, som genspejles i det høje sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Desuden er forekomsten af depressive symptomer  lidt højere end gennemsnittet blandt beskæftigede. Det viser nogle af tallene fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016.

Samtidigt er der i stigende grad brug for sosu’er, både herhjemme og i Europa. Befolkningerne i de europæiske lande bliver nemlig stadig ældre, og der bliver derfor også stadigt flere, som får brug for pleje i fremtiden. Af den grund er det afgørende, at sosu’ernes arbejdsmiljø er indrettet, så de har mulighed, evne og lyst til at blive i jobbet i gennem et langt arbejdsliv.

Forskning i sosu’ers arbejdsmiljø i 15 år

På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har man forsket i arbejdsmiljøet blandt sosu’er i de seneste 15 år. Forskningen har resulteret i en omfattende viden om sosu’ernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og har også givet anledning til udvikling af en række værktøjer til forbedring af arbejdsmiljøet i ældreplejen, fx i form af pjecer, videoer og tjeklister, som kan downloades frit fra NFA’s hjemmeside, nfa.dk.

En ting er dog vigtig at huske: Ikke alle sosu’er eller deres arbejdsmiljøforhold kan slås over en kam. For der er forskel på sosu’erne, deres uddannelsesbaggrund og opgaver, og der er forskel på, hvilken arbejdsplads de er på, og om de er ansat i ældreplejen, hjemmeplejen, på hospitaler eller på andre institutioner, som fx bosteder.

Ser man på nogle af de nyeste studier, som NFA har været involveret i om sosu’ernes fysiske arbejdsmiljø,viser de bl.a.,at der er stor forskel på, hvor meget sosu’er bruger tekniske hjælpemidler til forflytninger. Og det er afgørende, da man ved, at mange daglige, manuelle løft er en væsentlig årsag til den høje forekomst af smerter og rygskader blandt sundhedspersonale i Danmark.

Undersøgelse af forflytninger på 20 plejehjem

I det ene af disse nyere studier har forskerne foretaget mere end 4.000 direkte arbejdspladsobservationer på 20 plejehjem, hvilket gør studiet til et af verdens største på feltet. Ud over de mange observationer anvendte forskerne flere andre metoder til at kortlægge arbejdsmiljøet på. De fik alle ledere og mere end 500 medarbejdere til at svare på spørgeskemaer, og medarbejderne fik ydermere målt deres fysiske krav i arbejdet med bevægelsessensorer samt svarede på sms’er hver måned i et helt år. 

Forskerne kunne ud fra deres resultater konkludere, at sosu’er, der arbejder på plejehjem i Danmark, bruger tekniske hjælpemidler i størstedelen af alle forflytninger af borgere, hvor der er behov for det, dvs. både ved løft og i situationer, hvor man vender eller hjælper med at sætte borgeren til rette i fx en seng eller stol. Kigger man derimod kun på de situationer, hvor der alene er tale om løft, sker det stort set aldrig uden brug af tekniske hjælpemidler.

- Vi kan se, at det er lykkedes at implementere brugen af hjælpemidler i meget stort omfang i ældreplejen herhjemme. Det er rigtigt godt for sosu’erne, og det er en vigtig milepæl indenfor arbejdsmiljøet i ældreplejen, siger forsker Kristina Karstad NFA, som har skrevet en ph.d.-afhandling om dette projekt og efterfølgende arbejder på at samle og formidle alle resultaterne til branchen.

Stadig høj forekomst af smerter blandt sosu’er i ældreplejen

Men samtidig har forskerne bag projektet fundet ud af, at andelen af sosu’er i ældreplejen, der rapporterer at have smerter og ondt i kroppen, stadig er meget høj. Det kan derfor opfattes som et ”ergonomisk paradoks”, fordi det både er lykkedes at implementere mange ergonomiske hjælpemidler i ældreplejen, og samtidig ikke er lykkedes at nedbringe den høje andel sosu’er med smerter.

Men der kan være en god forklaring på de modstridende resultater:

-Det umiddelbart paradoksale, som kan tyde på, at flere hjælpemidler ikke forebygger, men ligefrem fører til flere smerter, kan give mening. Det kan forklares ved, at det gode ergonomiske arbejdsmiljø, hvor man i høj grad bruger hjælpemidler og undgår tunge løft og forflytninger, kan medføre, at flere medarbejdere med smerter og ondt i kroppen kan fastholdes i arbejdet frem for at være sygemeldte, skifte til andre brancher eller gå tidligt på pension. Det forklarer professor Andreas Holtermann, NFA, som har været en af to projektledere på det store observationsstudie.
Al erfaring viser dog, at forbedringerne af arbejdsmiljøet ikke kommer af sig selv:

- Vi skal fortsætte det gode arbejde med at understøtte brugen af hjælpemidler til forflytninger. På plejehjemmene er hjælpemidler til forflytning af borgere i dag blevet let tilgængelige stort set alle steder, og vi ser, de bliver brugt i stor stil. Men det forekommer dog stadig, at de står ubrugte hen i situationer, hvor de burde være taget i brug. Det kan der være mange årsager til, siger Kristina Karstad, som nu følger resultaterne op i et nyt studie. Her vil hun bl.a. undersøge, hvilke faktorer i både organisationen, ledelsen, på team og -individniveau, der har betydning for, om man bruger hjælpemidler.

Hvad der er lykkedes i ældreplejen, ser dog ikke ud til at forekomme på hospitalerne, hvor man dagligt foretager mange manuelle forflytninger af patienter. I dette temanyhedsbrev om sosu’ers arbejdsmiljø kan både læse om det nye projekt og om, hvad der eventuelt kan gøres bedre på hospitalerne.(se linket nederst).

Fagligt Træf 2018 med fokus på forflytninger

Forskere fra NFA deltog på Fagligt Fælles Træf 2018 i Nyborg Strand, som er BFA Velfærds årlige møde om forflytninger. Her deltog forskerne igen i år med oplæg og workshops, hvor meningen i høj grad var at lægge op til dialog mellem forskning og praksis. For forskerne på NFA er det nemlig afgørende at få input fra de medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter, der til daglig står med udfordringerne ude på arbejdspladserne for at kunne forske i de rette emner og følge op med resultater, der kan bruges i det daglige arbejde.

Læs mere på BFA Velfærds hjemmeside om forflytninger.

   

Fakta om observationsstudiet DOSES

Det store observationsstudie hedder ’Betydning af fysisk arbejdseksponering og psykosocialt arbejdsmiljø’ (forkortet DOSES). Denne artikel omhandler primært det fysiske arbejdsmiljø, mens andre forskere er i gang med at følge op på den psykosociale del af DOSES-projektet. DOSES er udført i et samarbejde mellem

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Syddansk Universitet
  • University College Cork, Irland
  • Erasmus University Medical Centre, Holland
  • Københavns Universitet

Læs den videnskabelige artikel og ph.d.-afhandling om DOSES

Karstad K, Jørgensen AFB, Greiner BA, Burdorf A, Søgaard K, Rugulies R, Holtermann A. Danish Observational Study of Eldercare work and musculoskeletal disorderS (DOSES): a prospective study at 20 nursing homes in Denmark. BMJ Open 2018;8:e019670. doi:10.1136/bmjopen-2017-019670

Karstad K. Workplace observations on resident handling and low back pain among eldercare workers. PhD thesis, Submitted in September 2017. Department  of  Sports  Science  and  Clinical  Biomechanics,  University  of  Southern Denmark, Denmark and National Research Center for the Working Environment, Copenhagen.

Yderligere oplysninger

Professor og projektleder Andreas Holtermann eller forsker Kristina Karstad, begge fra NFA.

NFA’s temanyhedsbrev om sosu’ers arbejdsmiljø

Ovenstående artikel er første artikel i NFA’s temanyhedsbrev om sosu’ers arbejdsmiljø, som blev udsendt den 17. december 2018.