Ældre kan lokkes med godt arbejdsmiljø

Der er mange, der gerne vil have, at ældre medarbejdere bliver længere tid på arbejdsmarkedet i en tid, hvor konjunkturen er høj, ledigheden lav og gennemsnitsalderen stigende.

Trygfonden har derfor finansieret forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der bl.a. skal afdække, hvilke forhold der er afgørende for henholdsvis tidlig og sen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Samtidig har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, leveret en række rapporter til regeringens Seniortænketank om samme emne.

Mange kan ikke holde til det

I februar 2019 udgav VIVE en rapport, der kunne fortælle, at: ”Ældre trækker sig markant senere tilbage fra arbejdsmarkedet i dag, end de gjorde for 20 år siden.” En del af forklaringen er en række reformer, som netop har til hensigt at holde de ældre på arbejdsmarkedet i længere tid. Men det ser også ud til, at helbredet er blevet bedre hos de ældste medarbejdere. Således skriver VIVE:

- For 20 år siden var dårligt helbred den største enkeltstående grund til, at danske ældre holdt op med at arbejde. I 1997 stoppede 36 procent på grund af dårligt helbred, mens det i 2017 var 23 procent.

Noget tyder altså på, at flere ældre kan arbejde i længere tid end tidligere. Men seniorforsker Mona Larsen fra VIVE fremhæver, at nok er der i alt færre, der går tidligt på pension pga. helbredet:

- Men blandt dem, der går tidligt, er der stadig 40 pct., der angiver helbredet som årsagen. Så der er stadig grund til at sætte ind mod fysisk nedslidning, hvis vi vil have, at folk skal være i stand til at arbejde i flere år, og vi skal sætte ind tidligt, siger hun og fortsætter:

- Det burde jo slet ikke være sådan, at folk blev syge eller slidt ned af at passe deres arbejde.

Svært at trappe ned i praksis

Af en rapport udarbejdet for SeniorArbejdsliv fra december 2018 fremgår det, at fleksibilitet i arbejdstid og -opgaver er et vigtigt parameter for at fastholde ældre medarbejdere. Det handler om, at de kan skære ned på timetallet og få andre opgaver, når kroppen værker for meget. Men det er svært at efterleve i praksis, siger arbejdsmiljøforsker og ph.d. Karen Albertsen fra konsulentfirmaet TeamArbejdsliv, der har udarbejdet rapporten.

- Hvis man er på en lille håndværkervirksomhed med 3-4 ansatte, er der måske ikke så mange andre opgaver at løse. Og det er heller ikke alle, der har evnerne eller lysten til fx at blive sat bag et skrivebord for at løse administrative opgaver. Og mht. til timerne kan det også være svært at være fleksibel, hvis der fx er en vagtplan, der skal gå op.

Vil gerne blive, hvis der er gode forhold

Hvis arbejdspladserne skal have arbejdskraft nok i fremtiden, er de nødt til at holde på seniorerne.

Derfor har mange virksomheder vedtaget senior- eller livsfasepolitikker, der har til hensigt at tilgodese seniorerne og har deciderede seniorordninger.

Men det er ikke altid nok. Når man nærmer sig pensionsalderen, bliver mange arbejdstagere særligt opmærksomme på, hvad jobbet gør ved dem eller giver dem. Glæder man sig til at komme væk, eller er der kvaliteter ved arbejdet, man gerne vil beholde: identitet, faglighed, det sociale etc.

Det gælder på tværs af brancher og sektorer. Det kan være den selvstændige, der lægger meget identitet i at være netop selvstændig, buschaufføren, der holder af kundekontakten, og derfor bliver ved med at køre et par ture om ugen, eller industriarbejderen, der vil savne kammeratskabet blandt kollegaerne.

Og så vil vi alle gerne føle, at der er brug for os på arbejdspladsen:

- Et begreb som ’anerkendelse’ betyder rigtig meget, når ældre medarbejdere skal vælge, om de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller ej, fortæller Karen Albertsen.

- Det er jo almenmenneskeligt, at man gerne vil mærke, at der er behov for én. At man vil mangle, når man er væk. Sådan har de fleste af os det nok, men hos seniorerne bliver det særlig vigtigt, fordi mange af dem har et valg: Skal de gå eller blive?

Det er især kvinderne, der reagerer på arbejdsforholdene. De arbejder længere, hvis de har lyst til det, men trækker sig også tidligt, hvis arbejdsforholdene er dårlige, forklarer Mona Larsen:

- For 15-20 år siden var det overordnede billede sådan, at kvinderne trak sig tidligt tilbage uanset hvad, hvis de havde råd, mens mændene kunne lokkes til at blive. Nu er det sådan – groft sagt – at mændene bliver uanset hvad, hvis de kan holde til det, mens kvinderne kan lokkes til at blive.

Generelt tyder tallene altså på, at arbejdstagere med attraktive arbejdsvilkår fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen. Og de gør det, fordi de har lyst – ikke fordi de er nødt til det.

- Der er derfor et stort potentiale i at holde på de sunde og raske medarbejdere ved at sørge for attraktive vilkår. Ved at lytte og anerkende. Man kommer langt ved blot at sige: ’Vi håber, du bliver ved’, siger Mona Larsen.

Læs eventuelt

• Poulsen OM. ’Notat vedr. sammenstilling af dansk viden om Arbejdsmiljøets betydning for fastholdelse af ældre arbejdstagere’, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), 2017.
• Larsen M & Amilon A. Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2019.
• Larsen M, Amilon A & Larsen MR. I beskæftigelse efter pensionsalderen, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2019
• Amilon A & Larsen M. Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2019.

• Albertsen K, Gensby U & Pedersen F. Seniorarbejdsliv – i et praksisperspektiv, SeniorArbejdsLiv, 2018.

Temanyhedsbrev om arbejdsmiljø og fastholdelse af seniorer

Ovenstående artikel er en del af NFA's temanyhedsbrev om arbejdsmiljø og fastholdelse af seniorer.

Læs hele temanyhedsbrevet her.