Frisør vasker hår på kunde

AH-undersøgelsen er en vigtig kilde til viden om arbejdsmiljøet

Oprettet den 3. okt 2019

Undersøgelsen `Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark´ er en central kilde til viden om danskernes arbejdsmiljø og helbred. Data stilles gratis til rådighed som ”åbne data” via NFA’s hjemmeside og forskerordningen på Danmarks Statistik.

NFA understøtter ’Open Science’ om deling af data og resultater og giver alle lige adgang til data, når data er indsamlet og hovedresultaterne er offentliggjort. Desuden publicerer NFA størstedelen af sine forskningsresultater som ’Open Access’, sådan at alle har let og gratis adgang til fuldtekstudgaver af de videnskabelige artikler.

Siden offentliggørelsen af `Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2018´ har forsknings- og analysechef Peter Linde på NFA fremsendt omkring 10 underskrevne aftaler, som giver universiteter, ministerier og arbejdsmarkedets parter adgang til at anvende AH-data i deres forskning og analyser. Og han sætter gerne sin underskrift på flere aftaler.

- AH-undersøgelserne er store, nationale undersøgelser med nu tilsammen over 100.000 respondenter, der udgør et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere. Jo flere, der anvender AH-data, desto mere viden om danskernes arbejdsmiljø fås for de penge, der er brugt på at indsamle dem.

Aftalen mellem NFA og en anden bruger af data skal blandt andet sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at brugeren alene har ansvaret for sine analyser og fortolkning af resultaterne. Derudover forpligter brugeren sig også til at udlevere oplysninger til andre om, hvordan de har anvendt data. 

Her følger eksempler på brug af data fra AH-undersøgelsen:

AH-data er guf for talnørder

Esben Anton Schultz er cand.polit., ph.d. og partner i det samfundsøkonomiske konsulenthus Højbjerre Brauer Schultz, der har specialiseret sig i at gennemføre forsknings- og evidensbaserede analyser inden for blandt andet beskæftigelsesområdet. Han ser AH-undersøgelsen som en vigtig kilde til viden om arbejdsmiljøet.

- AH-undersøgelsen indsamler systematiske data om helt centrale forhold på det danske arbejdsmarked, som vi ellers ikke ville have haft. Derfor er den vigtig. 

Han vurderer, at AH-undersøgelsen kan bruges i rigtig mange sammenhænge. Det skyldes især, at kvaliteten af data er høj, og at man kan følge de samme personer og virksomheder over tid og kombinere data med andre datakilder, fx Danmarks Statistiks registerdata. 

- Det er guf for en økonometriker og talnørd som mig, fordi man kan komme med robuste svar på vigtige arbejdsmiljøspørgsmål.  

Esben Anton Schultz peger på den stigende pensionsalder som et godt eksempel på et område, hvor AH-undersøgelsen er relevant. 

- AH-undersøgelsen vil blandt andet kunne bidrage med vigtig viden om, hvordan vi skal indrette arbejdsmarkedet, så flere ældre har lyst og mulighed for at arbejde lidt længere. 

Vigtig kilde til data om unges kemiske arbejdsmiljø

Arbejdsmiljørådet anmodede i 2018 NFA om at gøre status på de unges arbejdsmiljø og helbred samt mulige initiativer, der kan forbedre unges arbejdsmiljø. Seniorforsker Karin Sørig Hougaard stod for at se på de yngre lønmodtageres kemiske arbejdsmiljø. 

- Der er ikke ret meget viden om kemisk arbejdsmiljø i forhold til yngre lønmodtagere. Den eneste kilde, jeg kunne finde, var AH-undersøgelsen. Den omfatter dog kun data for udsættelse for vådt arbejde og hudkontakt med kemikalier på arbejdet. 

Arbejdsskaderegistret var den eneste anden kilde, hvor hun indirekte kunne finde oplysninger om kemisk arbejdsmiljø i forhold til yngre lønmodtagere. 

- I arbejdsskaderegistret kunne jeg se, at unge lønmodtagere fik anerkendt langt flere arbejdstingede hudlidelser sammenlignet med ældre lønmodtagere. Data fra AH-undersøgelsen indikerer, at årsagen kan være vådt arbejde og hudkontakt med kemikalier, for her er de yngre lønmodtagere meget mere udsatte, forklarer Karin Sørig Hougaard.

Omfatter mange jobgrupper og personer

Forskere fra NFA har udviklet et redskab, der angiver det ’gennemsnitlige’ arbejdsmiljø for alle jobs i Danmark, og her var det afgørende, at de kunne anvende data fra AH-undersøgelsen. Seniorforsker Ida E.H. Madsen og hendes kolleger havde nemlig brug for at kunne basere deres analyser på et stort datamateriale, som omfattede så mange jobgrupper og personer som muligt. 

- Gennem AH fik vi adgang til data om arbejdsmiljøet inden for en meget bred vifte af jobs i Danmark, samtidig med at vi kunne adskille analyserne for mænd og kvinder. Jeg kender ikke andre nyere datasæt, som omfatter målinger af arbejdsmiljøet blandt et tilsvarende antal jobs og personer, så det ville ikke være muligt at udvikle et brugbart redskab uden AH-data, forklarer Ida E.H. Madsen, NFA.

Adgang til AH-data

Overvejer du mulighederne for at anvende data fra AH-undersøgelsen, eller vil du gerne have adgang til data? Så skal du gøre følgende:

  • Kontakt forsknings- og analysechef Peter Linde og indgå en aftale om brug af data med NFA.
  • Kontakt Forskningsservice på Danmarks Statistik, som giver dig adgang til deres registersamling, hvor AH-data ligger.

Dyk ned i resultaterne fra AH-undersøgelsen

På hjemmesiden ’Tal og fakta om arbejdsmiljøet’ kan du dykke ned i resultaterne fra AH-undersøgelsen, som NFA har gennemført i 2012, 2014, 2016 og 2018. Resultaterne viser, hvordan danske lønmodtagere selv vurderer deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø og deres helbred og arbejdsevne.

Yderligere oplysninger

Forsknings- og analysechef Peter Linde, NFA