Arbejdsmiljøet generelt fra 2016 til 2018 og tilbageblik på udviklingen siden 2012

Oprettet den 3. okt 2019

Der er overordnet ikke sket store ændringer i danskernes arbejdsmiljø mellem de seneste to undersøgelser i 2016 og 2018. Hvor der er ændringer, er de typisk positive.

Lille fremgang siden 2016

Fysiske belastninger
Fysiske belastninger i arbejdsmiljøet måles på en skala fra 0-10, hvor 10 er maksimalt hårdt. Andelen af lønmodtagere, der angiver at ligge på 6 eller derover er faldet fra 31 pct. i 2016 til 27,5 pct. i 2018.
 
Stress
I perioden fra 2016 til 2018 ses der også et fald i andelen af lønmodtagere, der angiver, at de ’Ofte’ eller ’Hele tiden’ har følt sig stressede de seneste to uger. I 2016 angiver 15,6 pct. af lønmodtagerne, at de har følt sig stressede inden for de seneste to uger, hvor andelen er faldet til 13,6 pct. i 2018.
 
Seksuel chikane
I perioden fra 2016 til 2018 ses et mindre fald i andelen af lønmodtagere, der angiver, at har været udsat for seksuel chikane inden for de sidste 12 måneder. Der ses et fald fra 3,7 pct. i 2016 til 3,6 pct. i 2018.

Se flere resultater på arbejdsmiljødata.nfa.dk, hvor resultaterne også kan vises på fx branche- og jobgruppeniveau.

Eksponeringer i arbejdsmiljøet og helbredssymptomer

Det er vigtigt at skelne mellem eksponeringer i arbejdsmiljøet og helbredssymptomer, som NFA måler i undersøgelsen af danskernes arbejdsmiljø. Dvs. hvad vi eksponeres for på jobbet og de generelle helbredssymptomer, der påvirkes af faktorer både i og uden for arbejdet.
 
Eksponeringer
Der ses overordnet en positiv ændring fra 2016 til 2018, hvad angår lønmodtagernes eksponeringer i arbejdsmiljøet. Der ses fx en mindre andel af lønmodtagere i 2018 end i 2016, der angiver fysiske belastninger, tunge løft og skub eller træk i mindst 1/4 af arbejdstiden.
 
Helbredssymptomer
Der ses også ændringer af lønmodtagernes helbredssymptomer, men disse ændringer er lidt mere nuancerede, da der både ses positive og negative ændringer. Fx falder andelen af lønmodtagere fra 2016 til 2018, der er begrænset i arbejdet grundet smerter og har smerter flere gange ugentligt. Andelen af lønmodtagere, der ’Ofte’ eller ’Altid’ har søvnproblemer falder også i samme periode. Modsat ses en stigning i andelen af lønmodtagere med depressive symptomer fra 2016 til 2018. Det viser en sammenligning af resultaterne fra NFA’s to spørgeskemaundersøgelser Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016 og 2018.

Tilbageblik på udviklingen siden 2012

Siden den første undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø i 2012, ses der i 2018 en mindre andel af lønmodtagere, der angiver tunge løft, hårdt fysisk arbejde, hudproblemer, mobning og jobusikkerhed.
 
Disse og mange flere resultater om danskernes arbejdsmiljø fra 2012 til 2018 er beskrevet i notatet 'Fakta om arbejdsmiljø og helbred 2018' som ligger på NFA’s hjemmeside.

Grafisk illustration over danskernes arbejdsmiljø

I det følgende præsenteres grafisk et udvalg af spørgsmål fra Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012, 2014, 2016 og 2018 med analyser for ændringer mellem 2016 og 2018. Analyserne er inddelt i fem overordnede temaer; arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet, sikkerhed på arbejdspladsen, ledelseskvalitet og indflydelse, eksponeringer i arbejdsmiljøet samt helbred og arbejdsevne. 

Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet

I undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' bliver lønmodtagerne bedt om at vurdere arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet og graden af medarbejderinvolvering i arbejdsmiljøet. Lønmodtagernes svar antages at afspejle prioriteringen af arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne. I perioden fra 2016 til 2018 rapporterer lønmodtagerne overordnet set en stigning i arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet. Det ses bl.a. for spørgsmålene om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer og medarbejderinddragelse i beslutninger om eget arbejdsmiljø.

Figur 1. Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø

Figur over 'Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet'. Kilde: AH-undersøgelsen.

Figur 1 viser, at den gennemsnitlige score blandt lønmodtagere, der angiver en højere grad af medarbejder inddragelse i beslutninger om eget arbejdsmiljø, at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver og at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges, er steget fra 2016 til 2018.

Sikkerhed på arbejdspladsen

Figur 2. Sikkerhed i arbejdet

Figur over 'Sikkerhed på arbejdspladsen'. Kilde: AH-undersøgelsen.

Figur 2 viser den gennemsnitlige score på, hvordan det går med sikkerheden på arbejdspladsen. Svarene på de 4 spørgsmål viser, at lønmodtagerne fra 2016 til 2018 i højere grad hjælper hinanden, at ledelsen opmuntrer til at arbejde sikkert og inddrager og vejleder medarbejderne til at arbejde sikkert.

Ledelseskvalitet og indflydelse

Ledelseskvalitet handler om den rolle, som den nærmeste leder påtager sig over for sine medarbejdere, og hvorvidt han eller hun understøtter sine medarbejdere i udførelsen af arbejdet. Figur 3 viser et udvalg af i alt otte spørgsmål om ledelseskvalitet.

Figur 3. Ledelseskvalitet

Figur over 'Ledelseskvalitet'. Kilde: AH-undersøgelsen.

Figur 3 viser, at i perioden fra 2016 til 2018 vurderer lønmodtagerne ledelseskvaliteten som svagt stigende eller stabil. Det ses for spørgsmålene om hjælp og støtte fra nærmeste leder, lederens engagement i lønmodtagernes faglige udvikling, og om virksomhedens mål bliver forklaret i forhold til egne opgaver. De øvrige seks spørgsmål, som ikke er vist, er generelt på samme niveau.

Indflydelse omhandler lønmodtagernes indflydelse på egen arbejdssituation. I 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' måler NFA indflydelse ved to spørgsmål om, hvordan og hvornår arbejdsopgaver løses.
 
Figur 4. Indflydelse i arbejdet

Figur over 'Indflydelse i arbejdet'. Kilde: AH-undersøgelsen.

Figur 4 viser den gennemsnitlige score for lønmodtagernes indflydelse på eget arbejde. I perioden fra 2016 til 2018 er den gennemsnitlige score for, om lønmodtagerne har indflydelse på, hvordan opgaverne løses, uændret. I samme periode ses en mindre stigning i den gennemsnitlige score for, om lønmodtagerne har indflydelse på, hvornår arbejdsopgaverne løses. 

Eksponeringer i arbejdsmiljøet

I undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' bliver lønmodtagerne bedt om at vurdere fysiske eksponeringer i arbejdsmiljøet. Det kan fx være bevægelser, aktiviteter eller kropspositioner, som lønmodtagerne udfører i arbejdstiden.
 
Løft, skub eller træk af byrder måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden, man henholdsvis bærer eller løfter, skubber eller trækker samt om vægten af et typisk løft (mindst 16 kg eller mindst 30 kg). Figur 5. viser resultaterne for spørgsmålene om typiske løft.

Figur 5. Løft, skub eller træk af byrde

Figur over 'Løft, skub eller træk af byrder'. Kilde: AH-undersøgelsen.

Figur 5 viser, at andelen af lønmodtagere med typiske løft på 16 kg eller derover og typiske løft på 30 kg eller derover, er faldet i perioden 2016 til 2018. 
 

Helbred og arbejdsevne


Lønmodtagernes helbred og arbejdsevne kan være påvirket af eksponeringer både i og uden for arbejdet. Det samme gælder søvnproblemer.
 
Selvvurderet helbred måles ved et internationalt anvendt og valideret spørgsmål om, hvordan man selv synes, at ens helbred er alt i alt. Figur 6. viser resultaterne for lønmodtagernes selvvurdering af eget helbred på en skala fra 1-5. I gennemsnit ligger lønmodtagernes selvvurderede helbred på 3,54 i 2018, og dette har ikke ændret sig siden 2016.

Figur 6. Selvvurderet helbred

Figur over 'Helbred'. Kilde: AH-undersøgelsen.

Selvvurderet arbejdsevne er den enkeltes vurdering af egne evner til at leve op til de fysiske og psykiske krav, som arbejdet stiller til dem. Arbejdsevne afspejler den enkeltes vurdering af balancen mellem helbred og andre personlige ressourcer over for de krav, som arbejdet stiller. Arbejdsevne måles ved spørgsmål om, hvor mange point man giver sin egen fysiske, psykiske og generelle arbejdsevne på en skala fra 1-5.

Figur 7. Arbejdsevne

Figur over 'Arbejdsevne'. Kilde: AH-undersøgelsen.

Figur 7 viser en relativ høj vurdering af lønmodtagernes fysiske og psykiske arbejdsevne. Den gennemsnitlige score for lønmodtagernes fysiske arbejdsevne er steget lidt fra 2016 til 2018. Modsat viser figuren en stigning i lønmodtagernes vurdering af deres psykiske arbejdsevne fra 2016 til 2018. 

Yderligere oplysninger