Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17

Et godt arbejdsmiljø kan være med til at fastholde seniorer

Oprettet den 25. apr 2019 - Af Niels Geisle

De seneste år er der gennemført en række reformer, der skal få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Således forventes pensionsalderen i 2040 gradvist at være hævet til 70 år. Men der kan være store forskelle på, hvem der kan holde til det, og her spiller arbejdsmiljøet en vigtig rolle.

 
Videoen med professor Lars L. Andersen, NFA, er produceret af journalist Anne-Mette Holm, VFA.

Spørgsmålet om, hvem der ikke kan holde til et længere arbejdsliv, fylder meget i den offentlige debat i øjeblikket. Men hvordan har seniorerne det egentligt? Det har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgt gennem en række analyser af svarene fra deltagere i spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’ fra 2016.

Ældre har flere smerter, men mindre hårdt arbejde

Det fremgår af analyserne, at seniorerne angiver flere smerter i muskler og led og en lavere arbejdsevne end lønmodtagere på 30-49 år. Til gengæld angiver de ældre at have mindre fysisk hårdt arbejde end de unge. Og de oplever at have et bedre psykisk helbred end de unge i forhold til depressive symptomer, mentalt helbred og stress. Tallene dækker dog over store forskelle blandt seniorerne. Og seniorerne med de laveste uddannelser angiver at have højere fysisk arbejdsbelastning og lavere arbejdsevne end dem med de længere uddannelser.

Ældre trækker sig senere tilbage

Samlet set trækker de ældre sig i dag senere tilbage fra arbejdsmarkedet, end de gjorde for 20 år siden. Halvt så mange har trukket sig tilbage, før de fylder 60 år, og næsten dobbelt så mange arbejder, selvom de er 65 år eller mere. Det viser nye undersøgelser, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har gennemført for regeringens seniortænketank, Seniortænketanken for et længere & godt seniorarbejdsliv.

Den senere tilbagetrækning kan blandt andet forklares med pensionsreformer, et stigende uddannelsesniveau og et forbedret helbred. VIVEs undersøgelse viser således, at færre ældre stopper på grund af dårligt helbred. Men netop når det gælder helbredet, er forskellene mellem seniorer større end i de yngre befolkningsgrupper. Og en af de faktorer, som spiller ind i forhold til helbredet, er, om man har haft et hårdt arbejdsliv.

- Vi ved, at dem med det mest fysisk anstrengende arbejde har størst risiko for at blive langtidssyge og falde ud af arbejdsmarkedet før tid. Jo hårdere arbejde man har, desto større er den risiko. Selv når man tager højde for folks livsstil. Og jo mere man i løbet af et arbejdsliv har været udsat for hårdt fysisk arbejde, des større er risikoen for sygefravær og førtidig tilbagetrækning senere i livet, fortæller professor Lars L. Andersen, NFA.

Hvordan forebygger man førtidig tilbagetrækning?

Man kan hente mere viden om, hvilke faktorer der kan skubbe til en tidlig tilbagetrækning, i en nordisk rapport, ’Working environment and work retention’ fra 2017. Den handler om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og tilbagetrækning. Her ser man, at negative faktorer bl.a. er fysiske krav i arbejdet, som overstiger ens kapacitet, tunge løft, stående arbejde og højt arbejdstempo. Derfor kan der, ifølge Lars L. Andersen, være store gevinster at hente ved at sikre et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser – især for dem med fysisk hårdt arbejde:

- Det kan for eksempel ske ved at udbrede brugen af tekniske hjælpemidler, reducere fysiske belastninger, sikre bedre organisering af arbejdet og skabe rammer for at forbedre arbejdsevnen gennem målrettet fysisk træning, der kan øge den fysiske kapacitet.

- Vi ville kunne opnå, at folk var meget mere produktive og kunne gå hjem fra arbejde med mere overskud, hvis vi indrettede arbejdet på en måde, så smerterne ikke begrænsede dem, siger han, og fortsætter:

- Indsatsen for et godt arbejdsmiljø skal helst ske allerede fra man starter på arbejdsmarkedet, hvis vi skal sikre, at flere kan arbejde længere.

Hvordan holder man på seniorerne?

Ud over arbejdsmiljøet er der andre knapper, man med fordel kan skrue på, hvis man vil fastholde seniorerne på arbejdspladserne. Det viser resultaterne fra et nyt forskningsprojekt, SeniorArbejdsLiv, der undersøger, hvad der skubber nogle ufrivilligt tidligt ud, og hvad der er med til at fastholde andre længe og tilfredse i arbejdslivet.

Her peger seniormedarbejdere og arbejdsgivere på, at det, som betyder noget for, om seniorer bliver længere, er fleksibilitet, indflydelse på tid og opgaver, oplevelse af identitet, personlig udvikling, socialt samvær og anerkendelse.

Samtidig siger seniorer og arbejdsgivere, at noget af det, som kan skubbe seniorer ud, er fysisk og mental nedslidning, intensiverede arbejdskrav og stigende arbejdspres, som det også er vist i den før omtalte nordiske rapport. Der kan derfor være rigtig meget at hente ved at gøre en indsats for dem, der er allermest nedslidningstruet, konkluderer Lars L. Andersen.

Seniorpolitikker kan være nyttige

Et andet resultat i undersøgelsen er, at manglende kendskab til arbejdspladsens seniorordninger og uklarhed om indholdet kan skubbe til en beslutning om at forlade arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser samtidig, at ca. hver tredje adspurgte ikke ved, om der findes en nedskreven seniorpolitik på deres arbejdsplads.

-Der kan være meget at hente for arbejdspladserne ved at have en seniorpolitik samt fortælle, at den findes, og hvilke muligheder den rummer. En god seniorpolitik kan tage hensyn til de ældre medarbejderes ressourcer, kompetencer, udviklingsbehov og ønsker. Det er bare vigtigt at huske på, at seniormedarbejdere ikke er en ensartet gruppe. De er meget forskellige og har forskellige behov i forhold til at sikre et langt og sundt arbejdsliv, afslutter Lars L. Andersen.

Yderligere oplysninger

Professor Lars L. Andersen, NFA.

Læs mere

Temanyhedsbrev om arbejdsmiljø og fastholdelse af seniorer

Ovenstående artikel er en del af NFA's temanyhedsbrev om arbejdsmiljø og fastholdelse af seniorer.

Læs hele temanyhedsbrevet her.