Mobning skyldes ofte uløste konflikter

Mobning kan forekomme på alle typer af arbejdspladser. Nye tal fra det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøviser viser, at 11 procent rapporterer, at de er blevet mobbet indenfor de seneste 12 måneder. Tallene er baseret på svar fra knap 38.000 danske lønmodtagere.

Forskning viser, at mobning kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for den, det går ud over, og at risikoen for både fysiske og psykiske sygdomme stiger. Ifølge professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Åse Marie Hansen, som har skrevet en doktorafhandling omkring mobning på arbejdspladsen, stiger risikoen for blandt andet depression, søvnproblemer og diabetes. Samtidig viser en helt ny undersøgelse blandt 80.000 europæere, at mobning og vold på jobbet øger risikoen for hjertekarsygdomme.

-Mobning er ikke et problem, vi kan negligere, og symptomerne er langvarige. Opfølgningsstudier viser, at de, der har oplevet mobning, stadig har større risiko for søvnproblemer og har flere depressive symptomer end andre, der ikke har oplevet mobning i mindst to til fire år efter, mobningen fandt sted, siger Åse Marie Hansen.

Værktøjer til at forebygge mobning

Amid.dk, der er en fælles hjemmeside for Videncenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet, har samlet en række værktøjer til at forebygge og håndtere mobning. Værktøjerne tager udgangspunkt i, at mobning ikke bare går ud over den enkelte, men er noget, der rammer hele arbejdspladsen negativt.

Sæt tidligt ind i konflikter

Ifølge professor Åse Marie Hansen er mobning ofte et udtryk for, at der er noget galt med det psykosociale arbejdsmiljø. Det kan fx handle om en uklar organisering af arbejdet, en stor arbejdsbyrde, og at man ikke får den information, man har brug for. Det er forhold, som kan føre til frustrationer, konflikter og negativ adfærd, der i sidste ende kan føre til mobning. 

-Mobning skyldes ofte uløste konflikter på arbejdspladsen, hvor konflikten eskalerer og med tiden kommer til at handle mere om personen end om sagen. Derfor er det vigtig at sætte ind så tidligt som muligt i en konflikt, siger hun.

Figuren viser de hyppigst rapporterede værste negative handlinger fordelt på køn. Gentager de negative handlinger sig regelmæssigt og over længere tid, kan det føre til mobning. Kilde: Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2009.

Hold øje med arbejdsmiljøet

Åse Marie Hansen anbefaler, at arbejdspladsen forebygger mobning som led i det generelle arbejde med at udvikle et godt psykosociale arbejdsmiljø.

- Mobning skal ikke forebygges anderledes end andre psykosociale arbejdsmiljøproblemer. Der er ingen grund til særligt at fremhæve mobning. Man forebygger mobning ved at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø, siger hun.

Derfor anbefaler hun at holde godt øje med APV’en og med arbejdsmiljøet og konflikter i det daglige.

Vær fx opmærksom på sygefravær, stress, og om der er mange, der skifter job, eller har konflikter - eller mange der oplever, at de ikke får den information, de har brug for, lyder hendes råd.

Dette nyhedsbrev præsenterer forskellige forskningsresultater, der handler om mobning.

Vi håber, du vil læse med.

Yderligere oplysninger

Åse Marie Hansen, professor ved KU og gæsteprofessor ved NFA.

Temanyhedsbrev om mobning på arbejdspladsen

Ovenstående artikel er en del af NFA's temanyhedsbrev om mobning på arbejdspladsen udsendt torsdag den 7. marts 2019.

Læs hele temanyhedsbrevet her.