Mobning udfordrer seniorerne på jobbet

Oprettet den 25. apr 2019 - Af Kirsten Rydahl

Seniorer på danske arbejdspladser ser ud til at have et bedre psykosocialt arbejdsmiljø end deres yngre kolleger – lige bortset fra, at cirka hver tiende af dem føler sig mobbet. Det viser en analyse af resultater fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’, som NFA har foretaget.

Klare arbejdsopgaver, indflydelse på, hvordan de skal udføres, kvantitative krav, negative handlinger og forholdet til chefen eller kollegerne er eksempler på nogle af de faktorer, som både kan have en positiv og negativ betydning for vores psykosociale arbejdsmiljø. De kan også have betydning for, om vi vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selvom vi har mulighed for at gå på efterløn eller pension.

Men hvordan oplever seniorerne egentlig deres psykosociale arbejdsmiljø? Det har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgt i en analyse, som er baseret på svar fra ca. 35.000 beskæftigede, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’ i 2016 (AH2016).

Annette Meng er PostDoc på NFA og en af forskerne bag analysen af seniorers arbejdsmiljø og helbred. Hun fortæller, at seniorerne generelt er mere tilfredse med deres arbejde, end deres yngre kolleger, og fortsætter:

- Men hvis man ser nærmere på, hvad seniorer svarer på spørgsmål vedrørende deres psykosociale arbejdsmiljø, så er der flere faktorer, som kan have betydning for, om den enkelte vælger at blive i arbejde eller går på pension. Det kan derfor være en god idé for arbejdspladserne at sætte fokus på nogle af disse faktorer.

I undersøgelsen ser man på dem, der stadig er på arbejdsmarkedet – ikke dem der har forladt det af den ene eller den anden årsag.

Seniorer udsat for mobning

Hvad angår negative handlinger som vold, chikane og mobning, viser resultaterne fra AH2016, at der er store aldersmæssige forskelle blandt deltagerne. Andelen af seniorer, der har været udsat for vold og trusler om vold, svarer til andelen i de øvrige aldersgrupper, mens en signifikant lavere andel af seniorerne har været udsat for seksuel chikane sammenlignet med yngre aldersgrupper.

Der er til gengæld en signifikant større andel af seniorer, der har været udsat for mobning sammenlignet med deres yngre kolleger. AH-undersøgelsen belyser ikke, hvad denne mobning handler om, men det kan ikke udelukkes, at det kan være aldersdiskrimination, som ifølge forskning fra NFA er en væsentlig kilde til, at seniorer forlader arbejdsmarkedet.

- Det er derfor relevant at undersøge, hvad mobning af seniorer konkret drejer sig om og finde velegnede metoder til at forebygge den på danske arbejdspladser, siger Annette Meng.

Figur der viser andelen af arbejdstagere, der har været udsat for negative handlinger på jobbet - fordelt på aldersgrupper. Figuren er baseret på svar fra ca. 35.000 beskæftigede, der deltog i NFA's spørgeskemaundersøgelse 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' (AH2016) i 2016. Kilde: det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Figuren viser andelen af beskæftigede der svarede, at de havde været udsat for vold, trusler om vold, mobning eller seksuel chikane på jobbet inden for det seneste år. Kilde: AH2016.

Kvantitative krav i arbejdet bør tilpasses den enkelte

Forskning fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at selvom nogle seniorer har svært ved at klare udfordringerne på arbejdet og oplever, at arbejdstempoet er et problem, så er der også mange af dem, som savner udfordringer og mulighed for fortsat at udvikle sig. Og det kan mindske deres motivation for at fortsætte på jobbet. Forskerne vurderer, at en bedre tilpasning af kravene for den enkelte medarbejder kan medvirke til, at seniorerne fortsætter på arbejdet.

I AH2016-undersøgelsen bliver deltagerne spurgt til tre forskellige kvantitative krav i deres arbejde: om der er tid nok til arbejdsopgaverne, om det er nødvendigt at arbejde i højt tempo, og om det er nødvendigt at arbejde over. Svarene viser, at særligt de 60-64 årige seniorer ikke oplever så høje kvantitative krav i arbejdet som de 30-49 årige.  Det skyldes måske, at chefer og kolleger tager mere hensyn til de ældre medarbejdere, eller at seniorernes store erfaring og rutine gør det nemmere for dem at løse opgaverne, uden at det nødvendigvis påvirker deres produktivitet på arbejdet.

En anden årsag kan være, at seniormedarbejdere er gode til at anvende såkaldte SOK-strategier til at skabe balance mellem de krav, der bliver stillet til dem i deres arbejde, og de ressourcer de har til rådighed.

- Seniorerne kompenserer måske for, at de har færre ressourcer til rådighed, ved fx at gå efter de opgaver, som de bedst kan klare eller løser opgaven på en anden måde, som kræver færre ressourcer. På den måde bevarer de arbejdsevnen og øger deres trivsel og motivation for at blive i arbejde, forklarer Annette Meng.

SOK står for

  • Selektion – medarbejderen tilvælger især de arbejdsopgaver, der passer godt til hans/hendes aktuelle arbejdsevne
  • Optimering – medarbejdere øger sine ressourcer fx ved at udvikle sine kompetencer eller træne fysisk
  • Kompensation – medarbejderen løser opgaven på en anden måde, fx ved at anvende tekniske hjælpemidler, ændre proceduren eller indrette arbejdspladsen på en anden måde.

Figur der viser, hvad beskæftigede har svaret på spørgsmål om kvantitative krav i arbejdet i forbindelse med, at de deltog i NFA's spørgeskemaundersøgelse AH2016. Svarene er fordelt på tre aldersgrupper. Figuren er baseret på svar fra ca. 35.000 beskæftigede, der deltog i NFA's spørgeskemaundersøgelse 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' (AH2016) i 2016. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Figuren viser, hvad deltagerne i undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' svarede på spørgsmål om tid til deres arbejde, arbejdstempo og overarbejde inden for det seneste år. Kilde: AH2016.

Stress skyldes i højere grad arbejdet

Seniorerne vurderer deres psykiske helbred bedre end deres yngre kolleger på 18-49 år gør. Når man ser specifikt på stress, føler seniorerne sig generelt mindre stressede end deres yngre kolleger.

- Ser man på årsagen, er der en større andel af seniorerne, der peger på arbejdet som kilden til deres stress. Så arbejdspladsen er et godt sted at sætte ind, hvis man vil forebygge stress blandt seniorerne.

Figur der viser, hvad der var den vigtigste kilde til stress for beskæftigede, som oplyste, at de havde følt sig stresset inden for de seneste 14 dage, i forbindelse med, at de deltog i NFA's spørgeskemaundersøgelse AH2016. Svarene er fordelt på tre aldersgrupper. Figuren er baseret på svar fra ca. 35.000 beskæftigede, der deltog i NFA's spørgeskemaundersøgelse 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' (AH2016) i 2016. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Figuren viser, hvad beskæftigede, som deltog i undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' i 2016 svarede på et spørgsmål om den vigtigste kilde til deres stress. Kilde: AH2016.

Indflydelse motiverer

NFA’s analyse viser blandt andet, at seniorerne i mindre grad end deres yngre kolleger oplever, at de er involveret i at tilrettelægge deres arbejde. Samtidig oplever de dog i højere grad, at de har klare arbejdsopgaver end deres yngre kolleger og tilstrækkelige beføjelser i forhold til deres ansvar end de yngste kolleger. De har desuden lige så stor indflydelse på, hvornår og hvordan de udfører deres arbejdsopgaver, sammenlignet med deres yngre kolleger.

Det betyder, at mange seniorer har stor indflydelse på, hvornår og hvordan de udfører deres egne arbejdsopgaver. Både indflydelse og det at få respekt for sit arbejde er noget af det, der motiverer seniorer til at blive i arbejde, viser forskning fra blandt andet NFA.

Figur der viser, hvad beskæftigede har svaret på spørgsmål om ledelseskvalitet i forbindelse med, at de deltog i NFA's spørgeskemaundersøgelse AH2016. Svarene er fordelt på tre aldersgrupper. Figuren er baseret på svar fra ca. 35.000 beskæftigede, der deltog i NFA's spørgeskemaundersøgelse 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' (AH2016) i 2016. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Figuren viser, hvordan deltagerne i 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark' i 2016 svarede på to spørgsmål om ledelseskvalitet. Kilde: AH2016.

Resultater fra AH-undersøgelsen

  • Tal og fakta om arbejdsmiljøet – spørgeskemaundersøgelse blandt beskæftigede gennemført af Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2012, 2014, 2016 og 2018. 

Yderligere oplysninger

PostDoc Annette Meng, NFA

Temanyhedsbrev om arbejdsmiljø og fastholdelse af seniorer

Ovenstående artikel er en del af NFA's temanyhedsbrev om arbejdsmiljø og fastholdelse af seniorer.

Læs hele temanyhedsbrevet her.