Artboard 2 copy 35Artboard 64 copy 13Artboard 2 copy 19Artboard 2 copy 31Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 10Artboard 64 copy 11Artboard 64 copy 15Artboard 64 copy 12Artboard 64 copy 13Artboard 64 copy 14Artboard 2 copy 34Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 16MinusArtboard 2 copy 44Artboard 2 copy 38Artboard 2 copy 36PlusArtboard 64 copy 17Artboard 2 copy 43Artboard 2 copy 45Artboard 2 copy 46Artboard 64 copy 16Artboard 64 copy 18Artboard 64 copy 19Artboard 64 copy 17
Bus passerer Rådhuspladsen i København, aften eller nat. Foto: Colourbox

Natarbejde fastholdes på WHO’s liste over kræftrisici

Oprettet den 12. aug 2019 - Af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Foto: Natarbejde er et vilkår inden for en del brancher. Det gælder blandt andet inden for transport, beredskab, politi, sundhedsvæsenet, hoteller og restauration, industri, handel samt pleje- og døgninstitutioner. Foto: Colourbox

En international ekspertgruppe under WHO’s kræftforskningscenter, IARC har genvurderet, om natarbejde er kræftfremkaldende, og konklusionen er den samme som tidligere, nemlig at natarbejde sandsynligvis er kræftfremkaldende. Det fremgår af en artikel i The Lancet Oncology.

Natarbejde bliver placeret på WHO’s liste under Gruppe 2A, der omfatter påvirkninger, der sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker. Det konkluderede en arbejdsgruppe på 27 forskere fra 16 lande, da de mødtes i det Internationale Cancer Agentur, IARC, under Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i Lyon i Frankrig i juni 2019. Denne konklusion fremgår af en artikel offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Oncology. Konklusionen stemmer overens med IARCs tidligere vurdering fra 2007.

Placeringen i Gruppe 2A fastholdes dermed. Den nye konklusion bygger på en vurdering af viden fra tre typer af videnskabelige studier:

  1. begrænset evidens i studier af natarbejde og kræft i bryst, prostata og tyk- og endetarm hos mennesker
  2. tilstrækkelig evidens for at udsættelse for ændringer i den normale lys-mørke cyklus er kræftfremkaldende hos dyr
  3. stærk evidens i mekanistiske studier af dyr.

De to første typer studier undersøger kræft som udfald. Den sidste type studier er mekanistiske, hvilket betyder, at man i stedet f.eks. undersøger, om dyr, der udsættes for ændringer i den normale lys-mørke cyklus, får et svækket immunforsvar og øget inflammation, hvilket man ved er mulige mekanismer i udviklingen af kræft.

Øget videnskabeligt grundlag

Natarbejde er i studiet defineret som arbejde i løbet af den periode, hvor befolkningen normalt sover. Det kan fx være fast natarbejde eller natarbejde som en del af skifteholdsarbejde.

Der er kommet nye videnskabelige studier frem siden 2007. Det er grunden til, at eksperterne igen har set på den mulige sammenhæng mellem natarbejde og kræft:

- Siden 2007 er der kommet en del nye studier blandt mennesker. Desuden er der flere studier af kræft i flere forskellige organer. Men overordnet set er konklusionen altså den samme, siger professor Anne Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som er medforfatter på den nye artikel.

Anne Helene Garde arbejder som professor inden for arbejdstidsområdet, hvor man ser på, hvordan organisering af arbejdstiden kan bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser:

- På NFA forsker vi ikke bare i, om natarbejde indebærer en risiko for kræft og andre sygdomme, men vi forsker i lige så høj grad i, hvordan natarbejdet kan tilrettelægges, så en eventuel risiko minimeres, siger Anne Helene Garde.

Så mange mennesker har natarbejde

Ifølge de nyeste tal fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2018 arbejder 7,5 % af den beskæftigede del af befolkningen i Danmark om natten enten ved at have fast natarbejde eller skiftende arbejdstider, der omfatter natarbejde.

I nogle jobs, fx politi, fængselsbetjente, passagerservicemedarbejdere, brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter, læger og sygeplejersker, er andelen dog 30-50 %.

Læs den videnskabelige artikel

Ward E, Germolec D et al. Carcinogenicity of night shift work. The Lancet Oncology, 2019;20(8): 1058-1059. DOI: 10.1016/S1470-2045(19)30455-3

Yderligere oplysninger

Professor Anne Helene Garde, NFA