Mikroskopet i brug i laboratoriet. Foto: Søren Svendsen 688x274

Syv års forskning i nanosikkerhed har givet vigtig ny viden

Oprettet den 3. dec 2019 - Foto: Søren Svendsen

Efter syv års målrettet forskning i sikker brug af nanomaterialer på danske arbejdspladser lukkede Dansk Center for Nanosikkerhed i august 2019. I dette temanyhedsbrev præsenterer NFA nogle af resultaterne.

Dansk Center for Nanosikkerhed startede i 2012 i et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut. Centret havde base på NFA, og professor Ulla Vogel fra NFA blev leder af centret. 

Centrets opgave var at afklare, om teknisk fremstillede nanomaterialer kunne udgøre et arbejdsmiljøproblem på danske arbejdspladser. Dette blev bekræftet via centrets forskning og målinger på danske arbejdspladser samt international forskning i nanopartikler, som centrets deltagere også deltog i. Forskningsresultaterne var medvirkende til, at centret i 2016 blev forlænget med nye arbejdsopgaver. 

Frem til slutningen af august 2019 har nanosikkerhedscenteret haft fokus på, at virksomheder og myndigheder får den nødvendige viden og redskaber til at sikre arbejdsmiljøet i forhold til nanomaterialer. Centret har derfor blandt andet bidraget til udvikling af et online værktøj, Nanosafer, som danske virksomheder kan bruge til at vurdere og håndtere risikoen ved arbejde med nanomaterialer i arbejdsmiljøet. 

Derudover er den viden, der er genereret i centeret blevet anvendt til at udvikle informationspjecer, faktaark, vejledninger og standarder til test af nanomaterialer. Endelig har nanosikkerhedscenteret også forsket i procesgenererede nanopartikler, også kaldet ultrafine partikler, fra både mekanisk bearbejdning og forbrændingsmotorer - fx partikler fra flybrændstof og diesel.

Bred palette

Resultaterne fra nanosikkerhedscenteret forskning har både nationalt og internationalt bidraget med viden om sikker håndtering af nanomaterialer og ultrafine partikler i arbejdsmiljøet. Centret har blandt andet haft fokus på:

  • skadelige effekter af at indånde nanomaterialer og mekanismerne bag
  • arbejdspladsmålinger på virksomheder som håndterer nanomaterialer
  • interviewundersøgelser for at afdække, hvor mange danske virksomheder har eller håndterer nanomaterialer og ultrafine partikler på danske arbejdspladser
  • udvikling af bedre modeller til at vurdere og håndtere risici ved nanomaterialer i arbejdsmiljøet
  • reguleringen af nanomaterialer i arbejdsmiljøet i Danmark og EU – fx bidraget til udarbejdelse af en definition af nanomaterialer, udarbejdet videnskabeligt grundlag for at fastsætte danske grænseværdier for flere typer af nanomaterialer, deltaget som national ekspert til at understøtte udvikling af vejledninger til registreringer af kemikalier i REACH.
  • bistået Arbejdsmiljørådet i at udarbejde anbefalinger om nanomaterialer til Beskæftigelsesministeren
  • uddannelse (studerende) og efteruddannelse (fagpersoner)
  • formidlet forskningsbaseret viden om nanomaterialer til arbejdsmiljøprofessionelle, fx faglige organisationer, rådgivere, brancheforeninger og Arbejdstilsynet
  • formidling af viden om nanosikkerhed til blandt andet Arbejdsmiljørådet og BFA Industri, og udvikling af vejledning om at arbejde med nanomaterialer.

I NFA's temanyhedsbrev om Dansk Center for Nanosikkerhed kan du læse om nogle af resultaterne.

Grafik over resultater fra Dansk Center for Nanosikkerhed. Grafik: NFA

Forskning i kemi fortsætter

Selvom Danske Center for Nanosikkerhed nu er lukket, fortsætter det overordnede arbejde med forskning i kemisk arbejdsmiljø. Et bredt arbejdsmiljøforlig i 2019 har bevilget 10 mio. kr. om året i tre år til forskning i kemisk arbejdsmiljø på NFA.  

Yderligere oplysninger

Professor Ulla Vogel, NFA

Nanomaterialer og forskning i arbejdsmiljø

Visse nanomaterialer, som fx amorf silika, carbon black og zirconia, har eksisteret i mange år, men i begyndelsen af 00’erne begyndte flere firmaer en egentlig storskala produktion og anvendelse af forskellige nye former for nanomaterialer. Herunder også udvikling af kemisk mere komplekse nanomaterialer. Ny viden gjorde det muligt at kontrollere og manipulere partikler i nanostørrelse og designe deres overfladekemi, så de fik nye egenskaber eller kunne anvendes i andre matricer, der gjorde dem mere attraktive for industrien. 

Det var vigtigt allerede fra starten at finde ud af, om de nye nanomaterialer udgjorde en risiko for de ansatte. Derfor blev nanosikkerhed allerede i 2005 et prioriteret forskningsområde på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der dengang hed Arbejdsmiljøinstituttet. Området blev hurtigt etableret gennem et forskningsprojekt støttet økonomisk af Nordisk Ministerråd og deltagelse i forskningsprojekter finansieret via EU’s rammeprogram 6 og 7, og et projekt støttet af de frie forskningsråd. Det blev dog hurtigt klart, at der var behov for en større og koordineret indsats. 

 

Dansk Center for Nanosikkerhed I og II

Marts 2011 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Som en konsekvens opslog Arbejdsmiljøforskningsfonden efterfølgende et treårigt forskningsprogram om sikker håndtering af nanomaterialer. 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gik sammen med Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut om en ansøgning og fik tilsagn om en bevilling til Dansk Center for Nanosikkerhed for perioden 1. maj 2012 til udgangen af april 2015. Slutdatoen blev efterfølgende forlænget til udgangen af 2015.

I slutningen af 2015 vedtog Folketinget en ny finanslov, hvor der blev afsat yderligere 30 mio. kr. til, at Dansk Center for Nanosikkerhed kunne fortsætte frem til udgangen af 2018. Slutdatoen blev efterfølgende forlænget til udgangen af august 2019.

.