Ung kvinde foran computer

Udviklingen i det psykosociale arbejdsmiljø

Oprettet den 3. okt 2019

Det psykosociale arbejdsmiljø er på de fleste områder i bedring for de danske lønmodtagere. Det viser 'Arbejdsmiljø og Helbred 2018', som måler danskernes arbejdsmiljø med en lang række spørgsmål – også på det psykosociale område.

Jobusikkerhed

Jobusikkerhed beskriver den grad af bekymring, som lønmodtagerne har i forhold til enten at blive arbejdsløse eller at blive flyttet til et andet arbejde imod deres vilje. Jobusikkerhed måles på en skala fra 1-5 på to spørgsmål, hvor 5 er den højeste grad af jobusikkerhed. I perioden fra 2016 til 2018 er den gennemsnitlige score for lønmodtageres bekymring for arbejdsløshed faldet fra 2,2 i 2016 til 2,0 i 2018.

Mobning

En generel definition af mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han/hun ikke kan forsvare sig imod. Mobning måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for de seneste 12 måneder 'Dagligt', 'Ugentligt', 'Månedligt', 'Sjældnere' eller 'Aldrig' har været vidne til mobning eller udsat for mobning.
 
Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for mobning, er faldet fra 11.8 pct. i 2016 til 10,7 pct. i 2018. Lignende fald ses blandt lønmodtagerene, der har været vidne til mobning, hvor andelen er faldet fra 27,6 pct. i 2016 til 24,2 pct. i 2018.

Mentalt helbred og arbejdsevne

Lønmodtagerne har i perioden 2012 til 2018 overordnet vurderet deres helbred til at være på samme niveau.

I 2018 angiver 25,5 pct. af lønmodtagerne depressive symptomer inden for de sidste 2 uger. Depressive symptomer er defineret som en score på mindst 13 på en skala fra 0-50. Dette er en mindre stigning i forhold til 2016, hvor det var 25,0 pct. Fra skalaværdien 20 taler man på MDI- skalaen om konkrete grader af depression: Let (20-24), moderat (25-29) og svær (mindst 30) depression.

Symptomer på angst måles ved spørgsmål om, hvor meget lønmodtagerne inden for de seneste fire uger har været generet af pludselig at blive bange uden grund, nervøsitet eller indre uro, anfald af panik eller rædsel eller at bekymre sig for meget. I 2016 rapporterede 14,6 pct. af lønmodtagerne mindst tre af overstående symptomer på angst, hvilket er den samme andel som i 2018

Flere er mindre stressede

Stress er et af de arbejdsmiljøtemaer, der fylder meget i samfundsdebatten. Her går det tilsyneladende den rigtige vej, når man ser på AH-tallene. I 2016 svarede 15,6 pct., at de 'Ofte' eller 'Hele tiden' havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. I 2018 var tallet faldet til 13,6 pct.
 
Samme fald ses, når der bliver spurgt ind til de typiske symptomer på stress, målt som uoverskuelighed i arbejdet. Det er fx, om man føler, at vanskelighederne hober sig op på ens arbejde, om man har de evner, der kræves for at løse opgaverne, og om man er i stand til at styre vigtige ting i sit liv etc.

NFA anvender de to tilgange til at måle stress blandt lønmodtagerne, da det bidrager til et mere nuanceret billede.

Arbejdsmiljøindsats nytter

- Både angstsymptomer, depressive symptomer og det at føle sig stresset kan skyldes mange faktorer, både forhold på arbejdspladsen og uden for arbejdspladsen, og derfor kan man ikke forvente, at udviklingerne følges ad én til én, forklarer seniorforsker Jesper Kristiansen fra NFA. Han er bl.a. leder af Job&Sind-projektet, der har haft til formål at udvikle værktøjer, der skal bidrage til at forebygge og håndtere psykiske helbredsproblemer på arbejdspladserne.
 
- Når man spørger lønmodtagere, hvorfor de har psykiske helbredsudfordringer, svarer omkring 60 pct., at det skyldes arbejdet. Men det kan også være, at arbejdet bare har været dråben, der fik bægret til at flyde over. Vi ved det ikke, men vi ved, at uanset hvilke faktorer, der i sidste ende er de udløsende, så kan mentale sundhedsudfordringer påvirke ens evne til at klare arbejdet, og vi ved, at et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø ikke er godt for medarbejdernes generelle trivsel. Derfor har arbejdspladsen et ansvar for og en interesse i at tage hånd om de mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladsen, siger Jesper Kristiansen og fortsætter:
 
- Derudover er det ofte på arbejdspladsen, man har mulighed for at gøre en indsats, før udfordringerne udvikler sig, og det evt. ender med sygefravær. Mange er en del af et arbejdsfællesskab, og det gør det muligt at sætte ind med hjælp rettet mod dem, der har det svært, siger Jesper Kristiansen.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Jesper Kristiansen, NFA