Fra giftigt bly til kunstig intelligens: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fylder 80 år
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 02-09-2026
De seneste 80 år har NFA’s forskning gjort os klogere på, hvordan vi kan skabe sunde og sikre arbejdsliv. Få en historisk indflyvning fra industrisamfundets indtog til et kig ind i fremtidens nye udfordringer.
Da den danske arbejdsmiljøforskning tog nogle af sine første skridt i 1940’erne, så vores arbejdslivet markant anderledes ud end i dag.
Industrifabrikker prægede landskabet, mange job var fysisk krævende, og medarbejdere blev ofte udsat for støv, kemiske stoffer og farlige maskiner. Mange blev syge. I værste fald førte det usunde arbejdsmiljø til dødsfald og alvorlige arbejdsulykker.
Der var brug for viden og forskning, som kunne undersøge problemerne og finde løsninger. I 1946 oprettede Arbejdstilsynet, som dengang hed Fabrikstilsynet, Fabrikstilsynets Laboratorium. Det var startskuddet for den forskningsintuition, som vi i dag kender som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Forgiftninger og huller i næseskillevæggen
Forskere udførte blandt andet undersøgelser, når der skete dødsulykker eller forgiftninger på en arbejdsplads. Forgiftningerne kunne skyldes stoffer som bly og kromsyre, der blev brugt til at producere blandt andet læder, maling og forkromning.
Nogle af laboratoriets første undersøgelser handlede om krombade, som anvendes til at forkrome metalgenstande, så metallet bliver mere slidstærkt og ikke ruster. Over krombadene stod en tåge af kromsyre, og beskyttelsesmidler var der dengang få eller ingen af. Langt de fleste medarbejdere, der arbejdede ved badene, led af ætsninger i næsen. Nogle var så slemt ramt, at de havde hul i deres næseskillevæg.
Undersøgelserne fra Fabrikstilsynets Laboratorium – det daværende NFA – resulterede i, at der blev fastlagt nye regler og forebyggende tiltag for at beskytte medarbejderne.
Støv, røg og møg i søgelyset
Efter en ny lov om arbejderbeskyttelse i 1954 skiftede laboratoriet navn til Statens Institut for Arbejdshygiejne (SIFA).
Hovedopgaven blev nu udvidet til undersøgelser af luft, støv og andre kemiske og fysiske forhold på danske arbejdspladser. Den slags viden var der i den grad brug for, da der i 1950’erne og 1960’erne dukkede mange nye industrier og teknologier op på arbejdsmarkedet.
For eksempel plastindustrien, hvor medarbejdere blev udsat for farlige dampe fra opløsningsmidler under blandt andet fremstillingen af campingvogne og containere. Et andet eksempel var bilbranchen, hvor nye metoder til at udfylde buler og ujævnheder var årsag til flere tilfælde af blyforgiftning.
Arbejdsmiljøproblemer på dagsordenen
I begyndelsen af 1970’erne steg offentlighedens interesse for arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøproblemer kom for alvor i mediernes søgelys, samtidig med at fag- og studenterbevægelserne i stigende grad krævede forbedringer af arbejdsforholdene. En række fagkritiske rapporter fra studenterorganisationer vakte opsigt, og blandt andet blev maleres arbejdsforhold kritiseret.
Malernes arbejdsmiljø blev i 1975 undersøgt på Statens Institut for Arbejdshygiejne, hvor et stort forskningsprojekt blev sat i gang. Her byggede man endda et eksponeringskammer, hvor man kunne analysere dampe af mineralsk terpentin for at undersøge bygningsmaleres arbejdsforhold.
Det har bidraget til nutidens viden om, at daglig udsættelse for mineralsk terpentin kan give alvorlige konsekvenser som hjerneskade.
D en øgede opmærksomhed på arbejdsmiljø viste sig i 1970’erne at være kommet for at blive, og i 1977 fik instituttet på baggrund af den nye arbejdsmiljølov en udvidet rolle og det nye navn Arbejdsmiljøinstituttet – også kaldet AMI.
Forskningen skulle nu ikke kun pege på problemer på arbejdspladserne – den fik også til formål at finde løsninger. Og nye forskningsområder i ergonomi og arbejdsmiljøpsykologi blev snart oprettet.
Maskinernes indtog gav nye udfordringer
I 1980- og 90’erne voksede interessen for vores arbejdes betydning for muskler, led og smerter i kroppen.
Indtil da havde forskning på området fokuseret på tungt arbejde. I takt med den teknologiske udvikling blev flere tunge arbejdsopgaver nu klaret af maskiner, hvor medarbejderne, der betjente maskinerne, fik mere gentaget, monotont arbejde. Her var syerskerne den første større jobgruppe, som forskere fra AMI undersøgte.
I mange år havde det være anbefalingen, at jo mindre belastning i arbejdet, desto bedre. Men det viste sig, at selv små belastninger – hvis de var langvarige – kunne give problemer som for eksempel smerter i nakke og skuldre. Her pegede ny forskning på, at pauser eller lavere tempo kunne mindske belastningerne.
Det førte i 1993 til, at Folketinget vedtog en national handlingsplan. Som en del af indsatsen gik forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet sammen med en række arbejdsmiljømedicinske klinikker og igangsatte en af de største danske undersøgelser på området.
Resultaterne viste, at risikoen for smerter og lidelser i bevægeapparatet hang sammen med graden af ensidigt gentaget og kraftbetonet arbejde. Senere års forskning på området viste yderligere, at træning i arbejdstiden som for eksempel småøvelser kan give færre smerter og mindre sygefravær.
Stress og grænseløst arbejde
Op gennem 1990’erne og ind i årtusindeskiftet kom der stigende opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø.
Begreber som høje følelsesmæssige krav, social støtte, mening og indflydelse i arbejdet begyndte at fylde i forskningen.
Forskere dokumenterede, at dårligt psykisk arbejdsmiljø kan gøre skade på medarbejderes mentale og fysiske helbred og velbefindende. Og der blev fundet sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og både depression og hjertekarsygdom.
Omvendt viste forskningen, at et godt psykisk arbejdsmiljø kan have mange fordele som for eksempel højere motivation og produktivitet.
Forskere fra NFA udviklede også nye metoder til at måle og analysere kroppens reaktion på stress. Blandt andet fik arbejdspladserne mulighed for selv at tage temperaturen på deres psykiske arbejdsmiljø, da Arbejdsmiljøinstituttet i 1997 udviklede et spørgeskema til at undersøge forholdene blandt medarbejderne. NFA har siden videreudviklet spørgeskemaet om psykisk arbejdsmiljø, og det seneste - Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen (DPQ) – bruges blandt andet af Arbejdstilsynet og på flere offentlige og private arbejdspladser.
Arbejdslivet var omkring årtusindeskiftet også under forandring, da flere medarbejdere blev løst eller midlertidigt ansat. Kravene til medarbejdernes kompetencer steg i takt med, at ny teknologi skabte en anderledes virkelighed for manges arbejdsliv.
I de følgende år fik det psykiske arbejdsmiljø et stadig større fokus, og forskningen satte blandt andet fokus på det grænseløse arbejde og de muligheder og udfordringer, der opstod, når grænserne mellem arbejde og privatliv blev mere flydende.
Samtidig voksede interessen for, hvordan medarbejdernes arbejdstid påvirker deres helbred. Forskere fra NFA bidrog med ny viden om konsekvenserne af lange arbejdsdage, skiftende arbejdstider og natarbejde. De fandt blandt andet ud af, hvordan man kan planlægge nattevagter, så risikoen for abort og ulykker mindskes. Den viden lagde grobund for en række forskningsbaserede anbefalinger, som i dag blandt andet findes i industriens overenskomster.
Finanskrise og klimaforandringer skaber behov for ny forskning
I 2007 skiftede instituttet navn til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Kort efter ramte finanskrisen, og det fik også betydning for arbejdsmiljøet. I 2010’erne blev mange arbejdspladser præget af eftervirkningerne i form af nedskæringer, omstruktureringer og stigende krav om effektivitet. Forskningen dykkede ned i, hvordan arbejdsmiljøet påvirker risikoen for sygefravær og helbredsproblemer, og omvendt hvilke forhold der kan styrke trivsel og forebygge fravær.
Mange industrier og virksomheder begyndte i 00’erne at bruge nanoteknologi til at udvikle og anvende materialer og partikler i en ekstremt lille skala – for eksempel i medicin og maling. Forskningen har blandt andet bidraget til udarbejdelse af 21 anbefalinger om arbejde med nanomaterialer og til at sikre, at Danmark i dag har Europas laveste grænseværdi for dieseludstødningspartikler.
Klimaforandringerne satte i årene efter årtusindeskiftet fart under den grønne omstilling. Forskning fra NFA har dykket ned i, hvordan grønne løsninger som genanvendelse og affaldssortering gav og giver udfordringer for arbejdsmiljøet i form af virus, bakterier og skimmelsvampe.
Den stigende danske levealder og pensionsalder skabte i 2010’erne også et øget fokus på seniorers arbejdsliv og på, hvordan arbejdspladser kan skabe gode rammer for et langt arbejdsliv. Her har omfattende forskning fra det store SeniorArbejdsliv-projekt bidraget til at sikre et solidt vidensgrundlag under aktuelle dagsordener som fastholdelse af seniorer.
Også ulykkesforskningen udviklede sig i disse år, og der kom fokus på sikkerhedskultur og læring på tværs af arbejdspladsen. Frem for først at lære af ulykker, efter de var sket, spirede en ny tilgang frem. Den bygger på forståelsen af, at et sikkert arbejdsmiljø skabes gennem fælles forpligtelse mellem ledelse og medarbejdere og ved løbende at arbejde for at forebygge ulykker.
Hybride arbejdsformer og øget fokus på økonomi
Da kalenderen sagde 2020 skyllede endnu en krise ind over verden. Denne gang coronapandemien. Mange blev sendt hjem fra arbejde, mens andre måtte holde samfundet kørende under helt nye vilkår. På kort tid blev hjemmearbejde, digitale møder og fysisk afstand en del af hverdagen.
For arbejdsmiljøforskerne åbnede pandemien et nyt forskningsfelt: Hvad betyder det for arbejdsmiljøet, når arbejdspladsen flytter ind i stuen, og når kolleger, ledere og medarbejdere pludselig skal samarbejde på afstand? Og hvad betyder det for kroppen, når kontoret skiftes ud med køkkenet?
Samtidig kom der fokus på konsekvenserne for trivsel, fællesskab, stress og mental sundhed i en tid præget af usikkerhed og store forandringer.
Et nyt forskningsområde kom også til NFA, da arbejdsmiljøøkonomi blev oprettet i 2022. Her er målet at sætte tal på arbejdsmiljøets økonomiske konsekvenser for samfundet og virksomhederne og på den måde skabe et bedre grundlag for beslutninger både ude på arbejdspladserne og på politisk niveau.
I en undersøgelse fra 2025 fandt forskere fra NFA frem til, at arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme hvert år koster samfundet omkring 50 milliarder kroner . Dermed blev det slået fast, at et dårligt eller skadeligt arbejdsmiljø ikke alene har alvorlige konsekvenser for den enkelte, men at der også er et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale i at arbejde med forbedringer.
Nye spørgsmål følger med et arbejdsliv i forandring
I dag favner arbejdsmiljøforskningen lige så bredt, som arbejdslivet er mangfoldigt. Forskningen beskæftiger sig ikke kun med de synlige og umiddelbare farer på arbejdspladsen, men også med de mange forhold, der påvirker vores sundhed, sikkerhed og trivsel gennem arbejdslivet. Samtidig er interventioner helt centrale i NFA’s forskning – altså at undersøge, hvordan forskningsbaseret viden kan blive til konkrete handlinger og løsninger på arbejdspladserne.
Og ligesom arbejdslivet har forandret sig gennem de seneste 80 år, vil det fortsætte med at gøre det. Nye teknologier som kunstig intelligens, nye måder at organisere arbejdet på og nye krav til medarbejderne skaber løbende nye spørgsmål for arbejdsmiljøforskerne.
Det er derfor svært at vide præcis, hvilke arbejdsmiljøproblemer forskerne skal finde svar på om 10, 20 eller 80 år. Men udgangspunktet er det samme som i 1946: at forstå, hvordan arbejdet påvirker os og skabe viden og grundlag for sunde og sikre arbejdsliv.
NFA's navne
1946: Fabrikstilsynets Laboratorium
1955: Statens Institut for Arbejdshygiejne (SIFA)
1977: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
2007: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)