Arbejdsmiljø og reproduktion

Københavns Arbejds- og Miljømedicinske Forskningscenter for Reproduktion (AMoRe) er et nyt partnerskab, som NFA er med i. Formålet med partnerskabet er at styrke samarbejdet mellem forskere og organisationer med interesse for reproduktion, miljø og arbejdsmiljø.

Overblik

Styrket fokus på forskningens impact – NFA’s årsberetning for 2019


Nyheder

Forskningsområder

Psykosocialt arbejdsmiljø

Det psykosociale arbejdsmiljø handler både om forholdet mellem de psykologiske tilstande hos den enkelte medarbejder, sociale relationer på arbejdet og sociale strukturer i samfundet. NFA forsker i risikofaktorer og deres konsekvenser for helbred og trivsel samt i positive faktorer, der kan fremme et godt psykosocialt arbejdsmiljø.

Muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning

Mange arbejdstagere oplever at få smerter i kroppen i løbet af deres arbejdsliv. Det kan gå ud over arbejdsevnen og kan for nogle betyde, at de helt må forlade arbejdsmarkedet. NFA forsker i, hvad der skal til for at flere arbejdstagere holder sig sunde, kan undgå smerter på grund af arbejdet og får mulighed for at fortsætte med at arbejde sent i arbejdslivet.

Kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og mikrobiologi

Nye teknologier, nye materialer og nye anvendelser af kendte materialer betyder, at vi har behov for at udvikle nye metoder til at måle og karakterisere kemiske stoffer og vurdere deres farlighed. NFA kortlægger og afdækker de væsentligste forekomster af kemiske og biologiske eksponeringer i arbejdsmiljøet og forsker i, hvordan de påvirker helbredet og bedst kan forebygges.

Arbejdsulykker og sikkerhedskultur

Hvert år kommer mennesker til skade på jobbet. Det koster både på det menneskelige plan, for arbejdspladserne og for samfundet. NFA’s forskning bidrager til, at arbejdspladser kan udvikle et højt sikkerhedsniveau og en proaktiv sikkerhedskultur. Forskningen fokuserer især på baggrunden for og årsagen til ulykker, konkrete tiltag til at forebygge ulykker samt vedvarende ulykkesforebyggelse.

Arbejdsmiljøepidemiologi

Gennemsnitsalderen for beskæftigede i Danmark stiger. Det betyder blandt andet, at der er flere arbejdstagere med kroniske sygdomme. NFA undersøger, hvilke arbejdsmiljøindsats der kan bidrage til, at beskæftigede kan fortsætte med at arbejde, selvom de fx har en mindre arbejdsevne på grund af kronisk sygdom. Derudover forsker NFA i sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygefravær.

Et sundt og sikkert arbejdsliv

Danskerne bliver i gennemsnit ældre og ældre og skal blive længere på arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for ny viden om, hvordan man bedst kan fastholde arbejdstagerne. NFA forsker i overgange i arbejdslivet - unges overgang fra uddannelse til arbejde, påvirkninger gennem arbejdslivet og seniorers mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet.

Værktøjer

Seksuel opmærksomhed fra borgere

Denne guide skal hjælpe medarbejdere, særligt inden for social- og sundhedsområdet med at sætte grænser i forhold til borgerne og tage den vanskelige snak med kollegaer og pårørende.

Indgang til Værktøjet "Safety Observer App"

Safety Observer App

Safety Observer er en gratis app, som gør det nemmere at undersøge
arbejdsrelaterede sikkerhedsforhold og sikkerhedsadfærd på en
arbejdsplads.

Gratis rådgivning til regionerne

Regionale arbejdspladser kan nu få gratis ekspertrådgivning og inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.