Arbejdsbetingede hudlidelser

Introduktion til arbejdsbetingede hudlidelser
Hudlidelser er blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser i Danmark, og det er den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse. Arbejdsbetingede hudlidelser rammer oftest yngre mennesker, og kvinder har flere hudproblemer end mænd.

Når hudlidelserne opstår eller forværres af faktorer i arbejdsmiljøet, er der tale om arbejdsbetingede hudlidelser.

De fleste arbejdsbetingede hudlidelser er kontakteksemer på hænder eller underarme.

Arbejdsmiljøinstituttets projektgruppe Hudallergi- og irritation har fokus på forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Vi udfører f.eks. undersøgelser over, hvad det er, der skal til for at nedbringe omfanget af arbejdsbetingede hudlidelser i forskellige erhverv. Arbejdet er udført som interventioner og evalueret som spørgeskemaundersøgelser, som også er det arbejdsredskab, der benyttes, når effekten af de forskellige tiltag vurderes.

I en typisk undersøgelse vil første fase være, at finde ud af, hvilke risikofaktorer, der er indenfor et bestemt erhverv. En risikofaktor af stor betydning er f.eks. den tid, som den ansatte udfører vådt arbejde (rengøring, tilberedning af fødevarer, arbejde i sundhedssektoren, frisørarbejde eller andet arbejde med krav om hyppig håndvask). Herefter kortlægges omfanget af hudproblemer og de påvirkninger, der kan være årsagen til dem. I næste fase skal arbejdspladsen gennem forskellige interventioner forsøge enten at fjerne de skadelige påvirkninger eller på anden måde at nedbringe omfanget af de arbejdsbetingede hudlidelser.

NFAs hudgruppe:
Mari-Ann Flyvholm, seniorforsker E-mail: maf@ami.dk
Karen Frydendall Jepsen, Forsker E-mail: kfj@ami.dk

Hvad er kontakteksem?
Kontakteksem kan være allergisk eller irritativt. Det allergiske kontakteksem er en reaktion i huden forårsaget af kontakt med allergener. Det er en reaktion, hvor immunforsvaret er dirigeret til at reagere meget specifikt via såkaldte T-celler. Nogle af de allergener, der hyppigst findes i arbejdsmiljøet er nikkel, gummikemikalier, konserverings¬midler og parfumestoffer.

Det irritative kontakteksem opstår, når huden gentagne gange påvirkes af en eller flere forskellige irritanter, for eksempel vand eller overfladeaktive stoffer.

Med det blotte øje kan det være svært ja som oftest umuligt - at skelne de to eksemtyper fra hinanden. Kontakteksem skal diagnosticeres hos en hudlæge. Diagnosen stilles dels ud fra en klinisk undersøgelse og gennemgang af sygehistorie, dels ved hjælp af en test, typisk en lappetest.

Brancher med arbejdsbetingede hudlidelser
Arbejdsbetingede hudlidelser kan opstå i alle brancher, men generelt er der flest hudlidelser i erhverv, hvor der forekommer vådt arbejde.

Det gælder for eksempel ansatte, der arbejder inden for social- og sundheds sektoren, ansatte, som fremstiller og håndterer fødevarer og hos folk i servicefag som rengøring og frisører.

Hos kvinder finder man flest hudlidelser blandt sygeplejersker (31%) og hos mænd er det hos ufaglærte metalarbejderne, at hudlidelser oftest optræder (21%).

Risikofaktorer for arbejdsbetingede hudlidelser
En af de mest betydningsfulde risikofaktorer for at udvikle arbejdsbetingede hudlidelser er vådt arbejde . Man har vådt arbejde, hvis man har våde hænder en stor del af arbejdstiden. Det kan være på grund af typen af arbejdet, f.eks. rengøring eller håndtering af fødevarer, eller det kan være på grund af hyppig håndvask, som f.eks. i plejesektoren.

Af andre risikofaktorer kan nævnes:
- Udsættelse for allergener
- Hudirriterende påvirkninger
- Mekanisk og fysisk hudirritation
- Temperatur
- Sæson- og årstidsvariationer
- Anvendelse af handsker

Du kan læse mere om de forskellige risikofaktorer i Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde.

Intervention hvad er det?
En intervention er en indgriben i eksisterende forhold.
For vores arbejde betyder det, at vi først undersøger eksisterende forhold ved hjælp af spørgeskemaer eller på baggrund af tidligere undersøgelser. Vi spørger f.eks., om den ansatte har haft eller har eksem, hvor lang tid, det har varet, om de bruger handsker, hvilke handsker de bruger osv. Dernæst igangsættes der nogle aktiviteter, f.eks. kan der indføres en ny procedure for håndvask, der skiftes til en ny type creme eller der lanceres måske en ny type handsker eller der indføres handsker til flere arbejdsprocesser. Herefter kommer vi tilbage med en ny spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spørger om de samme ting samt om de ændringer, der måtte have været sket på baggrund af de nye tiltag.

HUD-gruppen har gennemført et større interventionsprojekt rettet mod arbejdsbetingede hudlidelser blandt ansatte i nærings- og nydelsesmiddel industrien, nærmere betegnet ansatte i tarmrenserier samt ansatte på ostemejerier. Gruppen har også deltaget i et interventionsprojekt rettet mod arbejdsbetingede hudlidelser på et sygehus.

Erfaringer fra disse projekter er indarbejdet i vores anbefalinger vedrørende forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser. Se anbefalingerne.

Anbefalinger - sådan undgår man problemer med huden
Herunder finder du en række anbefalinger for, hvad du og din arbejdsplads kan gøre for at undgå problemer med huden ved vådt arbejde:

- Undgå eller reducér våde og snavsede manuelle arbejdsprocesser.
- Brug så vidt muligt beskyttelseshandsker ved våde og snavsede arbejdsprocesser.
- Beskyttelseshandskerne skal være hele, rene og tørre indvendigt, og de skal anvendes på ren, tør og velplejet hud.
- Anvend en stofhandske, f.eks. en bomuldsinderhandske under beskyttelseshandsken.
- Brug et hudplejemiddel efter behov i løbet af dagen og altid, inden du går hjem fra arbejde.
- Brug et hudplejemiddel før våde og snavsede arbejdsprocesser, hvis du ikke bruger beskyttelseshandsker.
- Hudplejemidlet skal have et højt indhold af petrolatum (hvid vaseline) og et lille indhold af vand.
- Bær ikke ringe, smykker eller armbåndsur på hænder eller underarme under arbejdet.
- Vask hænder i køligt vand, skyl sæben grundigt af, og tør hænderne godt i et blødt materiale bagefter.
- Når der ikke er synlig forurening på hænderne, kan man med fordel erstatte håndvask med en alkoholbaseret hånddesinfektion.
- Beskyttelseshandsker, håndsæber, hudplejemidler og hånddesinfektionsmidler skal være uden eller med mindst muligt indhold af kendte irriterende og allergifremkaldende stoffer.

Du kan læse mere om baggrunden for anbefalingerne i Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde

Hvad har vores undersøgelser vist
De interventionsprojekter, vi har været involveret i, er på mange måder forskellige, dels med hensyn til de grupper der indgik, og dels den måde interventionsaktiviteterne blev gennemført.   

Intervention over for hudproblemer i brancher med vådt arbejde omfatter typisk indsatser over for håndvask, handskebrug og anvendelse af hudplejemidler i form af fede cremer. Ved forberedelse af interventionerne blev aktiviteterne tilpasset forholdene i den specifikke branche og de deltagende arbejdspladser.

Tarmrenserier på svineslagterier
I dette projekt indgik alle ansatte på tarmrenserier i Danmark. Det vil sige alle deltagere var udsat for vådt arbejde og hudskadelige påvirkninger. Før intervention havde 67% håndeksem inden for de seneste 12 måneder og 51% havde haft håndeksem inden for de seneste 3 måneder.
På interventionsafdelingerne var eksemhyppigheden faldet med over 25% efter interventionen. Forebyggelsesindsatsen blev gennemført af lokale projektgrupper og indsatsområderne var bl.a. brug af beskyttelsesmidler, som brug af handsker og ærmebeskyttere samt skift til andre handsketyper samt brug af fede cremer. Se rapporten.

Mejerier
I dette projekt deltog 5 mejerier, hvor alle ansatte indgik i undersøgelsen. Overordnet set viste det sig, at eksemhyppigheden på 4 af mejerierne ikke var højere end i normalbefolkningen, men på ét af mejerierne havde 33% af medarbejderne haft håndeksem inden for de seneste 3 måneder. For denne gruppe lykkedes det virksomheden at nedbringe eksemhyppighed til 13% alene ved at indføre en ny håndsæbe uden desinfektionsmiddel og stille fede cremer til rådighed for medarbejderne. Se rapporten.

Sygehus
Alle ansatte på sygehuset indgik i spørgeskemaundersøgelsen, der viste at gennemsnitligt 23% af havde haft håndeksem inden for de seneste 12 måneder. Interventionen, som blev gennemført på udvalgte afdelinger, viste, et mindre fald (ikke signifikant) i håndeksem inden for de seneste 12 måneder. Undersøgelsen viste at interventionen førte til en forbedring i forhold, der kan føre til hudproblemer, så som hyppig håndvask, brug af alkoholbaseret hånddesinfektion samt hudgener fra handsker. Det forventes, at disse forbedringer på længere sigt kan føre til en reduktion af eksemhyppigheden. Se rapporten.

Hvem har vi samarbejdet med?
Gruppen er involveret i samarbejder med andre i mange forskellige sammenhæng.

Nationalt arbejdes der sammen med Arbejdstilsynet samt forskellige BST er og BAR er. Vi har ligeledes samarbejdet med Arbejdsmedicinske klinikker og Dermatologiske afdelinger. Endelig udføres de forskellige undersøgelser, vi har deltaget i, i tæt samarbejde med de virksomheder, undersøgelserne foregår på.

Internationalt indgår vi i samarbejder med de øvrige nordiske arbejdsmiljøinstitutioner om udbud af faglige kurser (NIVA-kurser) og har i en årrække stået for kurset Occupational Skin and Airway Allergies Exposure, Risk Assessment and Prevention . Ligeledes er det spørgeskema, som vi anvender, udviklet i nordisk regi i samarbejde med forskere fra Finland, Sverige og Island. Endelig har gruppen de seneste år været med til at arrangere en international konference om hudeksponering i miljø og arbejdsmiljø (Occupational and Environmental Exposures of Skin to Chemicals).

Hvis du selv skal i gang
I Håndbog for arbejdsmiljøprofessionelle i forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser kan du finde inspiration til, hvordan en intervention planlægges og implementeres (Håndbog). Du kan læse en kort introduktion til håndbogen i Ny forskning fra AMI - Faktaark 13 .

Hvis du gerne vil læse noget mere om den dokumentation, der ligger til grund for vores arbejde, så er Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde et godt sted at blive klogere (Rapport). I Ny forskning fra AMI - Faktaark 12 kan du kort læse om, hvad rapporten indeholder.

Spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser og eksponering
Til screening og overvågning af arbejdsbetingede hudlidelser på hænder og underarme kan du benytte spørgeskemaet NOSQ-2002/SHORT.

Ønsker du viden om håndeksem og risikofaktorer på arbejdspladser eller i en befolkningsgruppe, så skal du anvende spørgeskemaet NOSQ-2002/LONG, som er et mere detaljeret spørgeskema.

Se introduktion til NOSQ-2002 spørgeskemaerne på www.arbejdsmiljoforskning.dk/NOSQ, hvor spørgeskemaerne også kan downloades som Word-filer.

Rapporter, faktaark og pjecer om arbejdstbetingede hudlidelser
Gruppens arbejde med forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser er beskrevet dels på dansk og dels på engelsk.
De danske udgivelser er fordelt på rapporter med baggrund og grundige beskrivelser af resultater, faktaark med de væsentligste resultater præsenteret kort og pjecer med mere populære beskrivelser af projekterne.
De engelske publikationer er udformet som videnskabelige artikler skrevet med baggrund i den forskning og de undersøgelser, som gruppen har deltaget i.

Rapporter
- Dokumentationsrapport om risikofaktorer og forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser ved vådt arbejde
- Håndbog for arbejdsmiljøprofessionelle i forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser
- Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser i tarmrenseriet på svineslagterier
- Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser på mejerier
- Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser på Storstrømmens Sygehus, Næstved

Faktaark
- Forebyg hudlidelser ved vådt arbejde (Faktaark 12)
- Ny håndbog om organisering af forebyggelsesindsatser på arbejdspladsen (Faktaark 13)
- Intervention reducerede hudproblemer (Faktaark 14)
- Forebyg håndeksem og undgå smittespredning (Faktaark 30)

Pjecer 
- Hudproblemer arbejdsmiljø i Danmark 2000 (NAK-2000)
- Undgå hudproblemer ved vådt arbejde (Slagteri)  
- Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde (Mejeri) 
- Kemisk arbejdsmiljø (NAK-2005)

Engelske artikler, Rapporter & Bogkapitler
Se oversigten over NFAs forskning i Kemisk Arbejdsmiljø for at finde de nyeste rapporter om allergi.

- Feveile H, Christensen KB & Flyvholm M-A. Self-reported occupational contact with cleaning agents and the risk of disability pension. Contact Dermatitis 2009; 60: 131–135. 
- Flyvholm M-A & Jepsen KF. Experiences with implementation of evidence-based prevention programs to prevent occupational skin diseases in different occupations. Italian Journal of Dermatology and Venereology 2008; 143: 71-78.
- Flyvholm M-A, Bach B, Rose M & Jepsen KF. Self-reported hand eczema in a hospital population. Contact Dermatitis 2007; 57: 110-115.
- Jepsen KF & Flyvholm M-A. Identification of subjects with atopic dermatitis in questionnaire studies. Contact Dermatitis 2007; 56: 218-223.
- Flyvholm M-A & Lindberg M. OEESC-2005 - Summing up on the theme Irritants and Wet Work. Contact Dermatitis 2006; 55: 317-321.
- Mygind K, Sell L, Flyvholm M-A & Jepsen KF. High fat petrolatum-based moisturizers and prevention of work related skin problems in wet work occupations. Contact Dermatitis 2006; 54: 35-41.
- Mygind K, Borg V, Flyvholm M-A, Sell L & Jepsen KF. A study of the implementation process of an intervention to prevent work-related problems in wet-work occupations. Int Arch Occup Environ Health 2006; 79: 66-74.
- Sell L, Flyvholm M-A, Lindhard G & Mygind K. Implementation of an occupational skin disease prevention program in Danish Cheese Dairies. Contact Dermatitis 2005; 53: 155-161.
- Flyvholm M-A. Preservatives in registered chemical products. Contact Dermatitis 2005; 53:27-32.
- Flyvholm M-A, Mygind K, Sell L, Jensen A & Jepsen KF. A randomised controlled intervention study on prevention of work-related skin problems among gut cleaners in swine slaughterhouses. Occup Environ Med 2005; 62:642-649.
- KF Jepsen, A Abildtrup, ST Larsen. Monophthalates promote IL-6 and IL-8 production in the human epithelial cell line A549. Toxicology in Vitro 2004; 18:265-269.
- P Susitaival, M-A Flyvholm, B Meding, L Kanerva, M Lindberg, Å Svensson, and JH Ólafsson. Nordic occupational skin questionnaire (NOSQ-2002): a new tool for surveying occupational skin diseases and exposure. Contact Dermatitis 2003; 49:70-76.
- M-A Flyvholm, P Susitaival, B Meding, L Kanerva, M Lindberg, Å Svensson & JH Ólafsson. Study protocol for a co-ordinated Nordic questionnaire survey on work-related skin diseases, Copenhagen:National Institute of Occupational Health, 2003. 18 pages.
- M-A Flyvholm, P Susitaival, B Meding, L Kanerva, M Lindberg, Å Svensson & JH Ólafsson. Nordic Occupational Skin Questionnaire - NOSQ-2002. Nordic questionnaire for surveying work-related skin diseases on hands and forearms and relevant exposures. TemaNord 2002:518, Copenhagen:Nordic Council of Ministers, 2002. 186 pages.
- M-A Flyvholm. Sources of information on the occurrence of chemical contact allergens. Condensed Handbook of Occupational Dermatology 2003. p. 207-211.
-  M-A Flyvholm. Computerised product database. Registered chemical contact allergens. Condensed Handbook of Occupational Dermatology 2003. p. 287-299.
- M-A Flyvholm. Formaldehyde. In: Wahlberg JE, Elsner P, Kanerva L, Maibach HI, editors. Management of positive patch test reactions. Berlin: Springer-Verlag; 2003. p. 29-35.
- E Held, K Mygind, C Wolff, F Gyntelberg & T Agner. Prevention of work related skin problems: an intervention study in wet work employees. Occup Environ Med 2002; 59:556-561.
- M-A Flyvholm. Sources of information on the occurrence of chemical contact allergens. In: Handbook of occupational dermatology, edited by L. Kanerva, P. Elsner, J. E. Wahlberg, and H. I. Maibach,Springer-Verlag, 2000, p. 392-394.
- M-A Flyvholm. Computerized product database. Registered chemical contact allergens. In: Handbook of Occupational Dermatology, edited by L. Kanerva, P. Elsner, J. E. Wahlberg, and H. I. Maibach, Berlin Heidelberg New York:Springer-Verlag, 2000, p. 451-461.
- M-A Flyvholm. Formaldehyde and formaldehyde releasers. In: Handbook of occupational dermatology, edited by L. Kanerva, P. Elsner, J. E. Wahlberg, and H. I. Maibach, Heldelberg:Springers, 2000, p. 474-478.

Kontaktinfo
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:
Mari-Ann Flyvholm, seniorforsker 
Karen Bo Frydendall, Forsker