Stående og gående arbejde – betydning for muskelskeletbesvær
Formål
Formålet med projektet er at undersøge om stående og gående arbejde øger risikoen for - eller beskytter- mod muskelskeletbesvær, samt hvad graden af stillestående arbejde, gangtempo, og længerevarende perioder af stående/gående arbejde uden pauser og variation betyder.
Baggrund
60 procent af alle beskæftigede i Danmark står og/eller går mindst halvdelen af arbejdsdagen, og ¼-del står og/eller går næsten hele arbejdstiden. Det gælder blandt andet medarbejdere, som er beskæftiget inden for rengøring, transport og industri, der ligeledes har høje rater af muskelskeletbesvær, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Meget stillestående arbejde kan medføre en overbelastning på muskler og strukturer i knæ og lænderyg. I et nyligt norsk studie var langvarigt stående arbejde den stærkeste ergonomiske risikofaktor for lænderygbesvær. I modsætning hertil er gang anbefalet for at forebygge og rehabilitere lænderyggen og knæene.
Alligevel mangler der veldokumenteret og entydig viden om sammenhængen mellem meget stående/gående arbejde og risikoen for muskelskeletbesvær, og i særdeleshed om betydningen af graden af stillestående arbejde, gangtempo og pauser. En viden, som er nødvendig for at kunne komme med anbefalinger til medarbejdere og virksomheder om stående og gående arbejde.
Det kan skyldes, at
• de eksisterende undersøgelser om stående/gående arbejde og muskelskeletbesvær er baseret på selvrapporteret information, der ikke giver hverken præcis eller tilstrækkelig detaljeret information om stillestående arbejde, gangtempo og pauser
• der mangler undersøgelser, hvor man følger deltagerne gennem en tidsperiode (prospektive undersøgelser)
• undersøgelserne ikke tager højde for, hvor meget deltagerne står, går og motionerer i fritiden.
Mål
Forskerne bag projektet vil undersøge, om man får ondt i lænderyggen og knæene (muskelskeletbesvær) af at stå op det meste af dagen på arbejdet? Hvad betyder det, at
• arbejdet er stillestående eller tillader bevægelser ind imellem?
• arbejdet foregår i højt eller lavt gangtempo?
• det stående arbejde foregår i langvarige sammenhængende perioder, eller arbejdet bliver afbrudt af pauser og andet varieret arbejde?
Svarene på disse spørgsmål kan have stor betydning for rigtig mange beskæftigede i Danmark.
Forskerne vil anvende data fra Dphacto-kohorten, som NFA oprettede i 2012-2014. Kohorten omfatter 875 medarbejdere fra 15 danske virksomheder inden for transport, rengøring og industri. I kohorten benyttede forskerne bevægelsessensorer til at indsamle præcise oplysninger om, i hvor lang tid hver enkelt deltager stod og gik i løbet af 4-5 døgn - både mens de var på arbejde, og når de havde fri. Derudover indsamlede de oplysninger om deltagernes muskelskeletbesvær henover 1 år. Forskerne vil derudover udvikle analysemetoder for at undersøge stillestående arbejde, gangtempo og pauser.
Yderligere oplysninger
Støttet økonomisk af
Arbejdsmiljøforskningsfonden
Projektperiode
01.08.2015-01.04.2019
Projektleder
Nidhi Gupta, post.doc.
Kontaktperson
Professor Andreas Holtermann