Fysiske arbejdskrav og fitness (Hovedprojekt)

Afsluttet - Projektperiode 01. januar 2010 til 31. december 2014
Projektets overordnede formål var at skabe ny viden, der kan bidrage til at besvare det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor øger hård fysisk aktivitet i arbejdet risikoen for hjertekarsygdom, når den fysiske aktivitet i fritiden virker beskyttende?Projektet omfatter et hovedprojekt og to delprojekter.
Ny forskning tyder på en sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejde og øget risiko for hjertekarsygdom. Denne sammenhæng synes at være knyttet til lav fysisk fitness, idet personer med hårdt fysisk arbejde, som har god fysisk fitness og er fysisk aktive i fritiden, ikke har en forøget risiko for hjertekarsygdom.

Dette rejser det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor øger hård fysisk aktivitet i arbejdet risikoen for hjertekarsygdom, når fysisk aktivitet i fritiden virker beskyttende?

Hvis dette spørgsmål kan besvares, vil det kunne anvise nye veje til at forebygge hjertekarsygdom blandt personer med hårdt fysisk arbejde. Projektet består af et hovedprojekt og to delprojekter.

Hovedprojektet leder og koordinerer undersøgelser og formidlingsaktiviteter på tværs af de to delprojekter.

I den ene delprojekt undersøges betydningen af høje fysiske arbejdskrav, fysisk fitness og fysisk aktivitet i fritiden for risiko for at udvikle hjertekarsygdom i eksisterende datasæt.

Det andet delprojekt består af et interventionsstudie, der undersøger, om den relative fysiske arbejdsbelastning og risikofaktorer for hjertekarsygdom kan reduceres gennem fysisk træning blandt rengøringsassistenter.


Formål
I delprojekt 1 vil vi gennem analyser af eksisterende prospektive datasæt bidrage til yderligere at belyse to hypoteser, der endnu ikke er tilstrækkeligt underbyggede:

Hypotese A: Høje fysiske arbejdskrav øger risiko for hjertekarsygdom.

Hypotese B: Relationen mellem høje fysiske arbejdskrav og hjertekarsygdom bliver modificeret af typen af fysiske arbejdskrav, psykosociale faktorer i arbejde, arbejdstid samt faktorer knyttet til det enkelte individ, herunder tidligere hjertekarsygdom, hypertension og overvægt, fysisk fitness og livsstil.

I delprojekt 2 - interventionsundersøgelsen - vil vi i en gruppe af kvindelige rengøringsassistenter, der har høje fysiske arbejdskrav, bidrage til at afklare et åbenbart paradoks: Rengøringsassistenter går så meget i løbet af en arbejdsdag, at de til fulde opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, men alligevel har de en uforklarlig lav fitness og en overhyppighed af hjertekarsygdom.

I interventionsundersøgelsen vil vi belyse, hvilke ændringer i basale kardiovaskulære og metaboliske parametre (hjerterytme (HR), hjerte-rytme-variabilitet (HRV), ambulatorisk blodtryk (BT), endothelfunktion, plasmaniveau af glukose, glykeret hæmoglobin og kolesterol (HDL, LDL)), der kan forklare en mulig sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejde og øget risiko for hjertekarsygdom, samt hvordan konditionstræning i arbejdstiden påvirker disse parametre, og dermed kan bidrage til at forebygge hjertekarsygdom blandt personer med hårdt fysisk arbejde.

Baggrund
Det er velkendt at fysisk inaktivitet øger risikoen for hjertekarsygdom (Thompson et al. 2003) og dødelighed (Wannamethee et al. 1998). Der har været stort fokus på metoder til at øge den fysiske aktivitet ved stillesiddende arbejde (Proper and Hildebrandt 2006). Derimod er betydning af høje fysiske arbejdskrav for udvikling af hjertekarsygdom kun studeret i begrænset omfang, og er stadigt uafklaret (Kukkonen-Harjula 2007).

Forskningen i sammenhænge mellem fysiske arbejdskrav og hjertekarsygdom er præget af modstridende resultater (Hu et al. 2007; Virkkunen et al. 2007), hvilket kan skyldes utilstrækkelig kontrol for andre forklarende variable (confoundere) i disse studier (fx fysisk aktivitet i fritiden/fysisk fitness, psykosociale faktorer i arbejde og mange flere). Krause og kollegaer (2007) har vist, at når der kontrolleres for en række risikofaktorer for hjertekarsygdom er energiforbrug under arbejde en selvstændig risikofaktor for arteriosklerose ved 11 års opfølgning for mænd (Krause et al. 2007).

Med en tilsvarende omfattende confounderkontrol har vi med et datasæt for midaldrende mænd fra virksomheder i København (Copenhagen Male Study) vist at: Fysisk aktivitet i fritiden reducerer risikoen for dødelighed pga.hjertekarsygdom blandt mænd med moderat og hårdt fysisk arbejde (Holtermann et al. 2009).

Mænd med lav og moderat fysisk fitness og hårdt fysisk arbejde har en forhøjet risiko for dødelighed pga. hjertekarsygdom i modsætning til mænd med høj fitness (Holtermann et al. 2010b).

Lang arbejdstid forhøjer risikoen for dødelighed pga. hjertekarsygdom blandt mænd med lav fysisk fitness men ikke blandt mænd med middel og høj fysisk fitness (Holtermann et al. 2010a).

Nærværende projekt tager udgangspunkt i en omfattende hypotetisk model for sammenhænge mellem fysiske arbejdskrav og udvikling af hjertekarsygdom. Modellens centrale hypotese er, at høje fysiske arbejdskrav resulterer i en øget kredsløbsbelastning, der over tid kan føre til hjertekarsygdom. Disse sammenhænge kan tænkes at blive modificeret af en række faktorer, der kan indvirke direkte eller indirekte på kredsløbsbelastningen, fx typen af fysiske arbejdskrav, psykosociale faktorer i arbejde, arbejdstid samt faktorer knyttet til det enkelte individ, herunder tidligere hjertekarsygdom, hypertension, overvægt, fysisk fitness og livsstilsfaktorer (kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)).

I projektet vil vi undersøge betydningen af disse konkurrerende forklarende faktorer på mulige sammenhænge mellem høje fysiske arbejdskrav og risiko for hjertekarsygdom. En grundlæggende hypotese i projektet er, at hårdt fysisk arbejde med en instensitet på 30- 60% af den maksimale aerobe kapacitet (VO2max) øger risiko for hjertekarsygdom uden at øge fysisk fitness. Fra den idrætsfysiologiske forskning ved vi, at fysisk aktivitet over 60% af VO2max med en tilstrækkelig varighed er nødvendig for at øge fysisk fitness (Davies and Knibbs 1971). Tidligere mindre laboratoriestudier tyder på, at en længerevarende fysisk belastning på over på 30% af VO2max kan øge risikoen for hjertekarsygdom (Ilmarinen 1984). Denne grænse er langt fra underbygget af større undersøgelser, der belyser betydningen af de faktiske fysiske kredsløbsbelastninger under arbejde.

Vi har hidtil gennemført undersøgelser, der omhandler midaldrende mænd i København. For at styrke evidensen og generaliserbarheden af de opnåede resultater er der et stort behov for at undersøge, om de påviste sammenhænge mellem fysisk hårdt arbejde og hjertekarsygdom kan reproduceres i andre populationer, fx blandt kvinder, arbejdstagere i rurale områder og i store repræsentative udtræk af den arbejdende befolkning.Projektets nyhedsværdiBetydningen af hårdt fysisk arbejde i forhold til risikoen for hjertekarsygdom er ufuldstændigt undersøgt, derfor er projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet meget høj. Både fysiske belastninger under hårdt fysisk arbejde og fysisk fitness er modificerbare. Der er således et stort potentiale for, at projektets resultater vil kunne anvendes til konkret forebyggelse af hjertekarsygdom blandt erhvervsaktive med høje fysiske arbejdskrav.

Projektet kan yderligere bidrage til en mere basal forståelse af, hvad der fysiologisk adskiller fysisk aktivitet under arbejde og i fritid med hensyn til effekter på kredsløbet. Herved kan der skabes et vidensgrundlag for fysiske aktivitetsanbefalinger i arbejdet som del af den forebyggende indsats. Ved at teste projektets hypoteser på data fra meget store kohorter vil projektet også skabe viden om sammenhænge mellem fysisk hårdt arbejde og hjertekarsygdom på tværs af køn, jobgrupper mv.

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Andreas Holtermann

Andreas Holtermann

Professor MSO

3916 5352

aho@nfa.dk

Gå til profil
Resultater
  • Rapport (1)
    Fysiske arbejdskrav og fitness - Betydning for hjertekarsygdom
  • Tidsskriftartikel (1)
    Midlife cardiorespiratory fitness and the long-term risk of mortality: 46 years of follow-up