I dette projekt undersøger vi betydningen af varigheden af at arbejde i et psykosocialt arbejdsmiljø, der måske kan være forbundet med risiko for helbredet og for at blive udstødt af arbejdsmarkedet. Vi analyserer hvordan arbejdsmiljøet hænger sammen med helbred og arbejdsmarkedstilknytning i en "arbejdslivskohorte", hvor deltagerne følges fra deres første indtræden på arbejdsmarkedet.
Hvilken betydning har det, at man i længere tid arbejder i et psykisk arbejdsmiljø præget af fx vold og trusler, for helbredet og risikoen for at blive udstødt af arbejdsmarkedet? Og er disse sammenhænge ens på tværs af brancher, eller er der vigtige forskelle?
De spørgsmål undersøger vi i dette projekt, hvor vi følger en ”arbejdslivskohorte”, fra deltagerne første gang indtræder på arbejdsmarkedet. I tidligere studier har man typisk kun målt det psykiske arbejdsmiljø få gange, blandt personer, som har været på arbejdsmarkedet i årevis. Derfor kan man ikke dokumentere betydningen af et dårligt psykisk arbejdsmiljø over længere tid, fordi de personer som tidligt får alvorlige helbredsproblemer ikke indgår i undersøgelsen, da de allerede har forladt arbejdsmarkedet. Man ved heller ikke, hvordan deltagernes helbred var, før de kom ind i det pågældende arbejdsmiljø. Som noget nyt vil vi derfor sammenligne personer før og efter arbejdsmarkedsindtræden, hvorved vi bedre kan skelne mellem helbredseffekter af arbejdsmiljøet og risici forbundet med faktorer udenfor arbejdet, fx social baggrund. Studiet giver altså nye muligheder for at belyse betydningen af arbejdsmiljøet både på kort og lang sigt.
I projektet følges en gruppe personer, fra deres start på arbejdsmarkedet, for at belyse, hvilken betydning det psykiske arbejdsmiljø har for udviklingen af behandlingskrævende helbredsproblemer og/eller risikoen for at blive udstødt af arbejdsmarkedet. Kohorten vil omfatte alle 15-30 årige, der indtrådte på arbejdsmarkedet i årene 1991-1993 (ca. 200.000 personer). Vi sammenkobler registerdata om jobgruppe med spørgeskemadata fra den Nationale Arbejdsmiljøkohorte om arbejdsmiljøet indenfor jobgrupperne, og udvikler jobmatricer, der angiver jobgruppens gennemsnitlige psykiske arbejdsmiljø. Fokus er på de dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, som hænger stærkest sammen med job gruppe, dvs. vold, trusler, følelsesmæssige krav og indflydelse. Da både helbredsproblemer og udstødelse af arbejdsmarkedet måles ved registerdata om hhv. læge- og hospitalskontakt samt overførselsindkomster, kræver studiet ingen nye dataindsamlinger. Studiet er derfor særdeles omkostningseffektivt, ligesom det ikke påvirkes af lave svarprocenter.
Studiedesignet giver altså væsentlige fordele, men er som andre studier ikke uden udfordringer: For det første, er jobmatricer forbundet med en risiko for fejlklassificering, da arbejdsmiljøet varierer indenfor jobgrupper. For det andet, vil undersøgelsen kun kunne sige noget om arbejdsmiljøets betydning for helbredsproblemer som har medført lægekontakt. Disse udfordringer må dog vejes mod den unikke mulighed for at opbygge en stor arbejdslivskohorte, der følges løbende fra deres arbejdsmarkedsindtræden og mindst 20 år frem, som den registerbaserede tilgang giver.