Formålet med projektet var at afklare, om brandslukning ved den nuværende brug af værnemidler fører til, at brandfolk bliver udsat for sundhedsskadelige stoffer ved indånding og hudkontakt, og øger brandfolks niveauer af risikomarkører for kræft og hjertekarsygdom.
Formål
At afklare, om brandslukning ved den nuværende brug af værnemidler
•fører til, at brandfolk bliver udsat for sundhedsskadelige stoffer ved indånding og hudkontakt, og
•øger brandfolks niveauer af risikomarkører for kræft og hjertekarsygdom.
I løbet af projektet vil vi indsamle og analysere biologiske prøver før og efter brandslukning fra
•op til 80 unge, raske, ikke-rygende værnepligtige, der gennemgår røgdykkeruddannelsen,
•op til 20 brandfolk på tre udvalgte vagter hos et brandvæsen.
Vi måler, om deltagerne bliver udsat for sod og partikler fra røgen under brandslukning
•i indåndingszonen tæt ved munden inde i røgdykkerdragten
•i den omgivende luft
•på huden.
Derudover indsamler vi blod- og urinprøver fra deltagerne før og efter udsættelsen samt relevante data om deltagernes livsstil.
Vi har udvalgt en række følsomme markører, som vil kunne indikere, om udsættelse for røg under brug af værnemidler øger risikoen for kræftfremkaldende påvirkninger gennem hud og ved indånding, samt om indånding af partikler fra røg fra brande er forbundet med målbart forøgede niveauer af risikomarkører for hjertekarsygdom og akut inflammation.
Baggrund
Brandbekæmpelse er klassificeret som muligvis kræftfremkaldende for mennesker (2B) af International Agency for Research on Cancer. Selve røgen kan indeholde mange forskellige kræftfremkaldende stoffer. Derudover kan røg fra fx stalde eller tørv indeholde endotoksiner, som kan øge risikoen for hjertekarsygdom.
Brandfolk anvender personlige værnemidler, der beskytter mod udsættelse for røg og sod. Målet med projektet er at belyse, om danske brandfolk har øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme ved den nuværende praksis ved brandslukning.
Effektiviteten og brugen af værnemidler er forbedret væsentligt indenfor de seneste 20-30 år. Det medfører, at tidligere foretagne epidemiologiske studier af kræft og hjertekar-sygdom, som typisk afspejler effekten af eksponeringen de seneste 20-30 år, ikke vil kunne bruges til at vurdere risikoen for kræft og hjertekarsygdom ved nuværende praksis. Det er derfor nødvendigt at bruge andre metoder, for at kunne vurdere en eventuel risiko forbundet med den nuværende praksis.
Mål
At brandfolk ikke bliver syge af at udføre deres arbejde.
Støttet økonomisk af
Arbejdsmiljøforskningsfonden
Samarbejde
Projektet bliver gennemført i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Falck Region Øst og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer samt et brandvæsen i hovedstadsområdet.
BIOBRAND har en følgegruppe med repræsentanter for de vigtigste interessenter på området:
•Arbejdstilsynet
•BAR Transport og Engros
•Beredskabsstyrelsen
•BrandFolkenes Cancerforening BFC
•Chaufførernes Fagforening
•Københavns Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen og Gladsaxe Brandvæsen
•3F, Fagligt Fælles Forbund
•FOA, Foreningen af Offentligt Ansatte
•Falck
•Foreningen af Kommunale Beredskabschefer