Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om sammenhænge mellem skiftearbejde og helbred. Forskere fra NFA gennemfører derfor forskningsprojektet "Natarbejde, kræft og biologiske mekanismer" også kaldet ”1001-nat”, hvor vi undersøger mekanismerne bag skiftearbejde og risiko for sygdom. Projektet vil med udgangspunkt i hospitalssektoren tilvejebringe værdifuld information om skiftearbejde og helbred, som fx kan bruges til at kvalificere anbefalinger om tilrettelæggelse af skiftearbejde til fordel for både arbejdsgivere og ansatte.
Projektets hovedformål er at undersøge sammenhænge mellem skiftearbejde og helbred og særligt at undersøge de mekanismer, som kan føre fra skiftearbejde til sygdom. Skiftearbejde dækker over en række forskellige måder at tilrettelægge arbejdstiden på inkl. skiftende arbejdstider med aften og/eller natarbejde og aften- eller natarbejde. Projektet anvender biologiske risikomarkører for forskellige sygdomme og deres mekanismer i kombination med oplysninger om arbejdstid fra Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD).
Forsøgets metode, design og undersøgelsesprocedurer, herunder oplysning om forskningsbiobank
Metode og design
Biologiske risikomarkører for forskellige sygdomme og deres mekanismer kombineres med oplysninger om arbejdstid fra Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD). Projektet gennemføres blandt 1000 kvindelige regionsansatte.
Undersøgelsesprocedurer
Ved undersøgelsen som løber over 14 dage (både arbejdsdage og fridage, og som finder sted dels på arbejdspladserne og i deltagernes eget hjem), vil der ske følgende:
Selvadministrerede spørgeskemaer om baggrund, job og motivation, søvn, vaner og livsstil, almen helbredstilstand/ velbefindende, medicinbrug samt COVID-19.
Måling af højde, vægt, hofte- og taljemål.
Måling af blodtryk. Forsøgsdeltagerne får målt deres blodtryk tre gange i træk efter en 15-minutters hvileperiode i siddende stilling.
Blodprøvetagning total mængde ca. 60 ml. Alle blodprøver analyseres for
• inflammationsmarkører herunder Tumor Necrosis Factor-alpha (TNF-α) og high-sensitivity C-reactivt protein (hs-CRP);
• immunologiske markører herunder interleukiner;
• kardiometabole markører herunder Hæmoglobin A1c (HbA1c), Serum amyloid A (SAA) og lipider såsom total-kolestrol, high-density-lipid (HDL-) kolesterol og low-density-lipid (LDL-) kolesterol;
• hormoner herunder progesteron og østrogen;
• cellealder i form af teleomerlængde;