AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål:
Udbredelsen af smartphones og tablets har åbnet nye muligheder for at anvende specialdesignede applikationer eller apps som virkemiddel i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde. Apps har forskellige styrker, herunder:
• at apps muliggør standardiserede målinger af arbejdsmiljøforhold og benchmarking for relativt få midler
• at appenes grænseflader kan designes til at være meget brugervenlig
• at app-formatet er fleksibelt og kan tilpasses lokale behov
• at apps kan anvendes hvor og hvornår det passer brugerne.
Der er dog meget begrænset videnskabelig litteratur om emnet, og den tilgængelige litteratur peger på en række forhold som bør afklares:
• der er usikkerhed om effekten af apps på trivslen og arbejdsmiljøet
• der er betydelig risiko for uensartet udbredelse og anvendelse af appen og
dermed potentielt uensartede effekter på arbejdsmiljøet
• appenes gentagne målinger kan i sig selv påvirke besvarelserne, hvilket reducerer validiteten af arbejdsmiljødata tilvejebragt via appen
• der er risiko for at apps øger fokus på individfokuserede forståelsesmodeller og tiltag på bekostning af en mere sammensat og organisatorisk tilgang til trivsels- og arbejdsmiljøarbejdet.
AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål:
1) Hvordan vurderes apps som virkemiddel på arbejdspladser, der har implementeret dem, og hvilke erfaringer – positive som negative - har arbejdspladserne opnået i processen?
2) Påvirkes medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø i positiv retning, når der implementeres en app til måling af trivsel?
3) Hvilke forhold præger i praksis arbejdspladsernes tilgang til at udvælge og implementere arbejdsmiljøapps, og hvordan påvirkes forståelsen og håndteringen af arbejdsmiljøet som en konsekvens heraf?
Spørgsmålene besvares ud fra en mixed methods-tilgang på baggrund af et interviewstudie (1), et kvantitativt effektstudie (2) og kvalitative feltstudier (3). I interviewstudiet samles og videreformidles erfaringsbaseret viden fra arbejdspladser, som har implementeret apps. I effektstudiet gennemføres en analyse af spørgeskemadata for at undersøge, om implementeringen af en trivselsapp påvirker trivslen og udvalgte psykosociale arbejdsmiljøindikatorer positivt. Endeligt gennemføres der i det tilknyttede ph.d.-projekt dybdegående feltstudier på arbejdspladser, der er i gang med at udvælge eller implementere arbejdsmiljøapps. Feltstudierne sætter fokus på hvordan centrale beslutninger vedrørende appsene bliver taget, hvilke hensyn der vægter tungest i beslutningerne, og hvilke arbejdsmiljømæssige konsekvenser arbejdspladsens valg får på sigt. Mens interview- og feltstudierne ser på arbejdsmiljøapps generelt, fokuserer effektstudiet på apps til måling og benchmarking af trivsel, som synes at være en særligt udbredt type app.
Projektet er bevilliget af arbejdsmiljøforskningsfonden.