I projektet undersøgte vi sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for diabetes, sygefravær og førtidspension i den danske arbejdsstyrke
Formål
Studiets formål var at skabe viden om, hvorvidt arbejdspladsen kan være et sted, hvor sygdom og eksklusion fra arbejdsmarkedet kan forebygges. Vi undersøgte sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for at udvikle diabetes, opleve langtidssygefravær eller komme på førtidspension i den danske arbejdsstyrke.
Langtidssygefravær og førtidspension blev undersøgt i et hovedprojekt, mens sammenhængen med diabetes bliver undersøgt i et ph.d.-projekt.
Metode
Vi brugte data fra NFA’s spørgeskemaundersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’ og andre lignende spørgeskemaundersøgelser for at måle medarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø, og herefter koblede vi svarene sammen med forskellige data i registre om danske sundheds- og arbejdsmarkedsforhold. Projektet var opdelt i et hovedprojekt og et ph.d. projekt.
Resultater
I hovedprojektet har vi publiceret fire artikler. Vi fandt:
• ingen sammenhæng mellem social kapital, målt på arbejdspladsniveau, og risikoen for langtidssygefravær (1)
• en sammenhæng mellem høje følelsesmæssige krav, målt på både individ og job gruppeniveau, og en øget risiko for langtidssygefravær (2)
• en sammenhæng mellem lav ledelseskvalitet, målt på individniveau, og en øget risiko for langtidssygefravær (3)
I den fjerde artikel undersøgte vi, om oplevelsen af høj ledelseskvalitet på arbejdet kunne afbøde sammenhængen mellem høje følelsesmæssige krav og risikoen for langtidssygefravær. Dette var ikke tilfældet. Medarbejdere med høje følelsesmæssige krav på arbejdet havde en øget risiko for langtidssygefravær, uanset om ledelseskvaliteten var høj eller lav (4).
Ud over disse fire artikler har vi i slutrapporten af projektet afrapporteret resultaterne af en analyse om sammenhængen mellem 21 psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for hhv. langtidssygefravær og førtidspension. Vi fandt en sammenhæng mellem 20 af de undersøgte psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og en forøget risiko for langtidssygefravær, og en sammenhæng mellem 11 af de undersøgte psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og en forøget risiko for førtidspension. Sammenhængene varierede i nogen grad, afhængig af uddannelsesniveau, jobgruppe og branche (5).
I ph.d. projektet fokuserede vi på sammenhængen mellem én faktor i det psykosociale arbejdsmiljø, anstrengelse-belønnings-ubalance, og risikoen for type-2 diabetes. Vi publicerede en studieprotokol inden vi gik i gang med analyserne (6). Det blev publiceret tre artikler i forbindelse med ph.d.-projektet. Vi fandt:
• at en høj anstrengelse-belønnings-ubalance hænger sammen med en øget risiko for udvikling af type-2 diabetes (7)
• at vægtændring ikke er en sandsynlig forklaring på sammenhængen mellem anstrengelse-belønnings-ubalance og risikoen for type-2 diabetes (8)
• at søvnforstyrrelser kunne være en forklaring på sammenhængen mellem anstrengelse-belønnings-ubalance og risikoen for type-2 diabetes (9)
I slutrapporten har vi derudover undersøgt om andre psykosociale arbejdsmiljøfaktorer hænger sammen med en øget risikoen for type-2 diabetes. Her fandt vi en sammenhæng mellem jobusikkerhed og risikoen for type-2 diabetes (5).
Analyserne i PSA-DISPO projektet har derudover også bidraget til et anden forskningsprojekt om ”Litteraturgennemgang med supplerende analyser af årsagerne til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet” (10).
Projektet var økonomisk støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden (10-2016-03).
Referencer
(1) Hansen ASK et al. Does workplace social capital protect against long-term sickness absence? Linking workplace aggregated social capital to sickness absence registry data. Scandinavian Journal of Public Health 2018;46(3):290-296. http://pmid.us/28784025.
(1) Hansen ASK et al. Does workplace social capital protect against long-term sickness absence? Linking workplace aggregated social capital to sickness absence registry data. Scandinavian Journal of Public Health 2018;46(3):290-296. https://doi.org/10.1177/1403494817721672.
(2) Framke E et al. Perceived and content-related emotional demands at work and risk of long-term sickness absence in the Danish workforce: a cohort study of 26 410 Danish employees. Occupational and Environmental Medicine 2019;76(12):895-900. https://doi.org/10.1136/oemed-2019-106015.
(3) Sørensen JK et al. Leadership quality and risk of long-term sickness absence among 53,157 employees of the Danish workforce. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2020;62(8):557-565. https://doi.org/10.1097/JOM.0000000000001879.
(4) Rugulies R et al. Can leadership quality buffer the association between emotionally demanding work and risk of long-term sickness absence? European Journal of Public Health 2021;31(4):739–741. https://doi.org/10.1093/eurpub/ckab090.
(5) Bruun JE et al. Betydning af det psykosociale arbejdsmiljø for diabetes, sygefravær og førtidspensionering i den danske arbejdsstyrke (PSA-DISPO). Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt 10-2016-03). København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2021.
6) Nordentoft M et al. Study protocol: effort-reward imbalance at work and risk of type 2 diabetes - a prospective study linking survey and register data. Study protocol published at Figshare. https://doi.org/10.6084/m9.figshare.6809363.v1; 2018.
7) Nordentoft M et al. Effort-reward imbalance at work and risk of type 2 diabetes in a national sample of 50,552 workers in Denmark: A prospective study linking survey and register data. Journal of Psychosomatic Research 2020;128:109867. https://doi.org/10.1016/j.jpsychores.2019.109867.
8) Nordentoft M et al. Effort-reward imbalance at work and weight changes in a nationwide cohort of workers in Denmark. American Journal of Industrial Medicine 2020;63(7):634-643. https://doi.org/10.1002/ajim.23110.
9) Nordentoft M et al. Changes in effort-reward imbalance at work and risk of onset of sleep disturbances in a population-based cohort of workers in Denmark. Sleep Med X 2020;2:100021. https://doi.org/10.1016/j.sleepx.2020.100021.
10) Seeberg KGV et al. Litteraturgennemgang med supplerende analyser af årsagerne til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra Arbejdsmarkedet. Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2020. https://amff.dk/media/14497/litteraturgennemgang-med-supplerende-analyser-af-aarsagerne-til-ufrivillig-foertidig-tilbagetraekning-fra-arbejdsmarkedet_090620.pdf.