Projektet skal vise, om MRSA udgør et arbejdsmiljøproblem for SOSU’er og identificere arbejdsopgaver, hvor udsættelsen for MRSA er størst.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, i hvilken grad social- og sundhedsassistenter SOSU’er, der står for den daglige pleje af beboere med MRSA i hjemmeplejen og på plejehjem, er udsat for MRSA i arbejdsmiljøet.
Formålet er bl.a. at
• undersøge omfanget af udsættelse for MRSA via luft og overflader i plejeboliger, hvor beboerne er smittet med MRSA
• undersøge, om udsættelse for MRSA fra luften og overflader er relateret til bestemte arbejdsområder eller arbejdsopgaver
• belyse de sociale og psykologiske konsekvenser af, at SOSU’er arbejder med borgere, der er smittet med MRSA.
Baggrund
Staphylococcus aureus (SA) er en bakterie, som ca. halvdelen af os har permanent eller midlertidigt i næsen, på huden eller i slimhinderne. Man har ingen symptomer, men hvis de rette betingelser er til stede, kan SA forårsage infektion. SA er en af de hyppigste årsager til infektioner i hud og bløddele og den hyppigste årsag til infektion efter operationer. Derudover kan SA give infektioner i knogler og led, lungebetændelse, betændelse i hjertet, toksisk chok syndrom og blodforgiftning.
SA-infektioner bliver behandlet med antibiotika. Resistens over for antibiotika er derfor et problem for folkesundheden. På verdensplan er forekomsten af methicillin-resistent SA (MRSA) steget markant. Bakterien er resistente overfor en bestemt type af antibiotika, bl.a. penicilliner. Det er derfor vanskeligt at behandle infektioner, som skyldes MRSA, og infektioner forårsaget af MRSA et stigende problem i Danmark.
Tidligere blev MRSA især fundet hos patienter indlagt på hospitaler, men MRSA er i stigende grad også dukket op uden for sygehusene fx hos borgere i plejeboliger og på plejehjem samt i resten af samfundet. Det øger bl.a. risikoen for, at SOSU’er bliver udsat for MRSA i arbejdsmiljøet.
Mål
Resultaterne fra projektet vil
• vise, om MRSA udgør et arbejdsmiljøproblem for SOSU’er
• identificere arbejdsopgaver, hvor udsættelsen for MRSA er størst, og hvor man derfor bør målrette eventuelle interventioner.
Resultaterne vil også vise, om der er barrierer for at anvende gældende retningslinjer for arbejde med beboere, der er smittet med MRSA.
Den viden, projektet genererer, vil også være relevant for andre personalegrupper, der arbejder med personlig pleje af og omsorg for borgere, der potentielt kan være smittet med MRSA.
Støttet økonomisk af
Satspuljemidler
Samarbejdspartner
KMA-Hvidovre Hospital