Sundhedsfremme i slagteribranchen

Afsluttet - Projektperiode 01. august 2012 til 31. juli 2015
BaggrundVi har tidligere vist at organisatoriske interventioner i form af målrettet kortvarig intensiv motion på arbejdspladsen kan reducere forekomst og intensitet af smerter i nakke-skulderregionen og øge den fysiske kapacitet blandt arbejdstagere med fysisk let men ensidigt gentaget arbejde (fx laboranter og kontor arbejdere). Dog vides det ikke om tilsvarende positive effekter også kan opnås for personer i fysisk anstrengende arbejde som er en anerkendt risikofaktor for muskelskeletbesvær.FormålDet er projektets overordnede formål at undersøge om specifik styrketræning eller ergonomisk træning på arbejdspladsen kan reducere forekomst og intensitet af smerter samt forbedre det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø og den neuromuskulære funktion hos slagteriarbejdere med arbejdsrelaterede kroniske smerter i arm, skulder og hånd (Single blinded, RCT-study). For at bestemme interventionens fulde potentiale og relevans, findes der desuden behov for at kortlægge og sammenholde før nævnte forhold blandt slagteriarbejdere med og uden kroniske smerter (case-control study). DesignPå baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 620 slagteriarbejde fordelt på 2 danske slagterier rekrutteres arbejdere med og uden kroniske smerter til at indgå i et indledende case-control study. Arbejderne med kroniske smerter indgår herefter i et randomiseret kontrolleret interventionsstudie hvor de enten modtager fysisk eller ergonomisk træning i 10 uger på arbejdspladsen. Efter interventionsperioden starter implementeringsfasen hvor projektet rulles ud til en større del af arbejdsstyrken på de 2 slagterier.Case-control study: Ud fra indledende spørgeskemaundersøgelse (screening) inviteres slagteriarbejdere med og uden kroniske smerter til en blindet testrunde. Formålet med dette observationsstudie er at identificere og sammenligne specifikke outcomes relateret til bla. neuromuskulær funktion, arbejdsevne og fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø mellem de 2 grupper. Testrunden vil både bestå af fysiske test og en spørgeskemabesvarelse. De fysiske testmetoder omfatter bl.a. måling af muskelstyrke (MVC), eksplosiv muskelstyrke (RFD), koordination (force-steadiness), udholdenhed, restitutionsevne samt muskelaktivitet (EMG) ved 6 forskellige øvelser for skulder, arm og hånd i en specialudviklet dynamometer opsætning. Desuden måles smertetærskel (PPT), blodtryk, kropskomposition og der udføres en omfattende klinisk undersøgelse af nakke, skulder, arm og hånd. Spørgeskemaet videreudvikles fra tidligere NFA undersøgelser, og vil bl.a. indeholde validerede skalaer relateret til arbejdsevne, muskelskeletbesvær, fysisk arbejdsmiljø, psykosocialt arbejdsmiljø, sociale relationer på arbejdet, helbred, vitalitet, motionsvaner og fysisk aktivitet i arbejde og fritid. RCT study: Projektet anvender et randomiseret kontrolleret blindet design hvor 180 slagteriarbejdere med kroniske smerter i arm, skulder og hånd allokeres til en træningsgruppe eller en ergonomigruppe ud fra indledende testrunde. Ud over den indledende testrunde (baseline) gennemføres en identisk testrunde for alle deltagere efter den 10 uger lange interventionsperiode. For at styrke validiteten af studiet vil testpersonalet være blindet for gruppe allokation ved samtlige testrunder. Der gennemføres desuden kvalitative interviews efter 10 uger og en spørgeskemaundersøgelse efter implementeringsfasen ved 52. uge. Den korte 10-ugers opfølgning er valgt for at teste intermediære effekter og for at have et sammenligningsgrundlag til tidligere undersøgelser blandt kontoransatte og laboranter. Den længere implementerinsperiode vil vise om de redskaber slagteriarbejderen har tilegnet sig i interventionsfasen vil medvirke til forsat træningsdeltagelse til trods for manglende trænings-supervision.Interventioner: Der implementeres 2 kontrasterende interventioner på slagterierne. At sænke den fysiske eksponering ved hjælp af ergonomisk træning kan være en strategi til at reducere arbejdskravene og bliver ofte brugt af arbejdsgiver som et led i forebyggelse og behandling af muskel og skeletbesvær på arbejdspladsen(standardbehandling). En alternativ strategi kunne være at øge den enkelte arbejders fysiske kapacitet ved at implementere styrketræning på arbejdspladsen. Begge interventioner kan derfor betragtes som aktive komparatorer til hinanden frem for en venteliste kontrolgruppe. Derved er risikoen for en placebo effekt i den ene af grupperne fremfor den anden elimineret. Styrketræning: Deltagerne i styrketrænings-gruppen tilbydes superviseret instruktion 3 gange ugentligt i 10 min. I træningen vil der både indgå specifikke øvelser for skulder, albue og hånd samt øvelser der stimulere flere af disse muskelgrupper samtidig. Øvelserne udvælges på baggrund af laboratorieundersøgelser samt ud fra specificitet til slagteriarbejdernes arbejdsopgaver og positioner i arbejdet. Udover traditionel træningsinstruktion bidrager instruktørerne med specifikke coaching strategier samt tidligere projekt-erfaringer. Det er tænkt at denne form for træningsinstruktion og coaching skal højne motivationen, øge forståelsen for vigtigheden af motion og at holde sig sund, samt kunne bidrage med lavpraktiske redskaber til at imødegå de barrierer der kan være for at fortsætte motion i længere tid. Planlægningen af selve motionen i projektets opstartsfase foregå i tæt samarbejde med slagteriets ledelse, mellemledelse og medarbejdere, som sammen skal lægge en plan for hvordan motionen kan passes ind i virksomhedens rutiner, struktur og dagligdag (participatorisk tilgang). Ergonomi: Deltagerne vil modtage ergonomisk træning og rådgivning, der vil være tilpasset den enkeltes arbejdsopgaver. Arbejdsstationerne bliver analyseres af ergonomer hvorefter en plan udarbejdes for implementering af individuel rådgivning og træning. Træningen vil have fokus på at mindske eksponeringen gennem korrekt brug af arbejdsredskaber og hensigtsmæssig positur. Interventionen implementeres af slagteriernes egne ergonomer med hjælp fra arbejdsmiljørepræsentanter og involvere både ledelse, organisation og den enkelet arbejder. Effektmål:De primære effektmål er selvvurderet smerteintensitet (VAS 0-10) og smertens indflydelse på arbejdsevnen (DASH work module). Selvvurderet smerte måles før og efter træningsperioden samt ugentligt i forbindelse med udfyldning af træningsdagbøger. DASH spørgeskemaet omhandlende smerte og arbejdsfunktion udfyldes før og efter interventionen. Sekundære effektmål vil være arbejdsevne (work ability index), muskelmekanisk funktion (RFD, MVC, force steadiness, EMG), smertetærskel (PPT) og psykosocialt arbejdsmiljø.

Projektleder og kontaktperson hos NFA

Lars Louis Andersen

Professor MSO

3916 5319

lla@nfa.dk

Se Lars Louis Andersen's profil

Resultater