Projektets formål var at undersøge om systematiske processtøttede indsatser med fokus på bedre udførelse af kerneopgaven kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, nedsætte antallet af sygedage og øge kvaliteten af ydelsen.
Pædagoger og pædagogmedhjælpere har i følge Det Fælleskommunale Løndatakontor (2010) et relativt højt gennemsnitligt sygefravær på omkring 20 kalenderdage om året. Gruppen har nu den højeste risiko for langtidssygefravær sammenlignet med alle andre jobgrupper. Der er derfor behov for en forskningsbaseret undersøgelse af årsagerne til og muligheden for at forebygge det høje sygefravær i pædagogiske institutioner som børnehaver og vuggestuer.
Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge, om systematiske processtøttede arbejdsmiljøindsatser med afsæt i kerneopgaven kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø nedsætte antallet af sygedage øge kvaliteten af ydelsen.
Undersøgelsen gennemføres i pædagogiske institutioner og har særligt fokus på nedslidningstruede grupper. Et supplerende mål med projektet er at øge den forskningsbaserede viden om dette område, og at vurdere hvilke typer arbejdsmiljøindsatser, der har størst effekt på trivsel og sygefravær indenfor dette område.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge om systematiske processtøttede indsatser med afsæt i kerneopgaven kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, nedsætte antallet af sygedage og øge kvaliteten af ydelsen i børnehaver og vuggestuer (0-6 år).
Projektet vil besvare følgende forskningsspørgsmål: Kan en intervention med systematisk processtøtte og afsæt i kerneopgaven nedsætte antallet af sygedage for medarbejdergrupper i pædagogiske institutioner?
Herunder følgende underspørgsmål: Bidrager interventionen til forbedringen af det psykosociale arbejdsmiljø og på hvilken måde bidrager dens enkelte elementer? Hvilken betydning har fokus på kerneopgaven for det psykosociale arbejdsmiljø og kvaliteten af ydelsen, og på hvilken måde kan det inddrages i interventioner? Hvilke forhold i det psykosociale arbejdsmiljø har betydning for det høje sygefravær i pædagogiske institutioner?
Projektet bygger på og supplerer det omfattende empiriske materiale, der indsamles i et forebyggelsesprojekt i pædagogiske institutioner i Københavns Kommune finansieret af Forebyggelsesfonden ( Pionerprojektet 13 mio. kr.) suppleret med yderligere indsamling af procesdata, sygefraværsdata og måling af kvaliteten af ydelsen.
Baggrund og status på eksisterende viden
To større danske forskningsbaserede initiativer (1;2) har undersøgt og udviklet metoder til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø. Begge initiativer konkluderer, at succesfulde interventioner har: eksplicit fokus på styring og ledelse, herunder kommunikation og systematisk fastholdelse af processen samspil med den løbende håndtering af psykisk arbejdsmiljø i drift og udvikling de rette organisatoriske proceskompetencer, evt. med ekstern støtte. Internationale interventionserfaringer peger i samme retning (3;4). Flere af ovenstående anbefalinger bygger på sammenligninger af interventioner i forskellige arbejdspladser med store forskelle i arbejdsforhold og kontekst.
Konklusionerne bygger typisk på, at den overvejende del af interventionerne har manglet et eller flere af disse elementer, mens nogle få succesfulde arbejdspladser har benyttet dem. Projekterne peger således på elementer til en løsningsmodel, som endnu ikke er systematisk afprøvet. Denne kritik understøttes af international forskning, som konkluderer, at der er et generelt behov for flere interventionsstudier med et stærkt eksperimentelt design (5-9).
De anbefaler desuden, at indsatser til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø skal fokusere på udførelsen af kerneopgaven. Dette er centralt af flere årsager: Det sikrer, at arbejdsmiljøindsatser ikke forbliver i en perifer sidevognsposition (10-12) men i stedet bliver en del af den daglige drift, fordi det skaber reel værdi for organisationen fx i form af større kvalitet i ydelsen eller øget effektivitet (13-15). Det øger den enkelte medarbejders oplevelse af mening i arbejdet og forhindrer dermed frustrationer fx i forbindelse med forandringer, meningsløshed og levering af dårlig kvalitet til brugerne (16-22). Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø fører til nedsat motivation og trivsel, sygefravær og følgelig nedsat produktivitet (23-27).
Dette forskningsprojekt fokuserede på børnehaver og vuggestuer af fire årsager:
Metoden kan afprøve en standardiseret intervention i et design med et stort antal sammenlignelige arbejdspladser med samme arbejdsgiver. Kerneopgaven og kvaliteten af ydelsen er af central betydning for medarbejderne på grund af relationen til børnene og ansvaret for deres velfærd og udvikling (28;29).
Pædagoger og pædagogmedhjælpere har et relativt højt og stigende sygefravær på ca. 20 dage/år, og gruppen har den højeste risiko for langtidssygefravær (30-33). Området er kun undersøgt forskningsmæssigt i enkeltområder (støj, vold, burn-out og stemmeskader) (34-38).
I pædagogiske institutioner kan arbejdsmiljøindsatser med afsæt i kerneopgaven fx bestå i at have en klar arbejdsdeling mellem medarbejderne og lave ugeplaner for aktiviteter med børnene, som tilpasses dagligt. På den måde er alle klar over, hvem gør hvad. Det skaber tryghed for børnene, og den klare arbejdsdeling frigiver plads til fokus på kerneopgaven for de ansatte. Det kan også være at indarbejde dokumenteringskrav som del af den pædagogiske indsats for børnenes udvikling. Eller at arbejde med støjreduktion, som både kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø og børnenes trivsel.
Forskningsprojektet blev gennemført i samarbejde med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning (KK-BUF). Det er en stor arbejdsplads med mange direkte sammenlignelige enheder, hvilket giver mulighed for et stærkt eksperimentelt evalueringsdesign. KK-BUF gennemfører en intervention med hjælp af arbejdsmiljøkonsulenter fra Grontmij. Arbejdsmiljø København (AMK) er ligeledes tilknyttet med det formål at bistå og følge interventionen, samt efterfølgende at sikre forankringen heraf.
Forskningsprojektet sikrer, at der kan gennemføres en videnskabelig evaluering, som bygger på det omfattende materiale, der genereres af interventionen samt supplerende data om kvalitet i ydelsen og om forløbet af implementeringsprocessen.
Du kan læse mere om projektet på: http://www.mitbuf.dk/Pionerprojektet
Finansiering
Projektet blev støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden med knap 4 mio. kr.