Forebyggelse af akut fysisk overbelastning på social- og sundhedsområdet
Rapport - 2019
Resume
Baggrund:
Sundhedspersonalets regelmæssige arbejde med personforflytninger sætter dem i en særlig risiko for at udvikle muskuloskeletale skader, smerter og langtidssygefravær. Disse smerter og skader kan opstå akut eller gradvist som følge af personforflytninger. Undersøgelser viser, at akutte fysiske
overbelastninger under personforflytninger er skyld i 44% af alle tilfælde af langtidssygefravær blandt sundhedspersonale.
Formål:
Formålet med projektet var at undersøge, hvorfor og hvordan akut fysisk overbelastning opstår i forbindelse med personforflytninger, og hvad der kan gøres for at forebygge disse.
Metoder:
Rapportens empiriske grundlag er indhentet gennem fire fokusgruppeinterviews med 18 sundhedsarbejdere (sygeplejersker, fysioterapeuter, SOSU-hjælpere og assistenter), et enkeltinterview med en forflytningsansvarlig samt tre enkeltinterviews med ledere fra tre hospitaler og to plejecentre. Fokusgruppeinterviewene omhandlede interviewdeltagernes erfaringer og
holdninger til akutte fysiske overbelastninger opstået i forbindelse med personforflytninger samt eventuelle bud på forebyggende strategier. Interviewene med lederne havde særligt fokus på retningslinjer og strategier for forebyggelse af akut fysisk overbelastning.
Resultater:
Interviewdeltagerne definerede en akut fysisk overbelastning som uforudsete eller pludselige bevægelser, der kan medføre smerter eller skader på kroppen. Interviewdeltagerne forklarede, yderligere, at den akutte fysiske overbelastning typisk opstår under personforflytninger, hvor der ikke er foretaget den nødvendige risikovurdering, hvilket resulterer i uhensigtsmæssige træk, vrid
eller direkte uforudsigelige hændelser, der overbelaster kroppen. Interviewdeltagerne foreslog at sætte fokus på at bryde vanens magt for at forebygge akut fysisk overbelastning ved personforflytninger. De dårlige arbejdsvaner kunne nedbrydes ved at evaluere risikosituationerne regelmæssigt på arbejdspladsen og derved lære af de risikable arbejdsmetoder op til og under
personforflytninger. På baggrund af interviewdeltagernes beskrivelser af personforflytninger fremlagde deltagerne deres egne forslag til forebyggelse af akut fysisk overbelastning ved 5 personhåndtering. Interviewdeltagerne foreslog bl.a., at tilgangen til den travle arbejdsdag udfordres ved at være særlig opmærksom på de mindre travle tidspunkter, og hvordan de kan udnyttes til også at planlægge og risikovurdere for at forbygge akut fysisk overbelastning. Interviewdeltagerne eftersøgte lige præcis bedre planlægning op til og under en forflytning, så man bl.a. ikke bliver overrasket af det uforudsete eller pludselige hændelser. Brug og afhentning af korrekte hjælpemidler skal indgå i planlægningen af forflytningen, mens borgeren eller patientens funktion også skal tænkes ind som en brugbar ressource i forflytningen. Interviewdeltagerne
anbefalede yderligere, at man skal passe på sin krop som redskab og huske hele kroppen, når man forflytter. Ingen af de ovennævnte forslag kunne gennemføres, hvis ikke ledelsen støttede op omkring deres medarbejdere.
Konklusion:
Ifølge interviewdeltagerne var manglende risikovurdering en af de væsentligste årsager til akut fysisk overbelastning, mens ændring af negative arbejdsvaner, prioritering af forflytninger og hjælpemidler, brugen af egen, borger eller patient som ressource og vigtigheden af ledelsesopbakning blev foreslået som forebyggende strategier for akut fysisk overbelastning underpatientforflytning.
Reference
Forebyggelse af akut fysisk overbelastning på social- og sundhedsområdet. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019.
Hent fil