Sprayprodukter, kemiske stoffer og astma i rengøringsbranchen
Rapport - 2022
Resume
Der findes en omfattende international litteratur om rengøringsprodukter og mulige
luftvejseffekter. I mange af studierne er både eksponering og helbredseffekter er ofte
selvrapporterede. Dertil kommer, at viden om konkrete virkningsmekanismer er begrænset for
specifikke kemikalier, og at der for mange stoffer stort set ingen viden findes i forhold til deres
effekter på luftvejene. Anvendelse af rengøringsprodukter i sprayform kan medføre øget
udsættelse sammenlignet med applikation med andre metoder, og applikation med spray kan
dermed bidrage til de observerede effekter. I Danmark er der begrænset viden om sprayprodukter
til rengøring, lige fra type og anvendte mængder, til om der er øget risiko for astma blandt danske
rengøringsarbejdere. Det er baggrunden for nærværende projekt.
I projektet blev samspillet mellem sprayprodukter, deres indholdsstoffer og forekomsten af astma i
rengøringsbranchen undersøgt bredt, bl.a. i form af litteraturstudier, kortlægning af markedet,
toksikologisk screening, konkrete eksponeringsscenarier samt et studie i danske registre. Formålet
med projektet var at opbygge viden, der kan anvendes til at nedbringe udsættelsen for skadelige
kemikalier i rengøringsbranchen (fx i form af anbefalinger til branchen baseret på generet viden
om giftighed og eksponering), samt at afdække om der i Danmark er øget risiko for at få astma,
hvis man arbejder i rengøringsbranchen. Disse forhold blev undersøgt i en række delaktiviteter:
a) Omfattende gennemgang af litteraturen om effekter af kemikalier i rengøringssprayprodukter
på luftvejene, inklusiv epidemiologiske studier, humane inhalations- og dyreforsøg,
feltundersøgelser og toksikologi. Det blev på basis heraf vurderet, at man i forhold til effekter i
luftvejene bør være særligt opmærksom på især korrosive stoffer (syrer/baser) samt kvaternære
ammoniumforbindelser.
b) Kortlægning af sprayprodukter til rengøring og/eller desinfektion på det danske marked.
Kortlægningen anvendte Produktregisteret, dels til afsøgning og dels til optrævling af
indholdsstoffer. Data herfra blev suppleret med andre åbne kilder. På basis af mere end 100
identificerede produkter viste det sig, at de hyppigst forekommende produkttyper på sprayform
er glasrens, desinfektionsmidler, bad-/toiletrens samt ovn- og grillrens.
c) Eksponeringsforsøg i et klimakammer blev udført for 19 produkter udvalgt baseret på
kortlægningen. Produkterne var 6 trykdåsesprays og 13 triggersprays inden for en række
forskellige produktkategorier. Der blev primært målt partikler i en bred vifte af størrelser til
evaluering af eksponeringsscenarierne. En lang række parametre blev undersøgt inkl.
størrelsesfordeling ved forskellige dosisniveauer og dyser, massegenereringshastigheder, luftbåren
fraktion og effekt af at spraye i en klud sammenlignet med en hård overflade. Tidsudviklingen i
kammeret blev yderligere sammenlignet med modelberegninger fra ConsExpo Web. Resultaterne
viste, at trykdåse- og triggersprays leverer produktet med ca. samme hastighed, men for
trykdåsesprays bliver ca. dobbelt så meget af produktet luftbåren og halveringstiden fordobles.
Dermed øges risikoen for eksponering ved trykdåsesprays i forhold til triggersprays. Forsøgene
viste også, at der var stor forskel (faktor 10) på mængden af dannede partikler fra samme produkt
6
ved brug af forskellige dyser, samt hvis man sprayer på en klud. Ved at spraye 1 cm fra kluden
kan der opnås en reduktion på 90 % i forhold til at spraye direkte på en hård overflade.
d) Test af produkter i en kunstig lunge. Otte af de udvalgte 19 produkter var ikke korrosive og
kunne testes in vitro for effekt i lungerne i et såkaldt Constrained Drop Surfactometer, (CDS). Deri
undersøges kemikalier eller produkters effekt på lungesurfaktant, hvilket er en markør for akut
lungetoksisitet. Ingen af de otte undersøgte produkter gav effekter ved den laveste dosis, mens to
gav effekt ved den maksimalt testbare dosis. Denne dosis er dog så høj, at den er usandsynlig ved
normal brug af produkterne, og dermed er det usandsynligt at surfaktantfunktionen hæmmes ved
almindelig brug.
e) Detaljeret toksikologisk gennemgang af 28 udvalgte indholdsstoffer. Blandt stofferne
identificeret i kortlægningen blev udvalgt 28 stoffer ud fra prædikterede effekter (inhalation eller
irritation) med computermodeller (Quantitative Structure Activity Relationship, QSAR) samt ud fra
forudgående viden om stoffernes fysisk-kemiske egenskaber og toksicitet. Vi kunne identificere et
muligt potentiale for induktion af astma for fire af de 28 stoffer. Samtidig identificerede vi store
videnshuller omkring indholdsstoffernes evne til at inducere astma - også for stoffer, hvor QSAR
modellerne forudser, at de kan have et sådant potentiale.
f) Registerstudie af risikoen for at udvikle astma som følge af rengøringsarbejde. Vi benyttede den
danske landsdækkende, registerbaserede arbejdsmiljøkohorte DOC*X, hvorfra vi hentede
information om rengøringsarbejde fra perioden 1998 til 2015. For unge arbejdstagere (16-20 år)
uden forudgående udsættelse for potentielt astmafremmende arbejdsmiljø så vi, at der var en
dosisafhængig effekt af antal år med rengøringsarbejde og udvikling af astma; jo flere års arbejde
med rengøring, des højere risiko for at få astma. Denne effekt ses ikke generelt blandt
rengøringspersonale, hvilket kunne tyde på en ”healthy worker effect”.
Samlet set har vi i projektet undersøgt mange aspekter af sprayprodukter i relation til den danske
rengøringsbranche. Det er samlet i en række anbefalinger til branchen:
• Undlad spray generelt, hvis muligt
• Overvej om produktet kan appliceres på andre måder, særligt trykdåsesprays er
problematiske
• Hvis der anvendes spray, så spray tæt ned i en klud (1 cm afstand)
• Sprayprodukter indeholdende stærke syrer/baser bør undgås, og ud fra et
forsigtighedsprincip bør kvaternære ammoniumforbindelser ligeledes undgås
• Substituer uønskede stoffer -men med undersøgte og ikke-skadelige stoffer
Det er vores håb, at vi med dette projekt kan skubbe yderligere på processen med at begrænse
brugen af sprayprodukter, der allerede er i gang i branchen – og måske endog brede budskabet
endnu længere ud. Hvis man ikke helt kan undgå sprayprodukter, kan anbefalingerne om
indholdsstoffer og teknikker til at begrænse udsættelse anvendes.
Reference
Sprayprodukter, kemiske stoffer og astma i rengøringsbranchen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2022.
Gå til Rapport
Relaterede projekter
Sprayprodukter, kemiske stoffer og astma i rengøringsbranchen