SOSU’er savner flere kollegaer og bedre kommunikation

En stor undersøgelse blandt SOSU’erne sætter ord på de ting, der kan gøre arbejdsmiljøet bedre. Bedre organisering, mere kommunikation og flere hænder er på ønskelisten.

Bevæbnet med en tablet-computer har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemført 2.497 såkaldte ’dialogmøder’ med medarbejdere og ledere i SOSU-branchen.

Møderne er en del af en undersøgelse, der skal finde frem til, hvordan SOSU’ernes arbejdsmiljø er, og hvordan det kan blive bedre. I de mange samtaler blev der sat fokus på udfordringer i arbejdsmiljøet på plejecentre, og hvordan medarbejdere og ledere præsenterer mulige løsninger. De konkrete løsningsforslag fra møderne handler bl.a. om kommunikation og bedre samarbejde på teamniveau.

Løsninger fra neden – ikke fra oven

Erfaringen viser, at løsningsforslag ofte er nemmere at realisere, hvis medarbejderne selv står for at gennemføre dem, til sammenligning med forslag der kommer fra oven.

Resultaterne af de mange interviews belyser også vigtigheden i at inddrage både medarbejdere, organisation og ledelsen, når udfordringerne skal identificeres og løsninger skal føres ud i livet. NFA arbejder derfor videre med de indsamlede svar, der bl.a. sætter fokus på temaer som travlhed, ledelsesopbakning, planlægning ogfordeling af arbejdsopgaver, blot for at nævne få.

Læs nærmere om projektet på NFA.dk