Halvdagskonference om Vision Zero
En ny strømning under navnet Vision Zero rammer i disse år arbejdspladser i mange lande. Målet er at skabe fornyet fælles engagement og forpligtelse i arbejdsmiljøarbejdet. Det var emnet for en halvdagskonference på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø den 11. juni 2018.
Arbejdsmiljøet handler om meget mere end risikofaktorer og regler. Det skal være en integreret del af alle organisationens aktiviteter, der skaber værdi og engagement - lige fra den overordnede strategi til udførelse af opgaverne. Og så skal alle på arbejdspladsen løbende have øje for arbejdsmiljøet og være med til at skabe og vedligeholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er tankerne bag Vision Zero, som repræsenterer et nyt mindset i arbejdsmiljøindsatsen.
Men hvad betyder Vision Zero i praksis, og hvordan kommer virksomhederne i gang med at arbejde på denne måde? Det kunne man høre flere perspektiver på den 11. juni 2018, hvor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø afholdt en halvdagskonference om emnet.
Se videoer og præsentationer
Ekspertudvalgets arbejde
Pia Gjellerup, centerleder ved Center for Offentlig Innovation og formand for det ekspertudvalg regeringen har nedsat til at gennemtænke arbejdsmiljøindsatsen i Danmark, fortæller om udvalgets arbejde.
Hent Pia Gjellerup's præsentation (pdf)
Vision Zero Global: International kampagne om Vision Zero
Generalsekretær for International Social Security Association, ISSA, fortæller om ISSA's internationale kampgane om Vision Zero, der blev lanceret i efteråret 2017 og nu har fået tilslutning fra over 1000 virksomheder verden rundt.
Hent Generalsekretær for International Social Security Association's præsentation (pdf)
Det forskningsbaserede videngrundlag for Vision Zero
Seniorforsker Pete Kines, NFA, har bidraget til det forskningsbaserede videngrundlag for Vision Zero. Her introducerer han til tankegangen bag Vision Zero, og hvordan den adskiller sig fra den mere traditionelle tilgang til sikkerhed på danske arbejdspladser.
Hent Pete Kine's præsentation (pdf)
Praktiske erfaringer med Vision Zero fra Slots- og Kulturstyrelsen
Projektleder fra arbejdsmiljøkoordinering Anne Sofia Lønvig fra Slots- og Kulturstyrelsen fortæller om, hvordan de i praksis arbejder med Vision Zero og med at få det positive og forebyggende mindset implementeret i deres måde at arbejde på.
Hent Anne Sofia Lønvig's præsentation (pdf)
Rådgivning i Vision Zero i praksis
Hvordan kan arbejdsmiljørådgiveren hjælpe virksomheder, der ønsker at integrere Vision Zero i deres måde at arbejde med arbejdsmiljø på. Det fortæller chefkonsulent Pernile Thau fra ArbejdsmiljøCentret.
Hent Pernile Thau's præsentation (pdf)
Yderligere oplysninger
Stig Ingemann Sørensen, dialog- og netværkskonsulent, NFA