Nanomaterialer kan udfordre kroppen

Oprettet den 3. dec 2019 - Foto: Søren Svendsen

Nanomaterialer bliver længere tid i lungen end større partikler, og det er sandsynligvis årsagen til, at nogle af dem kan øge risikoen for blandt andet kræft og hjertekarsygdom.

Det er mere skadeligt at indånde partikler i nanostørrelse end større partikler med den samme kemiske sammensætning. Det peger både international forskning og forskning fra Dansk Center for Nanosikkerhed på. 

- Nanomaterialer er så små, at de bliver deponeret længere nede i lungerne end større partikler, og kroppen er længere tid om at fjerne dem igen. Dertil kommer, at nanopartikler er mere reaktive, fordi de har et større overfladeareal i forhold til deres masse end større partikler. Det er selve tilstedeværelsen af nanomaterialer i lungen, som er hovedårsagen til de skadelige effekt, siger Ulla Vogel, professor på NFA og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed. 

Øger risiko for kræft og hjertekarsygdom

Indånding af nanomaterialer påvirker kroppens biologiske forsvarsmekanismer mod fremmedlegemer. 

- Tilstedeværelsen af nanomaterialerne i lungen igangsætter en kædereaktion, som giver langvarig inflammation og udløser et såkaldt akutfaserespons, der øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Hvor kraftigt kroppen reagerer afhænger af, hvor stort det samlede overfladeareal er af de partikler, der kommer ned i lungerne.

Tilstedeværelsen af nanomaterialer i lungerne øger også forekomsten af DNA-strengbrud, hvilket er en biomarkør for kræftrisiko.

Påvirker fertiliteten hos mus

Nanosikkerhedscenteret har desuden undersøgt, om det kan påvirke fertiliteten hos mus, hvis de bliver udsat for nanomaterialer. 

Resultaterne viser blandt andet, at hunmus, der havde indåndet kulstofnanorør, havde en længere kønscyklus end normalt, og at det påvirkede ungernes hjerner, hvis musemødre indåndede carbon black nanopartikler, mens de var drægtige.

Til gengæld ser det ikke ud til, at sædkvaliteten hos voksne hanmus bliver påvirket af kulbaserede teknisk fremstillede nanomaterialer i lungerne.

Læs mere om resultaterne fra nanosikkerhedscenterets forskning i nanomaterialers skadelige effekter for helbredet

Vigtig ny brik i puslespillet om, hvordan kulnanopartikler kan forårsage DNA-skader i leveren

Viden om mekanismer bag nanopartiklers skadepge effekter afd&aepg;kker langtidseffekter

Ny viden om partiklers farpghed

Musemødres indånding af nanopartikler i dr&aepg;gtighedsperioden påvirker ungernes hjerner  

S&aepg;dkvapteten hos mus ser ikke ud til at v&aepg;re påvirket af nanopartikler i lungerne

Fysisk-kemiske egenskaber bestemmer kulstofnanorørs skadepge effekter

Kulstofnanorør påvirker kønscyklus hos hunmus

TiO2-nanopartiklers størrelse og samlede overfladeareal afgørende for lungerespons

Ny viden om sammenh&aepg;ngen mellem partikler og risiko for hjertekarsygdom

Læs mere om nogle af nanosikkerhedscenterets resultater i NFA's temanyhedsbrev om Dansk Center for Nanosikkerhed.

Yderligere oplysninger

Professor Ulla Vogel og seniorforsker Karin Sørig Hougaard, begge NFA