Nyt i Safety Observer 3.0 (lanceres medio feb 2023)

Safety Observer app'en bliver opdateret med et nyt design, nye funktioner, og øget stabilitet og datasikkerhed. Datoen for lanceringen er planlagt til d. 17. februar, 2023 (datoen kan udskydes - følg med på denne side for updates)

Vigtigt at vide om Safety Observer 3.0

  • Download den nye app: Det bliver en ny app, så den gamle (Safety Observer 2.0) skal afinstalleres, og den nye (Safety Observer 3.0) installeres fra din Apple eller Google app store
  • Nulstil dit password: Du bliver bedt om at nulstille dit password, første gang du logger på Safety Observer 3.0. Når du nulstiller dit password, må du gerne genbruge dit gamle password, hvis det overholder passwordkravene
  • Administratorkoden er udgået: Hver virksomhedskonto har nu kun én 'brugerkode'. Når du opretter en virksomhedskonto, har du automatisk administratorrettigheder til kontoen. Hvis du vil have administratorrettigheder til en eksisterende virksomhedskonto, skal du melde dig ind i virksomheden ved at skrive virksomhedens 'Virksomhedskode' i app'en (under menupunktet ’Skift virksomhed’). Derefter skal kontoens administrator ændre dine privilegier til 'administrator'
  • Ny web-adresse til administratormodulet: https://safetyobserver.dk (Obs: uden 'nfa' i titlen)
  • De skemaer, du har oprettet i 2.0, bliver automatisk overført til det nye system 3.0 😀
  • Gem dine gamle data: Indsendt data fra den tidligere app (2.0), bliver IKKE overført til det nye system (3.0). Du skal derfor download dine data for hvert skema (’Download rapporter’; ’Download Excel fil’), hvis du ønsker at bruge dem fremadrettet. Disse er kun tilgængelige indtil ultimo marts 2023 på det gamle webmodul https://safetyobserver.nfa.dk - hvor du skal bruge dit gamle password til Safety Observer 2.0

Nogle af de nye funktioner i Safety Observer 3.0

  • Observationstæller: Der er nu en tæller i app’en, hvor der løbende vises, hvor mange observationer du har lavet
  • Virksomhedskoder: Du kan nemmere skifte mellem virksomhedskonti i både app’en og administratormodulet, og du behøver ikke huske dine virksomhedskoder
  • Skema status: I administratormodulet kan du gemme et skema som et 'Udkast', inden det publiceres i app'en; du kan også gøre et skema 'Inaktiv'
  • Dashboard: Administratormodulet er forenklet mht. at se rapporterne (dato for sidste opdatering, skema status, PDF og Excel filer) – som et ’dashboard’
  • Skema opsætning: Det er nemmere at designe skemaer i administratormodulet, bl.a. kan observationspunkterne under et tema flyttes op/ned

Nogle af de tekniske ændringer i Safety Observer 3.0

  • App'en er programmeret i ét kodesprog 'React Native', som passer til både iOS og Android

Kontakt os gerne på safetyobserver@nfa.dk, hvis du har spørgsmål eller oplever tekniske problemer (skriv mærke og modelnummer på din smartphone/tablet).  


NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00