Safety Observer app - Vejledning

Safety Observer består af to dele, et web-baseret administratormodul (til virksomheders 'administratorer' af app'en), og selve app'en (til 'brugere' - se pkt. 6-10 herunder).

Vejledning

  1. Opret din egen virksomhedskonto på det web-baseret administratormodul (http://safetyobserver.nfa.dk) - vælg 'Opret virksomhed', indtast virksomhedens navn, dit navn og e-mail og et selvvalgt kodeord.
  2. Design dine egne skemaer: Som 'administrator' for kontoen kan du opbygge dine egne skemaer ved enten at lave dem selv fra en tom skabelon, eller ved at bygge dem op af en eller flere udfyldte skabeloner. Rediger rækkefølgen af sektioner i skemaet med pil op/ned. Teksten i den store boks er vejledning til brugerne (vises når der trykkes på '?' i app'en), og kan indeholde tekst, links og billeder.
  3. Skema 'Indstillinger': Vælg om noter, smileys, fotos og deres GPS-koordinater skal indgå i de enkelte skemaer. Vælg om 'Område' og 'Sektion' er med i skemaet, og om de påkræves udfyldte. Tilføj øvrige e-mail modtagere (uden tilknytning til Safety Observer app'en) der skal modtage rapporter for det pågældende skema.
  4. Virksomhedskoder (under menupunktet 'Virksomhed')Inviter kolleger og andre til at anvende din virksomheds skemaer ved at dele dine 'Virksomhedskoder' - enten til 'brugere' eller til øvrige 'administratorer' af kontoen.
  5. Ændre brugernes status (under menupunktet 'Brugere') fra 'Bruger til Administrator' eller fra 'Administrator til Bruger', eller evt. slette dem fra kontoen. OBS brugerne får automatisk tilsendt en e-mail om, at deres status er ændret.
  6. App'en: Førstegangsbrugere logger på app'en ved at vælge 'Opret bruger' i app'en og derefter indtaste navn, e-mail, en selvvalgt adgangskode og evt. 'Virksomhedskoden' (se pkt. 4 herover). Virksomhedskoden er valgfrit - og hvis den er tom, får du lov til at afprøve app'en og nogle få skabeloner. Du kan indtaste og ændre virksomhedskoden i app'en under menupunktet 'Skifte virksomhedskode'. 
  7. Skift mellem dansk og engelsk: Ved at klikke på flagene skiftes sproget for menuer og de skemaer, der er oprettet under det pågældende sprog.
  8. Opret en ny måling (i menuen): Vælg et skema fra listen og indtast navnet på den arbejdsplads du skal foretage observationer på, evt. præciseret med sektion, område og indledende kommentarer (hvis de er blevet valgt til skema af administratoren). Sektionerne folder ind/ud med de observationspunkter, og vejledninger findes ved at trykke på spørgsmålstegnet ud for hver sektion-titel. Tilføj noter, smiley og fotos (hvis de er blevet valgt til skema af administratoren).  
  9. Målinger hvor der ikke er net-forbindelse: Målinger kan udføres uden internetadgang ved at opdatere skemaerne, inden du går offline. Tryk på menupunktet ’Opdater sikkerhedsmåling’ og ’Opdater skemaerne’. Når målinger skal sendes, og du er offline, gemmes de på smartphonen/tabletten. Når du igen får internetforbindelse, kan du uploade dem under menupunktet ’Opdater sikkerhedsmåling’ ved at trykke på ’Upload nu’.
  10. Glemt kodeord: Hvis du har glemt dit kodeord, kan du i både app'en og administrator modulet klikke på 'Glemt dit kodeord' - og forny det.

OBS

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle iOS og Android enheder, fx:

  • Nogle af de nyere smartphones/tablets tager billeder i meget høj opløsning. De vises desværre ikke i de miniaturebilleder (thumbnails) i app'en, efter der er taget et billede. Men de er der, og kommer med i rapporten, og hvis du trykker på ikonen for miniaturebilledet, kan de du se billedet i fuld størrelse. 
  • Hvis du har opdateret app'en fra en tidligere version fx 1.4, opleves der med nogle smartphones/tablets, at app'en ikke fungerer korrekt. Sørg for slette det tidligere 'data' og 'cache' under din smartphones/tablets 'indstillinger' - 'apps' - 'Safety Observer' - fx 'Lagring' - 'Ryd data' - 'Ryd cache -  inden du afinstallere den tidligere version, og installere den nye.   

Tips og tricks

  • App: Brug smartphone/tablettens indbyggede mikrofon til at indtale (tale-til-tekst) kommentarer og noter. OBS mikrofonfunktionen skal slås til. TIlføj tegnsætning ved at sige fx 'punktum', 'komma', 'spørgsmålstegn' når du indtaler dine noter.
  • App: Slet en note med tilhørende smiley og foto, under dataindsamlingen, ved at swipe den til venstre og vælge ’Slet’.
  • PDF rapporter: Ret og lav om på de PDF rapporter (fx tilføje/rette noter, fotos, firma logo) og gemme rapporten i en redigerbar Word file ved at anvende forskellige PDF redigerings-programmer som fx Adobe Acrobat DC.