Her finder du en række spørgeskemaer udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Spørgeskemaerne kan anvendes i det praktiske arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser og virksomheder.
Dette spørgeskema kan bruges til at indhente viden om, hvordan beskæftigede i Danmark opfatter deres arbejdsmiljø og følge udviklingen i deres helbred.
Forskere på NFA udviklede i 2004-2005 et spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Copenhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ-II). Spørgeskemaet findes i tre udgaver til tre forskellige målgrupper.
NFA har udviklet Dansk Psykosocialt Spørgeskema (DPQ), som arbejdspladser kan bruge til at tage temperaturen på deres psykiske arbejdsmiljø. Der er også en version af spørgeskemaet til forskningsbrug.
En nordisk forskergruppe har udviklet spørgeskemaet NOSQ-2002, som kan anvendes til at undersøge arbejdsbetingede hudlidelser og eksponeringer i arbejdsmiljøet, som kan føre til hudlidelser.
Nordic Occupational Safety Climate Questionnaire (NOSACQ-50) is a tool for diagnosing occupational safety climate and evaluating safety climate interventions. Now available in over 40 language versions.
Spørgeskemaet Karolinska Exhaustion Disorder Scale (KEDS) indeholder spørgsmål om typiske udmatningssymptomer ved alvorlig stress. Der er udarbejdet en dansk udgave af spørgeskemaet. Du kan downloade begge spørgeskemaer her.
NFA har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet udviklet et nyt spørgeskema, som arbejdspladser kan bruge som et redskab til at undersøge forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. Spørgeskemaet benyttes også til forskningsbrug.
Social kapital på arbejdspladsen drejer sig om, hvordan I samarbejder. Et godt samarbejde øger både arbejdspladsens effektivitet og medarbejdernes arbejdsglæde. Brug dette spørgeskema til at finde ud af, hvor god jeres sociale kapital er.
Copenhagen Burnout Inventory (CBI) er et spørgeskema, der kan bruges til at måle udbrændthed i forhold til personlig, arbejdsrelateret eller klientrelateret udbrændthed. Spørgeskemaet kan både bruges til at undersøge udbrændthed i større populationer, som fx en arbejdsplads, og til at undersøge, om man selv udviser tegn på udbrændthed.
Her på siden findes to spørgeskemaer til registrering af sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold for distributionschauffører. De kan bruges til at afdække sikkerheden hjemme i transportfirmaets terminal, i lastbilen og ved aflæsning hos kunder.
En undersøgelse af virksomhedens sikkerhedskultur kan bruges til at kortlægge sikkerhedskulturen på to niveauer i virksomheder med over 10 ansatte.