forflytning

Du kan ikke gøre det perfekt hver gang, men du kan gøre det en lille smule bedre

Oprettet den 13. dec 2019 - Foto: Foto: Colourbox

Hvordan opstår akut fysisk overbelastning, og hvordan kan det undgås? Det sætter sundhedsarbejdere selv ord på i ny rapport.

Når der er travlt på hospitalsgangen eller på plejehjemmet, er det fristende både at droppe hjælpemiddel og at vente på en kollega, når en borger eller patient fx skal forflyttes. Selv om de ansatte i social- og sundhedsvæsenet godt ved, hvordan de skal passe på sig selv, tager hensynet til patient/borger og travle kollegaer ofte over. Og så kan det gå galt.

Sociolog Ninna Maria Guldager Wilstrup fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har interviewet en række social- og sundhedsarbejdere til rapporten Forebyggelse af akut fysisk overbelastning på social og sundhedsområdet. I interviewene fortæller medarbejderne, hvordan belastningerne opstår, og hvad de selv mener, man kan gøre for at undgå dem.

- Det handler ofte om travlhed og om, at der er for mange ”trin” inden en forflytning, hvis den skal planlægges ordentligt, og der skal skaffes de rigtige hjælpemidler. Så er det ofte nemmere at gøre det uden, fortæller Ninna Maria Guldager Wilstrup.

Det gav et smæld

Et eksempel på en fortælling om en akut overbelastning er fra en sosu-assistent, der skal hjælpe en borger ud af sengen. Sosu-assistenten fortæller:

- Borgeren lå i sengen og skulle have benene ud over sengekanten. Og så er jeg lige hurtig til at tage håndklædet rundt om og så trække. Og det gav bare et smæld i ryggen.

Andre gange er det pludselige, uforudsete hændelser, som hvis en patient falder, der udløser en overbelastning, siger Ninna Maria Guldager Wilstrup:

- På nogle af disse arbejdspladser sker der uforudsete ting, og der kan være akutte situationer, hvor det bare skal gå hurtigt. Men sådan er det ikke alle steder, og der er også stille perioder. Så mange af de interviewede taler om, at de skal gøre op med denne her ”travlhedskultur”, hvor de hele tiden taler om, hvor travlt de har. For den forhindrer dem i at planlægge de her ting og passe på sig selv. De tilsidesætter deres egen krop, fortæller Ninna Maria Guldager Wilstrup.

Derudover handler det ifølge de interviewede social- og sundhedsarbejdere om at gøre det let at bruge hjælpemidlerne og sørge for, at de er lige ved hånden. Desuden skal man prioritere at planlægge og øve – især i de perioder, hvor der er mindre travlt – og få ledelsens støtte til at sætte ind over for dårlige vaner og arbejdskultur.
For ved hele tiden at sætte fokus på kulturen og vanerne kan man ændre dem lidt ad gangen, siger en interviewdeltager:

- Du kan ikke gøre det perfekt hver gang, men du kan gøre det en lille smule bedre.

Læs rapporten ’Forebyggelse af akut fysisk overbelastning på social- og sundhedsområdet’ (pdf).

BFA Velfærd har på baggrund af rapporten udarbejdet podcast-serie samt otte anbefalinger til, hvordan arbejdspladser forebygger akut fysisk overbelastning

Læs hele temanyhedsbrevet om arbejdsmiljøet på de regionale arbejdspladser